kan ikke være alene
jeg er en 21 årig dreng.
jeg har haft en ok barndom, været lidt en ballademager til jeg blev 15.
har ikke haft det bedste forhold med mine forældre. de har været skilt altid. min far som jeg havde det bedste forhold med flyttede til sønderjylland for 3 år siden, ca samme tidspunkt jeg blev smidt ud hjemmefra af min stedfar.
jeg var sur den første måned efter men acceptere det stille og roligt, eftersom jeg blev gladere for at bo alene. dog var jeg 'hjemløs' i 2 uger og måtte bo hos forskellige rundt omkring. men jeg fandt et sted i københavn, og min udlejer var en gammel (omkring 60) sød dame som lejede et værelse ud til mig. jeg havde boet der i 2 måneder, og så døde hun. familien kom forbi og sagde jeg kunne bo der en måned, og så finde et nyt sted.
i tiden efter jeg blev smidt ud følte jeg mig hurtigt ret alene, så jeg skiftes til hele tiden at være sammen med nogle. jeg havde 3 gode venner, og ikke så mange bekendte, men en masse piger. jeg prøvede at finde en kæreste, og jeg fandt så en lige før jeg skulle flytte ud fra den første lejlighed.
vi har så været sammen i 2,5-3 år, hvor den ene af mine gode venner er flyttet til aalborg og så har vi mistet kontakten helt, den anden er ligeså stille gledet væk, og den sidste har jeg stadig et rigtig godt venskab til.
jeg slog op med min kæreste for 2 dage siden. i starten af vores forhold havde hun skrevet med en anden dreng, som jeg så også fandt ud af hun havde gemt breve fra halvt inde i vores forhold. jeg tilgav hende dengang. han dukkede op på MIN ADRESSE! og han bor 200km væk. hun skynder sig ud 'for at få ham væk' og bliver væk en time uden rigtigt at svare andet et meget korte og kolde svar.
efter en time beder jeg hende om at blive væk, og så begyndte jeg at kigge i hendes ting, om der var noget.
hans navn og adresse (jeg hader ham virkelig meget så det er farligt)
og nogle billeder af ham på en usb pind. jeg sagde det var forbi mellem os, hun kom hjem til mig, og jeg skubbede hende ud og gav hende nogle ting og sagde hendes far kunne hente resten om et par dage. jeg fortryder selvfølgelig jeg skubbede hende.
hun siger hun er uskyldig og ikke har snakket med ham siden, og billederne er nogle hun har glemt at slette fra sidst jeg bedte hende om at brænde brevene og slette alt med ham. og at det er ham der er en stalker type.
jeg har oplevet svigt rigtig mange gange i mit liv, så jeg kunne ikke tilgive hende igår. ikke efter det. den samme person, igen og igen.
jeg har været alene i 2 dage nu. som sagt, min familie snakker jeg ikke rigtig med, jeg har én rigtig ven tilbage, han flytter til århus på uddannelse om en måned. jeg er alene tilbage.. har haft det dårligt i et par måneder nu, men nu. jeg er helt nede. og jeg kan ikke snakke med nogle. tiden går så langsomt, og jeg har ikke lyst til noget, sidder bare og kigger ud i luften.
jeg spiser ikke noget og kaster op. jeg er bange for at være alene om natten fordi jeg har noget med spøgelser og ånder.
jeg har det kort sagt af helvedes til
og jeg kan ikke rigtig se nogen vej frem. jeg har et lorte arbejde. dårlig løn. kan ikke rigtig leve på su, og kan heller ikke rigtig overskue at starte i skole.
føler mig bare helt alene lige nu.
jeg har haft en ok barndom, været lidt en ballademager til jeg blev 15.
har ikke haft det bedste forhold med mine forældre. de har været skilt altid. min far som jeg havde det bedste forhold med flyttede til sønderjylland for 3 år siden, ca samme tidspunkt jeg blev smidt ud hjemmefra af min stedfar.
jeg var sur den første måned efter men acceptere det stille og roligt, eftersom jeg blev gladere for at bo alene. dog var jeg 'hjemløs' i 2 uger og måtte bo hos forskellige rundt omkring. men jeg fandt et sted i københavn, og min udlejer var en gammel (omkring 60) sød dame som lejede et værelse ud til mig. jeg havde boet der i 2 måneder, og så døde hun. familien kom forbi og sagde jeg kunne bo der en måned, og så finde et nyt sted.
i tiden efter jeg blev smidt ud følte jeg mig hurtigt ret alene, så jeg skiftes til hele tiden at være sammen med nogle. jeg havde 3 gode venner, og ikke så mange bekendte, men en masse piger. jeg prøvede at finde en kæreste, og jeg fandt så en lige før jeg skulle flytte ud fra den første lejlighed.
