skizofreni?

Gitte1

Jeg er en kvinde på 28 år. Jeg har diagnosen svær depression. Jeg har været i medicinskbehandling i 7 år. Jeg skriver her fordi jeg til tider kan være i tvivl om jeg "bare er depressiv" eller om der er noget andet galt. Jeg har søgt lidt rundt på nettet og synes jeg har og har haft lidt symptomer som kan mine om skizofreni.

Da jeg var barn og teenanger følte jeg mig altid forfulgt. Hvis der var en bil der kørte forbi mig, var jeg bange for at de var kommet for at hente mig. Hvis der sad en dame i bussen, troede jeg hun sad der for at holde øje med mig. Om natten skulle jeg op og kigge ud af mit vindue en gang i timen for at se om der var nogen uden for.
I dag har jeg ikke symptomer på samme måde, men jeg har en række andre symptomer.

1. hvis jeg høre eller ser en ambulance er jeg sikker på at det er min familie eller kæreste der er sket noget alvorligt med.
2. Hvis der er nogele af mine kollegaer der står to og to og snakker, er jeg sikker på at de taler om mig.
3. Jeg får hjertebanken og svedeture hvis der er nogen til stede jeg ikke kender (jeg tror de tænker dårligt om mig)
4. Jeg kan stå op om natten for at tjekke om toiletpapiret fra rullen er trukket lige af.
5. hvis der er en mand der kigger på mig i toget, får jeg tanker om at han han vil springe toget i luften.

Jeg hører ikke stemmer og ser ikke ting som ikke er der. Kan jeg have en form for skizofreni eller er det min depression der sætter disse tanker igang.

solo313

se det kan jeg ikke svare på dit spørgsmål ---men du har en form for tvangs tanker ---

så jeg spørger --har du ikke været hos en psykriatiker ----og fået talt det igennem med ham eller hende ---

Gitte1

Jeg har tidligere været ved psykolog, men har aldrig talt med hende eller andre om dette. Jeg føler mig lidt flov over at have det sådan, men også bange. Jeg er bange for at mine omgivelser ikke forstår mig.. Jeg prøver lige ledes på ikke at tænle på mine symptomer. Jeg ved godt at andre ikke kan læse mine tanker, men det føler jeg nogen gange.

solo313

du er flov ---det skal du ikke være over for psykologen ---hun er der netop for at høre på dig ---
du skulle gå til hende igen ---eller en anden ----
for det hjælper at få talt tingene igennem ----

Kameliadamen1

Hej Gitte

Du skriver, at du har diagnosen svær depression og har været i medicinsk behandling i 7 år.

Det lyder sandelig svært, og jeg forstår det ikke helt. Har medicinen slet ikke hjulpet? Eller skal det forstås sådan, at medicinen faktisk har haft en virkning, men at du nu har fået et tilbagefald?

Under alle omstændigheder kunne det godt tyde på, at din medicin skal justeres, når du stadig ikke har det godt. Er det din praktiserende læge, der står for medicineringen?

Måske skulle du bede om en henvisning til en psykiater. Du skal også være opmærksom på, at det er muligt at få taget en blodprøve, så man kan finde ud af om koncentrationen af medicinens virksomme stof i blodet er den rigtige.

Men nu til spørgsmålet om, hvorvidt dine symptomer er psykotiske, og om det i så fald kan være skizofreni.

Når du ikke hører stemmer eller ser ting, der ikke er der, så vil jeg ikke mene, at der kan være tale om skizofreni.

Jeg tror, at der er tale om ganske almindelige symptomer på svær depression. Under en svær depression får man jo mange negative tanker, og de handler tit om, hvor ”forkert” man selv er. Og så er der kun et lille skridt til at tro, at andre mennesker står og snakker kritisk om én.

Min erfaring er, at svær depression kan behandles, og så forsvinder de negative tanker.

Det er fint at du har gået til psykolog, for det er vigtigt at få bearbejdet selve årsagen til, at du har depression. Men når depressionen er så svær, så er det nok medicin, der skal til. Lige nu tror jeg bare ikke, at du får den rette medicinering.

