Er jeg ved at få anoreksi?
Hej alle sammen.
Jeg er en pige på 16 år, som her den sidste måned har skåret markant ned på mit madforbrug. Jeg er 174 høj og vejer nu 59 kilo. (Jeg har tabt mig 5 kilo primært pga. mindre mad den sidste måned.)
Selvom mit BMI nu er på 19,4 er jeg jo ikke undervægtig, men mange fortæller mig at jeg er ved at blive for tynd.
Jeg har ikke lyst til at skulle spise mere, gerne mindre.. Jeg har besvimet et par gange pga. mad mangel.
- Er jeg ved at udvikle anoreksi??
Håber i vil svare mig, og komme med gode råd til hvordan man skal ignorerer alle de ''venner'' som bliver sure over at man ikke spiser.
På forhånd tak!
Jeg er en pige på 16 år, som her den sidste måned har skåret markant ned på mit madforbrug. Jeg er 174 høj og vejer nu 59 kilo. (Jeg har tabt mig 5 kilo primært pga. mindre mad den sidste måned.)
Selvom mit BMI nu er på 19,4 er jeg jo ikke undervægtig, men mange fortæller mig at jeg er ved at blive for tynd.
Jeg har ikke lyst til at skulle spise mere, gerne mindre.. Jeg har besvimet et par gange pga. mad mangel.
- Er jeg ved at udvikle anoreksi??
Håber i vil svare mig, og komme med gode råd til hvordan man skal ignorerer alle de ''venner'' som bliver sure over at man ikke spiser.
På forhånd tak!
Kommentarer
Det at du spørger, hvordan man kan ignorere andres bekymrede kommentarer understreger blot det faktum.
Du bør virkelig tage til lægen. Ikke for at tage på, men for at få det bedre med dig selv, så du ikke har behov for at kontrollere maden.
Håber du kommer ud af det her inden det overtager dit liv fuldstændigt. Du har overhovedet ingen anelse om, hvad det er, du leger med!
Nej - du skal ikke ignorere dine venner bekymringer!
Jeg havde en veninde. Hun havde lidt af anoreksi i mange år, men fik kæmpet sig ud af det i løbet af 3.g i gymnasiet.
Jeg møder hende på vores første år på universitetet. Et halvt år inde i studiet kan hun fortælle mig, at hun endelig er begyndt at have menstruation igen - det havde hun ikke haft i flere år pga. anoreksien. Endelig var hendes krop begyndt at være normal igen.
Der går et halvt år mere og min kære veninde bliver rigtig stresset og som respons på det mister hun appetitten og spiser næsten ikke. Hun taber sig 10 kg meget hurtigt.
En dag kan jeg ikke få fat på hende. For hun ligger derhjemme og er død. Nu kunne hendes krop ikke mere. Hun var 21.
Jeg bliver så ked af det, når jeg hører om piger som dig, som er på vej ned af den sti. Den er et helvede! Lyt til dine veninder. At du sætter dem i gåseøjne og vil ignorere dem er kun tegn på, at du er ved at blive meget syg. Få noget hjælp NU før du ikke kan kontrollere det mere.
Det er en dødsensfarlig sygdom.
Jeg har selv været i samme situation - og du burde lytte til dine venner.
Jeg led af spiseforstyrrelse i 4 år, er nu ude af det, men den vil altid ligge på lur.
Du skal lytte til dine venners bekymringer, for det er den bedste måde at komme på den rette sti igen. At sulte sig selv er absolut ikke vejen til et lykkeligere liv.
Og din vægt fejler ingenting - du vrænger nok ansigt når folk siger det, men jeg er sikker på du er perfekt som du er. :-)