Nærmer mig den grå zone igen!!!!
Puha. Synes sku livet er ved at være for svært igen. Jeg har en svær depression, og får medicin for det. Har fået det i ca 9 uger, og havde mærket bedring. Men hvad sker der så lige nu?
Jeg er begyndt at arbejde med få timer om ugen, og synes egentlig det er gået okay. Men jeg er stang træt, når jeg kommer hjem til middag. Og nu synes jeg, at alt det jeg havde fået bygget op, er ved at falde fra hinanden igen....
Er der nogen der har prøvet det???????
Jeg er træt, trist, og kan ikke klare nogle konflikter. Så ryger jeg helt op i det røde felt, og bliver derefter ked af det.
Min mand har meget svært ved at forstå det. Vi er gode til at snakke om det, men jeg er også ved at være træt af, at snakke om det samme hele tiden, for jeg har svært ved at forklare tingene. Føler min krop og mit sind, ja hele mit liv er taget fra mig...
Ved snart ikke hvad jeg skal gøre. Skal til læge i dag, så håber han har en løsning.
Vil meget gerne høre fra andre, som har været i samme situation...
Jeg er begyndt at arbejde med få timer om ugen, og synes egentlig det er gået okay. Men jeg er stang træt, når jeg kommer hjem til middag. Og nu synes jeg, at alt det jeg havde fået bygget op, er ved at falde fra hinanden igen....
Er der nogen der har prøvet det???????
Jeg er træt, trist, og kan ikke klare nogle konflikter. Så ryger jeg helt op i det røde felt, og bliver derefter ked af det.
Min mand har meget svært ved at forstå det. Vi er gode til at snakke om det, men jeg er også ved at være træt af, at snakke om det samme hele tiden, for jeg har svært ved at forklare tingene. Føler min krop og mit sind, ja hele mit liv er taget fra mig...
Ved snart ikke hvad jeg skal gøre. Skal til læge i dag, så håber han har en løsning.
Vil meget gerne høre fra andre, som har været i samme situation...
Kommentarer
Jeg ved jo ikke hvordan du lever eller hvad dit arb. er.
Men hvis du lægger ud med at spise sundt og nærende og får ALLE vitaminer
og derud over går et par ture hver dag, så er grundlaget i orden .
Så er der måske flere ydre ting du skal lave om.
F.ex. hvis dit job er elendigt så drop det . osv osv..... vh søren
Tak for dit svar.
Kort fortalt, så er jeg ikke glad for mit arbejde mere. Det var pga det, at jeg fik en depression. Men jeg kan desværre ikke bare sige det op. Det har jeg ikke penge til... Men jeg kan også godt holde ud at være der, men synes bare ikke det er så sjovt mere.
Med hensyn til mit liv og kost, så løber jeg et par gange om ugen, og går en tur hver dag med min hund. Så synes jeg får en del luft. Men mad er jeg nok ikke så god til. Min appetit er meget nedsat, men jeg sørger for at få nogle vitaminer, og prøver at spise lidt nærende mad. Men jeg spiser nok ikke så meget som jeg burde..
Min læge sagde til mig, at jeg skal være tålmodig, og at jeg nogle gange vil få de såkaldte grå zoner at føle....
Synes bare det er svært at blive ved med at være tålmodig. Har et almindeligt liv med 2 små børn, og synes tit der er svært at overskue hverdagen.
Mange tak for dit svar..
Vil også gerne høre, hvis der er andre, der har nogle ideèr eller erfarringer...
Hilsen Chrisser
Det gør mig ondt, at høre at du har fået en svær depression. det er en alvorlig sygdom, og er desværre tit og ofte undervurderet, da det rammer mange mennesker. Der er ingen tidsramme på hvor lang tid det tager, at komme sig så meget at det er tåleligt, at være til. Med depression er det ofte et skrid frem og to tilbage. Og det er som regel kun dem der selv har prøvet det der kan forstå hvor svært det er.
Man mister faktisk alt, socialkompetencer, energi, overskud, sin identitet, selværd og er fyldt med dårlig samvittighed over ikke kunne de ting man kunne før. Og man ønsker bare at blive sig selv.
Det er vigtigt, som før nævnt i dit indlæg, at du får motion det har en antidepressiv virkning og fiskeolie hver dag. Har en ven der har været indlagt på psykiatrisk afd. grundet svær depression og socialangst. ( han er meget velfungerende og har haft arbejde og har fungeret godt social hele sit liv) Det viser også bare det kan ramme os alle, men det vigtigste del af hans behandling, var at han skulle bevæge sig hver dag.
Hvor lang tid var du sygemeldt? Er du måske kommet for tidligt på arbejde igen ?
Alt skal foregå i "babysteps" og det er jo nemt, at sige man skal være tålmodig, men det bliver man tvungen til, da man ikke kan forcere fremgangen.