vi har så været sammen i 2,5-3 år, hvor den ene af mine gode venner er flyttet til aalborg og så har vi mistet kontakten helt, den anden er ligeså stille gledet væk, og den sidste har jeg stadig et rigtig godt venskab til.
jeg slog op med min kæreste for 2 dage siden. i starten af vores forhold havde hun skrevet med en anden dreng, som jeg så også fandt ud af hun havde gemt breve fra halvt inde i vores forhold. jeg tilgav hende dengang. han dukkede op på MIN ADRESSE! og han bor 200km væk. hun skynder sig ud 'for at få ham væk' og bliver væk en time uden rigtigt at svare andet et meget korte og kolde svar.
efter en time beder jeg hende om at blive væk, og så begyndte jeg at kigge i hendes ting, om der var noget.
hans navn og adresse (jeg hader ham virkelig meget så det er farligt)
og nogle billeder af ham på en usb pind. jeg sagde det var forbi mellem os, hun kom hjem til mig, og jeg skubbede hende ud og gav hende nogle ting og sagde hendes far kunne hente resten om et par dage. jeg fortryder selvfølgelig jeg skubbede hende.
hun siger hun er uskyldig og ikke har snakket med ham siden, og billederne er nogle hun har glemt at slette fra sidst jeg bedte hende om at brænde brevene og slette alt med ham. og at det er ham der er en stalker type.
jeg har oplevet svigt rigtig mange gange i mit liv, så jeg kunne ikke tilgive hende igår. ikke efter det. den samme person, igen og igen.
jeg har været alene i 2 dage nu. som sagt, min familie snakker jeg ikke rigtig med, jeg har én rigtig ven tilbage, han flytter til århus på uddannelse om en måned. jeg er alene tilbage.. har haft det dårligt i et par måneder nu, men nu. jeg er helt nede. og jeg kan ikke snakke med nogle. tiden går så langsomt, og jeg har ikke lyst til noget, sidder bare og kigger ud i luften.
jeg spiser ikke noget og kaster op. jeg er bange for at være alene om natten fordi jeg har noget med spøgelser og ånder.
jeg har det kort sagt af helvedes til
og jeg kan ikke rigtig se nogen vej frem. jeg har et lorte arbejde. dårlig løn. kan ikke rigtig leve på su, og kan heller ikke rigtig overskue at starte i skole.føler mig bare helt alene lige nu.
Kommentarer
Jeg er ked af at du føler dig så alene.
Hvis du har brug for at snakke med nogen er der flere forskellige tjenester der tilbyder hjælp.
Prøv evt; 70 12 10 00.
Håber du får det bedre.
Jeg kan godt høre du er meget igennem. Jeg ked af alt det der sket mellem din kærste og dig. Men måske skulle du prøve at se det hele lidt fra oven - måske skulle du tale med hende om det der sket. Og måske finde ud af hvorfor det er blevet som det blev.
Måske kan I begge ændre nogle ting eller måske være venner et stykke tid.
Jeg tænker også du sagtens kan gøre noget for at få nye gode venner. Der findes sider hvor man kan søge om venner, både chat venner, venner hvor man bor, venner til forskellige aktiviter, venner til alt muligt.
Jeg er selv medlem af en side der hedder friendsmaker.org - prøv at skrive lidt om dig selv der og se om der måske er nogle i dit område du kunne kontakte.
Jeg har selv fået meget glæde ud af siden og fået både chat venner og venner jeg mødes med og en god tæt veninde.
Og husk på at selom dine gode venner du har nu rejser til en anden by er i stadig venner, selvom i ikke ses så tit - kan i jo holde kontakten.
Giv ikke op - søg ud og vær åben for de mulighede der ligger - så skal du se tingene ændre sig.
Ang. job og uddannele kan du tage kontakt til en vejleder på et job center - så kan du måske få nogle råd til hvad du kan gøre. De kan hjælpe med at se hvilke muligheder du har.
Hvis det hele virker uoverskueligt lige nu - er det nok psykolog hjælp du skal starte med. Ellers arbejd dig fremad med en ting ad gangen og prioriter hvad der vigtigst for dig lige nu. Lav en liste og følg den - der lys forude.
Pas godt på dig selv.
Bedste hilsner I.
ps. Prøv også at få løst at få snakket med din famillie - sæt det også på listen i den rækkefølge det passer dig.
Så du har 4 ting på din liste: Kæreste. Venner. Job/uddannelse. Familie.
En sidste ting - Måske finde ting der gør dig glad. Noget at gå op i. Motion. Kultur. Læse. Rollespil. Computerspil med andre. Bare forslag.
Skriv endelig igen. Vil gerne høre hvordan det går dig.
Jeg tænkte lidt.. mht. det at du vågner om natten har du overvejet en clairvoyant (hvis det ellers er sådan man staver det) ? (: Jeg ved godt det hele på en gang må være ekstremt uoverskueligt men hvis du nu startede med at kunne få en god nats søvn ser tingene måske lidt lysere ud.. (:
Du er velkommen til at skrive til mig, har nummeret på en clairvoyant jeg har fået anbefalet.. Hun skulle være smadder dygtig.
