Anstrengende at have skavanker.
Jeg har fået grå stær på begge øjne, men ikke så slemt, at der skal gøres noget ved det endnu. Pyha, jeg var bange for, at jeg var ved at blive dement, jeg kunne pludselig ikke tyde/læse noderne, når jeg skulle spille. Så det var en lettelse, at det "kun" var grå stær.
Så opdagede man ved en undersøgelse, at jeg ikke kan tømme min blære. Jeg var til undersøgelse på sygehuset, og blev selv meget overrasket over, at jeg havde problemer med det. Så det er endnu en tidsrøver. Jeg skal helt ned i den anden ende af regionen for at lære selv at kunne tømme blæren med et kateter. Først blev jeg meget ked af det, men så tænkte jeg Ok, når nu det er sådan, så skal jeg være glad for, at jeg endnu er i en tilstand, hvor jeg selv kan lære at gøre det. Ellers skulle jeg jo gå og vente på en hjemmesygeplejerske to gange om dagen. Så ville jeg være færdig med mange af mine interesser.
Man mener at mit problem med blæren kommer fra ryggen. I går lå der brev fra et andet sygehus. Jeg troede først det var en fejl, men det er nok rigtigt nok. Min læge må have sendt henvisningen på egen hånd. Jeg talte med ham for nogen tid siden, og han ville lige afvente svaret fra det andet sygehus, før han gjorde noget.
Jeg har nu fået tid på rygklinikken, heldigvis på nærmeste sygehus, men - men, jeg er ikke optimist. Vi har i familien dårlige erfaringer med lige netop den afdeling.
Da jeg for nogle år siden skulle opereres i ryggen, blev jeg henvist til Gentofte. Ventede og ventede i lang tid, hvorefter jeg bad om at blive henvist til Center for Rygkirurgi. Dette lille private hospital står på listen over hvilket sygehus jeg kan vælge. Jeg er meget i tvivl om jeg skal det ene eller det andet. Der er lang ventetid til det nærmeste sygehus, så jeg kan godt vælge det andet igen.
Hvad er det jeg skal igennem med ryggen - det ved jeg jo ikke noget om endnu.
Anstrengende - det er det. Der er nu gang i tre ting på en gang. Det er lige overvældende nok for en ældre dame. Men vi skal jo også være glade for, at vi kan blive hjulpet.
Så opdagede man ved en undersøgelse, at jeg ikke kan tømme min blære. Jeg var til undersøgelse på sygehuset, og blev selv meget overrasket over, at jeg havde problemer med det. Så det er endnu en tidsrøver. Jeg skal helt ned i den anden ende af regionen for at lære selv at kunne tømme blæren med et kateter. Først blev jeg meget ked af det, men så tænkte jeg Ok, når nu det er sådan, så skal jeg være glad for, at jeg endnu er i en tilstand, hvor jeg selv kan lære at gøre det. Ellers skulle jeg jo gå og vente på en hjemmesygeplejerske to gange om dagen. Så ville jeg være færdig med mange af mine interesser.
Man mener at mit problem med blæren kommer fra ryggen. I går lå der brev fra et andet sygehus. Jeg troede først det var en fejl, men det er nok rigtigt nok. Min læge må have sendt henvisningen på egen hånd. Jeg talte med ham for nogen tid siden, og han ville lige afvente svaret fra det andet sygehus, før han gjorde noget.
Jeg har nu fået tid på rygklinikken, heldigvis på nærmeste sygehus, men - men, jeg er ikke optimist. Vi har i familien dårlige erfaringer med lige netop den afdeling.
Da jeg for nogle år siden skulle opereres i ryggen, blev jeg henvist til Gentofte. Ventede og ventede i lang tid, hvorefter jeg bad om at blive henvist til Center for Rygkirurgi. Dette lille private hospital står på listen over hvilket sygehus jeg kan vælge. Jeg er meget i tvivl om jeg skal det ene eller det andet. Der er lang ventetid til det nærmeste sygehus, så jeg kan godt vælge det andet igen.
Hvad er det jeg skal igennem med ryggen - det ved jeg jo ikke noget om endnu.
Anstrengende - det er det. Der er nu gang i tre ting på en gang. Det er lige overvældende nok for en ældre dame. Men vi skal jo også være glade for, at vi kan blive hjulpet.
Kommentarer
Det hele er da bare blevet noget møg, efter at så mange mindre sygehuse er nedlagt.
Med hensyn til grå stær. Jeg fortrød operation, og ville - hvis jeg kunne gøre det om - bruge briller så længe som overhovedet muligt. Det strammede i øjnene i flere år efter.