Er du tilknyttet en psykiater ? Er du korrekt medicineret ?
Har du en god psykolog? Og ved du selv hvorfor du blev syg ? Du siger det er dit arbejde, må jeg spørge hvad arbejde det er ? Og er det meldt som en arbejdsskade ?
Det var lige lidt mange spørgsmål.
Mvh
Jeg vil prøve at huske dine spørgsmål... Jeg arbejder i butik, og der var en del problemer mellem 2 mennesker, som til sidst gik ud over mig. Jeg har ikke meldt det som en arbejdsskade.... Skal man det????
Jeg var sygemeldt i 2 1/2 måned, og arbejder kun 12 timer om ugen. Jeg blev rådet til at starte af en læge, som jeg går til samtale ved en lokal spykiatri. Der går jeg stadig, og har ikke været ved psykolog. Min læge og hende fra lokal spykiatrien mener ikke der er behov for det, da de godt kan se, hvad der er sket. Lokal spykiatrien, er også involveret i mit medicin. Jeg får citalopram 30 mg, og har fået det i ca 2 måneder.
Jeg vil rigtig gerne finde mig et andet arbejde, da jeg har tabt gnisten, men det er jo ikke let at finde noget andet. Og jeg vil IKKE gå ledig. Jeg synes det er svært at være på min arbejdsplads, når man ikke kan nå det samme mere, og er også hunderæd for at brænde fingerne igen. Men jeg har heldigvis rigtig mange søde arbejdskollegaer.....
Håber jeg fik svaret på det hele, og du er meget velkommen til at skrive igen. Jeg kunne virkelig mærke, at du præcis ved hvad du snakker om. Har lyst til at printe det ud, og sætte det på ryggen, så alle dem der ikke ved, hvad det vil sige, at have en depression, kan læse det...
Tusind tak....
Var det voksenmobning ? Der har i hvert fald været så meget pres på dig at du gik ned med en svær depression. Det kan udløses af længerevarende stress, eks på arbejdet. Det er dog forfærdeligt, at skulle der tilbage til, det samme arbejde, det kan jo være et spørgsmål og tid før du får tilbagefald, hvis problemerne ikke er løst på arbejdspladsen. Har du ikke også lidt angst over, at skulle møde der igen ?
Jeg undre mig over flere ting i dit forløb. At være sygemeldt i 2 en halv mdr. for svær depression, er godt nok ikke ret lang tid - medicinen har jo næsten ikke engang fået lov, at virke. Der er som regel en periode på 4-6 uger før man opnår max effekt af medicinen, og for hver gang der reguleres, altså hvis du øges i mg. må man igen påregne 4-6 uger før fulde effekt af medicinen opnåes. Og det kan tage lang tid at finde det rette præperat - har din psykiater en god fornemmelse af hvilke signalstoffer du mangler ? Det er meget vigtigt, at du fortæller din psykiater, hvordan du har det når du er dernede til samtale. Man vil jo gerne have noget positivt, at fortælle - men det er ikke sikkert, du er korrekt medicineret. Og derfor er det vigtigt, at fortælle, om alt det du fortæller i dit indlæg.
De fleste psykiater nu og dage står bare for medicin- delen, da de er meget presset og ventetider til en psykiater kan være flere år. Derfor synes jeg da det er meget relavant med en god psykolog, der arbejder kognitivt. En psykolog er en rigtig god sparringspartner, det jo ikke alt man selv forstår og hvorfor det er svært og hvorfor man ikke kan sådan og sådan. Derfor er en god psykolog der arbejder kognitivt et vigtigt redskab og støtte i kampen om at blive helt dig selv igen. Du kan få en henvisning ved lægen ( du må være i en rigtige aldersgruppe, siden du har små børn) så går sygesikringen ind og dækker lidt over halvdelen og du har en egenbetaling på ca. 370 kr den første gang og 314 kr efterfølgende. Hvis du er medlem af Danmark får man dækket 100 kr af hver psykologtime.
Det er en meget alvorlig sygdom, og for vanskeligt at stå med selv, uden faglig støtte.
Er det din læge der har vurderet, at du skulle tilbage i arbejde så hurtigt eller ville du selv bare gerne afsted igen ?
Jeg kan godt forstå, at du ikke vil være ledig - det er der ingen der vil eller være syg for den sags skyld. Men jeg sidder og undre mig over, at du ikke er på sygedagpenge til du er rask ? Vil du fortælle mig lidt om "samarbejdet med kommunes sygedagpenge afd. Og hvad blev der indhentet af lægelige oplysninger ? kun status attest fra lægen eller ?
Vedr. arbejdsskade - er du sikker på, at det var stress på arbejdspladsen der fik dig, til at gå ned med depression - så ville jeg bede min læge, om at anmelde det som en arbejdsskade. Her kan du også henvende dig i din fagforening og bede om støtte og vejledning.
