Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

For højt D-vitamin

Hej,
Jeg har været syg i 6 år nu. Symptomerne er hovedsagligt x-trem udmattelse, sløber mig rundt, kvalme af udmattelse. Kroppen ryster og sitrer. Og endnu mere ved ægløsning og mens - der vågner jeg flere gange ved at hele kroppen ligger og ryster. Omkring samme 2 tidspunkter på måneden får jeg nogle jag/hovedpine, der er så voldsomme, at jeg næsten tror jeg skal besvime. Disse jag er pulserende og varer mellem 15 sek. og 1 min og kommer flere gange om dagen.
Jeg er tidligere udredt, hvor det påstås at mit stofskifte er normalt.
Nu har man dog fundet ud af, at mit D-vitamin er meget for højt. Så højt, at der er tale om en forgiftning. Tror tallet var 283, hvor maksgrænsen er 150. Jeg spiser og har aldrig spist D-vitamin tilskud.

Jeg har også sådan nogle muskelspasmaer/kramper, hvor musklerne står og spænder af sig selv i lang lang tid af gangen. Dette giver selvfølgelig smerter og endnu mere udmattelse.

Somme tider får jeg sådan nogle anfald, hvor jeg får meget høj puls og hjertebanken og hvor sveden hagler af mig. Efterfulgt af sådan en underlig uro/angst og diarre.

Efterhånden ret langt ude. Er stort set ikke i stand til at passe et job pga. udmattelsen. Og er noget bekymret for min egen krop.

Er der nogle, der har nogle bud til ovenstående - specielt det med det høje D-vitamin?

Kommentarer

  • Jeg glemte at skrive at jeg også er total varmeintollerent. BLiver endnu mere syg og udmattet så snart det bliver bare 20 grader udenfor.
  • - hej hestepige. Jeg læste dette fordi mit d-vit tal skal meget op og vidste ikke man kunne få for meget.
    Kan du ikke bare undlade alt føde med d-vit, så må det da falde.
    Bortset fra det lyder du pisse-syg !
    Er du opgivet af lægerne ?
    VH søren.
  • Hej,

    Tak for dit svar. Jo man kan godt få for meget D-vitamin, tallet skal ligge mellem 50 0g 150. Da D-vitamin ikke er vandopløseligt men et vitamin der lagres i leveren, så må man ikke have for meget af det.

    Der er ikke noget, der tyder på, at mit kommer fra kosten, men nærmere noget med at min krop selv producerer for meget D.

    Jeg er ikke opgivet af lægerne endnu, da endokrinologerne har reageret på dette høje D. Så skal til endokrinologerne igen.

    Jeg tænkte bare om nogen vidste noget om det med for højt D-vitamin. For det er meget svært at finde noget om for højt D på nettet. Der handler det mest om for lavt D.

    Og det eneste jeg ved er, at for højt D-vitamin kan skubbe til hel calciumbalancen i kroppen.

    God dag til dig og andre derude.
  • D-vitaminet er et fedtopløsende vitamin og oplagres derfor i kroppen. Hvis dagsindtaget er over 5000 IE er der risiko for symptomer på overdosering. Doser på 25000 IE om dagen i længere tid fører til forgiftning. Symptomerne er usædvanlig kraftig tørst, kløe i øjne og hud, utilpashed, opkastninger, diarre og hyppig vandladning.
    En labotorieundersøgelse vil afsløre en øget mængde kalcium i blodet og på røngentbilleder kan man se kalkophobninger i blodkar, lever, lunge og mavesæk.

    Et udsnit fra en bog skrevet af læge Matti Tolonen. Helsingfors universitet.

    Der står en del om kalkophobninger på nettet og hvad det kan betyde.
  • Jeg undrer mig lidt.
    Fik at vide at mit d-vit tal var alt for lavt og jeg skulle tage 35 mikro-gr. hver dag. Der var bare ingen der sagde hvornår jeg skulle stoppe. Det er 3 mdr siden men har ingen af de symptomer Persille nævner. Tak for indlæg.
    Nu kommer der jo sol igen og den skulle give d-vitamin.
    ps... grunden til at jeg blev lidt nervøs er jeg faktisk har taget 70 mikro-gr.
    Jeg ved ikke rigtig hvad du taler om Hestepige, men man kan da ikke leve med at være syg i 6 år. Jeg ville blive idiot. Bare den smule gigt jeg har fået, driver mig til vanvid. Kan ikke arbejde eller spille guitar mere. øv
  • Tak for indlæg Persille. Ganske interessant. Ved snart ikke hvad jeg skal mene.... Jeg spiser ikke d-vitamin tilskud.
    Og hvad værre er, at jeg efter at have haft skyhøje tal, nu var på hospitalet i dag og fik svar på sidste prøver... nu er tallet 28 og pludseligt alt for lavt!

    Så ja, jeg tænker det nok har noget med kalkbalancen at gøre.

    Soeren 1950: Også tak for dit indlæg.
    Ja, hvad skal jeg svare, jeg har rendt til lægen i et væk. Og er gået fra at kunne stort set alt og være et super aktivt menneske, til at være et menneske, der slæber mig rundt og til tider er sengeliggende, hvor jeg intet kan. Men alting tager halve og hele år i det danske sundhedsvæsen, og fra man bliver henvist fra den ene afdeling til den anden går der hurtigt halve og hele år.

    Nu har jeg endelig tid på endokrinologisk i juni, så må vi se, om de kan finde ud af noget, så jeg kan få mit liv igen.

    God weekend.
Log in eller Registrér for at kommentere.