Hvis jeg var dig, ville jeg bede om at få rettet på medicinen. Du har intet at være flov over. Det er jo din sygdom, de gør, at du har de negative tanker. Det er ikke noget, du kan gøre for.

Mange hilsner og god bedring

Kameliadamen

Gitte1

Tak for dit svar. Ja jeg har også selv tænk tanken med at jeg ikke er medicineret korrekt. Men jeg har været igennem rigtigt mangt forskelligt medicin. Det sidste min læge sagde til mig var at hvis denne medicin ikke virkede kunne hun ikke gøre mere for mig. Jeg ved ikke om jeg måske bare har mistet troen på at noget virker. Men jeg er glad for at du ikke tror at jeg er skizofren!

Kameliadamen1

Hej Gitte

Du skriver:

”Det sidste, min læge sagde til mig, var, at hvis denne medicin ikke virkede, så kunne hun ikke gøre mere for mig.”

Hvis din læge siger sådan, så kan jeg godt forstå, at du mister troen!

For det første er det et dårligt udgangspunkt at begynde at tale om en eventuel manglende virkning, når du lige skal til er begynde på en ny slags medicin! Det er vigtigt, at lægen viser tillid til, at behandlingen virker. Hvordan skal patienten kunne tro på behandlingen, hvis lægen ikke gør? Alle undersøgelser viser, at patientens tiltro til medicinen er meget afgørende for et positivt resultat.

For det andet burde din læge fortælle dig, at der er andre muligheder end den behandling, hun tilbyder: Du kan blive henvist til en psykiater, der har en større erfaring i at behandle de svære tilfælde.

Måske skulle du overveje at skifte læge? Du skal i hvert fald ikke gå rundt med en svær depression, når der faktisk findes behandlingsmuligheder!

Mange hilsner

Kameliadamen

P.S. Har du fået tage blodprøver til undersøgelse for mangeltilstande? For mange år siden var jeg selv i en situation, der minder om din. Min læge havde opgivet mig. Det viste sig senere, at jeg havde alvorlig jernmangel. Det var jernmanglen, der gjorde, at min depression var så vanskelig at helbrede. For det er jo ligegyldigt hvor meget antidepressiv medicin, man tager, eller hvor mange psykologer, man snakker med - alt dette kan jo ikke hjælpe på jernmangel!

martinj40

heej jeg føler med dig det er ikke sjovt og have det sådan det kender jeg selv fra da jeg blev kørt ned der fik jeg en meget svær depression og kom i behandling men kan ikke tåle anti depression medicin fik 2 slags af to omgange men måtte stoppe. men havde det ikke særlig godt og så er jeg for et par månder siden kommet til en nerolog skulle have lave en lægeerklæning til en arbejssag i ask. men der fik jeg at vide hvad jeg kunne få noget igemmen min læge noget der hedder lamotrigin det kan bruges til humørsvingningere får 250 mg i døgnet det har hjulpet en del men kan stadig svinge meget i humør fra meget hisig til og falde helt ned i kuldkælderen med angst andfalt og være depressiv det er ikke lige det fedeste.og man følger man ikke kan trække vejeret men skal i udredning for adhd her sidst på måneden men for mig lyder det som lidt ocd men du kan jo have flere ting på engang blandet sammen for jeg har en familie vor mange af dem er psykisk syge og de har lidt af hvert personlighedsforstyrelse depressioner bordaline parnoid skizofreni manidepressiv også kaldes grænse psykotisk omtalt i gamle dage så det er ikke så sjovt og være psykisk syg men man kan desværre ikke gøre så meget end og få behandling og få det så godt som muligt og man må nok indstille sig på medicin mange år frem måske hele livet så føler med dig men mit råd få en hendvising fra din ejen læge til en psykiater han kan hjælpe dig er selv tilknytten en med venlig hilsen martin

Gitte1

Mange tak for alle jeres gode svar og ideer. Jeg tror jeg kontakter min læge i næste uge, og bliver henvist til en pskiater. Det er enormt rart at i gider at bruge tid på at besvare mit indlæg. Tak!