Når man får en depression, vil der nogle gange være ting man ikke kan holde til længere, altså man får visse skånebehov. Det er først noget du ved, når du er helt rask igen - måske kan du kun arbejde 30 timer eller ikke holde til arbejde i butik længere. Det er kun noget du kan mærke.
Mvh
Endnu engang tak for dit svar.
Jeg vil igen prøve at svare på dine spørgsmål. Du fanger rigtig mange ting...
Ang mit arbejde, var det ikke mobning. Det var min chef og kollega som indledte et forhold. Da det blev opdaget, gjorde de det forbi, og derefter sygemeldte min kollega sig. Lige op til jul............
Så stod jeg med hele læsset. Fik dog lidt hjælp, men ikke tilstrækkeligt nok. Brød sammen af gråd dagen før nytåsraften, og gik derefter til læge, som sygemeldte mig med stress, som så også udløste en depression...
Min læge ved den psykiatriske afdeling er informeret om det hele, og der har ikke været snakket om en anden slags medicin. Men det var hende som mente, at jeg skulle prøve at starte lige så stille op på arbejdet.
Har i dag snakket med kommunen, og de er ikke glade for, at det går så hurtigt. De er bange for at jeg får et tilbagefald, da de og jeg ikke tror, min chef egentlig ved hvad det er der er sket med mig.
Er helt forvirret nu!!!!
Min læge har hele tiden sagt, at det ikke er mig der har brug for en psykolog, men min chef. Derfor er det aldrig kommet videre.
Jeg har hele tiden fået fuld løn under min sygemelding, så har ikke været på sygedagpenge.
Kommunen har fået en lægelig beskrivelse af mit forløb, som jeg fik læst op i dag, da de ringede.
Mht arbejdsskade, er min læge overbevist om at min situation er udløst af stress. Men han har aldrig snakket om at det skulle meldes som en arbejdsskade!!!
Jeg arbejdede "kun" 32 timer om ugen, og arbejder nu 12 timer om ugen. Kommunen sagde jeg ikke måtte gå op i flere timer foreløblig. Hun vil have arrangeret en samtale med hende, min chef og mig, om hvordan situationen er, og hvordan det skal gå fremad rettet for at jeg kan blive i mit job...
Håber jeg fik det hele med, og du er MEGET velkommen til at skrive igen
Ja der er mange spørgsmål :=) det er min "arbejdsskade" efter at have arbejdet med mennesker i mange år.
Det virker i det mindste til at din kommune er fornuftige og forsøger at hjælpe dig. Men husk du har altid mulighed for, at sige fra hvis det gør dig mere syg at arbejde. Nu har du i hvert fald gjort et forsøg og rettet dig efter de lægelige anvisninger. Det kan jo have den uheldige konsekvens, at din arbejdsgive bliver nød til at fyre dig. Men man kan altså ikke gøre for at man er blevet syg! Altså helbredet er det vigtigste, for hvis man ikke har det godt og er syg går det jo ud over alle aspekter af ens liv.
Jeg tager mig lidt til hovedet over den læge i psykiatrisk afd. Er han/hun overhovedet uddannet psykiater ? Og det er de forskellige ting jeg nævner, med for tidlig opstart og at der ikke er mere kontrol med medicinen ? Det er i hvert fald fakta, at du endnu ikke har det godt. Når du er deroppe, bliver der så taget en test på dig?? hvor du blandt andet skal svare på, hvor meget lyst du har til aktiviteter, din søvn, din appetit, din interesse for gøremål, selvtillid om du er trist og ked af det osv. Og svar mulighederne er som regel lidt af tiden hele tiden, noget af tiden og i den dur.
Det er selvfølgelig vigtig når man har en depression, at forsøge at få det bedre.
Forslag til behandling.
- Er korrekt og tilstrækkeligt medicineret
- får terapeutisk hjælp og støtte
- hård fysisk motion med "pulsen op"
- fiskeolie og vitaminpille
- sund kost gerne med masser af fisk og andre sunde fedtstoffer.
- spise 5-6 sunde måltider om dagen
- køb evt. en juice maskine
- leve så stressfrit som muligt
- sørger for hvile
- selvforkælelse/ gode oplevelser
Det er jo mange ting i sig selv og det orker man jo ikke når man er deprimeret. Men essensen er også at det må ikke gå hurtigere end du kan følge med, for det må ikke blive sådan, at du bliver stresset over ikke have fået sund mad eller god motion. Hvis man tager munden for fuld, kan der ske tilbagefald. Og du beskriver også nu, at du ikke orker meget når du først har fået fri fra arbejde, og så fjerner man også fokus for det vigtigste, nemlig at du skal have det helt godt igen.