Hilsen Emma (:
Ja det med en claivoyant er bestemt heller nogen dårlig idé. Der kan du få klarhed på mange ting. Men du skal selvfølgelig selv arbejde med dig selv for at komme videre.
Jeg ved godt jeg skal komme ud og nyde livet som man siger.
Jeg kan bare ikke rigtig nyde det. Jeg har været sammen med famile og venner de her dage, og det er ok når de er der. Men så når de ikke er der, det er som om at ligeså snart døren lukker og de går, så er det ned i det sorte hul igen.
Det er så svært... også fordi jeg havde det svært før, men i det mindste havde én jeg vidste der støttede mig. Nu er der ingen
Min kæreste sagde jeg også på et tidspunkt hun synes jeg skulle snakke med en psykolog, fordi jeg ødelægger mig selv. Jeg har bare så lidt tiltro til at en eller anden fremmed person skal kunne sætte sig ind i det, og sige noget til mig der skulle hjælpe mig på nogen måde.
Ja, jeg ved godt jeg skal finde en hobby, ud og møde nye mennesker, snakke om mine problemer og alt det. Men jeg gider ikke
Jeg er begyndt at ryge hash igen.. havde holdt det godt. men det er den eneste måde jeg bare kan holde ud af være i mit eget hovede på
Det med clairvoyanten. Jeg tror ikke det ville hjælpe... udemærket råd tak.
Jeg har oplevet svigt så meget, at jeg ikke tror på særlig meget mere. Hvis en person siger noget er der 9/10 af mig der siger han lyver og 1/10 der siger han taler sandt. Jeg hader det! Jeg stoler ikke på en skid. Jeg hader de fleste mennesker omkring mig. Og jeg hader næsten også bare de folk de viser omsorg, fordi de lader som om de ved hvordan jeg har det! Men ingen ved hvordan jeg har det! Den fucking kamp jeg skal kæmpe med mig selv, bare for at stå op, den kamp bare for at få noget at spise én gang i døgnet.
Allermest så hader jeg mig selv
virkelig virkelig meget. jeg kan ikke holde mig selv ud...
Hør lige engang. Her prøver vi at gøre noget for dig, for at hjælpe dig. Det eneste du så kan finde på er at ryge hash. Det gør mig harm.
Hvorfor skal jeg dog bruge min tid på en der alligevel ikke vil hjælpes?
Psykologer er altså ikke så skrækklige som de lyder til.
Du kan vælge at sejle i din egen sø
eller
gøre noget ved det.
Der findes også reggisions terapi. Så kan du komme tilbage til tidligere liv - og arbejde med dig selv den vej. Eller måske hypnose. Der ligger måske noget i din barndom eller fra endnu tidligere der forstyrre dig så du ikke kan leve det liv du gerne vil.
MVH.
Tror du jeg havde skrevet herinde, hvis jeg havde gode forudsætninger for at få et langt og lykkeligt liv? Ville det være bedre for dig hvis jeg fyldte mig med anti depressiv medicin? Eller måske bare drak smerten væk!
Tror du jeg ryger fordi det er sjovt, eller fordi det rent faktisk kan få mig til at holde mig selv ud, i bare 2min!
Ja undskyld jeg bliver sur, men det gør mig sgu' sur at du begynder at angribe mig på den måde, fordi jeg har en måde at få det hele lidt på afstand.
Jeg skal nok give psykologen en chance. Nu har jeg hørt så mange gange at jeg bør gøre det. Nu har jeg mistet alt ved ikke at gøre det.
Ved så bare ikke hvad jeg kan vinde
Og til dig. Som de andre siger er det pisse vigtigt, at du søger noget hjælp. Jeg vil anbefale dig at tale med din læge, hvis du ikke har andre at henvende dig til. Det er ud fra mit synspunkt vigtigt, at du finder frem til kernen i dit problem, og søger at ændre dine tankemønstre frem for at lave lappe-løsninger ved at have nogen ved dig hele tiden. Man bliver nødt til at kunne holde sig selv ud.
Du skal nok lykkes.
Det var ikke meningen. Jeg ved godt du skriver herinde fordi du søger hjælp - det er i sig selv flot.
Alt det med hashen fik mig til at se sort - som om du ikke ville have hjælpen alligevel.
Jeg er bange for at hashen får dig længere ud - men forstår godt nu. Dog kan hashen dulme smerterne her nu - men hvad med i morgen - så er problemerne der stadig - det er skidt.
Jeg er tilhænger af alternativ behandling der hjælper folk videre på naturlig vis.
Jeg mener ikke lykkepiller er godt for nogen heller ej alkohol - det er ikke vejen frem.
Jeg vil i bund og grund gerne hjælpe.
MVH.