For et års tid siden, tog jeg så mod til mig, og fik en snak med lægen om det. Det viste sig, at jeg havde en stressblære. Jeg fik medicin for det, og det hjalp også noget. Men nu - nu kommer den glædelige nyhed.
Jeg fik konstateret at jeg ikke kunne tømme min blære. Det blev ved samme lejlighed også konstateret, at min blære kunne indeholde alt for meget. Det måtte den ikke kunne. Den tømte så hele tiden kun noget af det ud.
Jeg har nu brugt kateter, og jeg blev samtidig henvist til bækkenbundstræning. Ja, det er et værre køreri til alt det forskellige.
Pludselig for ca. 14 dage tre uger siden, var der ikke mere at tømme ud. Blæren havde åbenbart "lært" at tømme sig selv, ved at den fik lidt hjælp. Det er den forklaring jeg fik på sygehuset. Så jeg skal ikke bruge kateter mere. Det er lykken.
Hos fysseren sker der store forbedringer med bækkenbunden. Så det har altså hjulpet, og jeg er fri for trusseindlæg og hvad der ellers kom på tale.
Nu skal jeg så snart på rygcenteret, så må jeg se hvad de kan hjælpe mig med.
Men det er meget at holde styr på, og jeg skal huske alle de øvelser. Så nu er jeg fri for bind, trusseindlæg, og katetre, til gengæld skal jeg så huske alle de øvelser. Men det hjælper altså.
Jeg synes bare det er lidt roderi med alle de forskellige sygehuse og genoptræningssteder. Man kan meget let komme til at overse en tid. Det er ikke sjovt hvis det kommer til at koste penge.
Jeg havde aftale med en telefonopringning fra sygehuset. De kunne kun ringe om mandagen, sagde de. OK, så må i ringe senest kl. 9.15. Jeg går til træning, hvor jeg skal bruge ca. en halv time til transport. Det lovede de. De ringede bare ikke, og jeg missede min træning. Jeg nåede at rykke for opringningen, og fik at vide, at jeg stod som nr. 1 i køen. Nå, jamen så venter jeg. Men de ringede ikke før om eftermiddagen.
Så hvis betaling bliver aktuelt, så må sygehusvæsenet sandelig også stramme sig op, og selv overholde aftalerne.
Jeg har oplevet, at man afviste min svigermor på sygehuset, på grund af gentagne udeblivelser. Jeg var med den dag, der var bestilt liggetransport med ledsager. Vi blev stoppet, da vi næsten var nået frem. Det blev jeg vred over. Min svigermor kunne ikke selv aftale med nogen, eller selv aflyse en aftale. Det var hjemmeplejen der havde glemt de aftaler, de selv havde indgået med sygehuset.
Vi parlamenterede fra ambulancen med sygehuset i tre kvarter, ogde gav sig ikke. Ambulancefolkene var med på, at vi lavede lidt "ballade" over det. Så det endte med, at ambulancen blev kørt helt hen foran døren, de ville stadigvæk ikke modtage min svigermor. Så kørte ambulancefolkene svigermor helt hen foran sekretæren. Hun tilkaldte en overlæge.
Jeg opnåede hvad jeg ville, at de tog imod min svigermor.
Men sikke en ståhej. Godt og vel en time var brugt til ingenting, en ambulance og to ambulancefolk, var opyaget, i så lang tid. Min tid regner man ikke for noget.
Havde jeg ikke været med, så havde ambulancen måttet vende om og køre svigermor hjem igen.
Det er et problem for mange, sagde de hos Falck. Jeg klagede over det, men blev blev afvist, fordi jeg ikke havde en fuldmagt.
Sådan er der så meget, men jeg fortæller om det, allevegne, hvor det kan være aktuelt.
Heriblandt er bl.a. ideen om betaling for udeblivelser. Et sted er det OK, men kun så længe man selv kan lave aftaler og selv kan aflyse dem.
Den mandag morgen, hvor aftem var præciseret, kunne jeg ikke nå at aflyse en træning.
Jeg ved så ikke om vi som borgere kan forlange, at betaling for udeblivelse betales af et andet sygehus, hvis udeblivelsen er forårsaget af, at en aftale skyldes, at sygehuset ikke har overholdt sin del af aftalen.
Men sådan burde det være.
Er det hjemmeplejen der ikke overholder aftalen, må det være kommunen der skal betale for udeblivelsen, det kan aldrig være borgeren.