Hvad gør man?.
Så blev det min tur til at skulle skilles og det er modparten der har taget valget. For at man skal forstå lidt om det så vil jeg starte med at fortælle at vi har kendt hinnanden i 21 år,de første 10 år var meget turbolent og med skænderier og fraflytning for bagefter at flytte sammen igen. Jeg har været et føelse kolt person i starten men har forandret mig med alderen. Som 22årige mistede jeg begge mine forældre min far fik et hjerte stop og 3 dage sener døde min mor af kraft,et problem var nok at jeg ikke fik snakket med nogel om min sorg for jeg var stor stærk.Da mine forældre døde var min kærste der og det er jeg glad for . Så fik vi børn,og hun fik en depression og der var jedg der for hende som man jo skal nå man er sammen.Så har der været utroskab fra begge sider. Men det der er mit problem er at jeg er fuldstændig ødelagt indeni mit hjerte er revet over men mine føelser for min partner er bare vokset med alderen og det er ikke vane eller et eller andet det er min kærlighed. Jeg ved godt at jeg ikke altid har været lige nem at leve sammen med , men i bund og grund er jeg et godt menneske.Jeg er pt igang med en forandring da det kom på tale at hun ville skilles og på det punkt er jeg nok en stud for jeg ser aldrig tingene for det næsten er for sent som nu. Hun siger så at hun ikke ved om hun er færdig med mig men at hun har brug for luft og for at være sig selv og så kan det godt være at vi finder sammen igen ,men det kanjeg ikke bære i mit hjerte at hun skal være sammen med en anden det gør SÅ ondt. Bare det at jeg sidder og skriver her for at få lidt hjælp fra nogle mennesker man ikke kender er et stor skridt for mig og jeg håber at der vil komme nogle brugebare forslag til hvad jeg skkal gøre og hvordan jeg skal gøre for måske at have en chance for at vinde hende tilbage. Jeg kan ikke finde ud af det og der er nok heller ikke noget sammen hæng i det jeg skriver for det er rimeligt nyt alt det her. Men jeg håber at der er nogle der vil gi mig bare lidt råd med på vejen da det er utroligt hårdt åt skal igennem selv for et voksen menneske.Jeg torede ikke at det kunne gøre så ondt.Jeg har ikke sovet ret meget og får heller ikke ret meget at spise og det ved jeg godt ikke er sundt men jeg haringen appetit . HJÆLP kom med nogle gode råd så man kan komme igennem denne krise så nemt som muligt. Mit højste ønske er at vi finder sammen men og at hun kan tilgiv mig for de ting jeg har gjordt mod hende for jeg kan godt tilgive hende for det hun har gjordt mod mig. Alt i alt kan jeg godt forstå at hun har det svært med sine føleser og jeg kan godt forstå at hun har nogle negative tanker og at hun tror at græsset er grønere på den anden side. Jeg tror at lide nu bare sidder og avler og bævler og gir ikke ret meget mening.Men håber på jeres forståelse og jeres goderåd hvis alt det jeg skriver giver noget mening.
Kommentarer