Din arbejdsplads har så godt nok et dårligt arbejdsmiljø. Og nu gætter jeg på, at du er rigtig dårlig til at sige fra og passe på dig selv ? Men husk det er ikke de svage der går ned med depression , det er dem der har været for strærke for længe. Nu har din krop sagt fra!
Det er meget muligt, at din chef også har brug for en psykolog ;=) Men det hjælper jo ikke på dit velbefindende. Hvis du har mod på det, ville jeg forslå at tale med lægen om en henvisning til psykolog. Du har også ret til, at kræve noget. Du kan evt. fortælle der er mange ting du går og tumler med, og du kunne godt tænke dig, at tale med en professionel psykolog om det. En psykolog kan også hjælpe dig med at genkende uhensigtsmæssige adfærdsmønster, så du ikke bliver syg igen. Hjælpe og støtte dig til at få vendt de negative tanker osv. Så den lægelige udmeldning med at det er vist bedre din chef fik en psykolog, synes jeg er godt nok ikke er hensigtsmæssig for dig!
Mht. til arbejdesskade så skal den meldes inden der er gået et år, så når du har det bedre ville jeg forslå du tager en snak med lægen om det. Det er for tidligt at sige, hvad depressionen kan give dig af begræsninger fremadrettet.
Mvh.
Jeg har været ved den psykiatriske afdeling 2 gange, men har aldrig fået et skema. Det fik jeg kun ved lægen, da jeg fik diagnosen. Hun bruger mere tiden på at snakke om hvordan jeg har det. Og jeg har det jo også meget bedre, end før jeg fik medicinen. Og jeg er nok også "god" til at overbevise folk om, at jeg har det okay. Men giver dog stadig udtryk for, at jeg ikke synes at alt er som det skal være.
Har tænkt meget over det med psykolog, og tror jeg vil snakke med min læge om det, næste gang jeg skal derover...
Tænker også rigtig meget på mit medicin. Gider det bare ikke mere. Synes jeg er blevet en følelesesladet person, som er ligeglad med alt. Vil bare helst være alene, og sove....
Og ja. Jeg er meget dårlig til at sige fra. Både på job og på hjemmefronten. Vil gerne hjælpe alle, og have styr på det hele. Og det har jeg selvfølgelig ikke nu
Kram
Det er godt nok træls, at du skal døje med alt det her, det er bare en grim sygdom. Du må godt nok føle dig fortvivlet og det du selv fortæller med, at du gerne vil have styr på det hele, og når man har har en depression, er det jo de færreste ting man har evnen til at have styr på.
Grunden til jeg spørger til det med depressionstesten, er fordi den et godt redskab i forhold til, hvor du er henne i forløbet, depression er jo et vidt begreb og med depressionstesten kan man også målrette behandlingen, det er vigtigt at vide om du er let, moderat eller svært deprimeret. Det er et redskab mange psykiater og psykologer benytter sig af. En dygtig psykiater går også ind og kigger på hvor er det du har vanskeligheder, og så er det muligt at den medicin man får skal øges eller suppleres med et andet præperat til man er ude af depressionen. Men det er selvfølgelig også vigtig at tale med dig om hvordan du har det, som din læge gør.
Synes det ville være rigtig godt hvis du havde mod på at gå til psykolog. En psykolog, ville også kunne hjælpe dig med, at lære at sige fra både i hjemmet og arbejdsmæssigt. Ja og i det hele taget støtte dig i denne svære tid, alt hvad du har af spørgsmål, tanker osv. er jo godt at få vendt med en som forstår det og det ville en god psykolog (der evt. arbejder kognitivt).
Det du fortæller med medicinen, om at du er følelsesladet, træt og vil være alene- jeg ved ikke men det lyder mere som depressive symptomer. Og det er meget normalt, at have det sådan når man er depressiv, selv de mindste opgaver kan være meget vanskelige at overkomme.
Men det er da virkelig godt, at du har fået det bedre efter du begyndte på medicinen - men måske får du ikke den rette dosis eller måske der skal suppleres med et andet præperat. Du har fået din medicin i mere end 8 uger, så må man forvente fulde effekt af din nuværende dosis er opnået.
Depression er desværre tit og ofte frem og tilbage - frem og tilbage og det er bare så svært at klare. Men jeg kan også sagtens forstå det med du fortæller, at du helst vil have at folk tror du har det fint. Jeg tror det er noget med, at det er selvfølgelig for det første ikke sjovt at fejle noget, men at det til og med er en psykisk sygdom, som "ingen" forstår og er så svær at forklare, da man tit og ofte ikke forstår det selv. Hvis man havde en brækket arm ( ikke at det er behagelig, misforstå mig ikke) men det ville være nemmere at forholde sig til og forklare andre mennesker for den sags skyld.
Du må da gerne når du har lyst og "overskud" fortælle om hvordan det går med dig. Og om du evt. får opstartet et forløb med en god psykolog.
Mvh AnneM