Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre..
Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg går med ondt i maven og vertrækningsproblemer og jeg er ret sikker på, at det er psykisk. Jeg kan ikke overskue noget og jeg har en del fravær fra praktikken jeg er i, via kontanthjælp. Og jo mere fravær jeg har, fordi jeg har det dårligt og så skal finde på andre undskyldninger, fordi jeg ikke tør sige det rigtige, jo mere holder jeg mig væk, for jeg får det dårligt, med at dukke op. For hvad hvis de tror jeg bare pjækker, med alt det fravær?
Jeg bor stadig hjemme - hos min mor - og hende må jeg også lyve overfor og sige, at der bare ikke er noget de dage og at jeg derfor har fået fri. Jeg er sikker på, at hun ikke ville tro på mig..
Da jeg var 15 brød jeg sammen overfor hende, der var det rigtig slemt i en periode. Men efterfølgende har jeg ikke sagt det til nogen, når jeg har haft det, for jeg er bange for, at de bare tænker, at jeg bare burde tage mig sammen.. Og ja, måske burde jeg bare det, det overvejer jeg selv. Men jeg kan ikke..
Jeg bliver bange når jeg tænker på fremtiden, for hvis jeg ikke kan klare praktikken som jeg ellers er glad for, hvordan kan jeg så klare arbejde? Eller skole, hvis jeg bliver smidt ud i det..?
Jeg er fuldstændig lost og er bange for, at sidde her om 10 år og stadig intet vide om migselv!
-Michelle, 18 år.
Jeg bor stadig hjemme - hos min mor - og hende må jeg også lyve overfor og sige, at der bare ikke er noget de dage og at jeg derfor har fået fri. Jeg er sikker på, at hun ikke ville tro på mig..
Da jeg var 15 brød jeg sammen overfor hende, der var det rigtig slemt i en periode. Men efterfølgende har jeg ikke sagt det til nogen, når jeg har haft det, for jeg er bange for, at de bare tænker, at jeg bare burde tage mig sammen.. Og ja, måske burde jeg bare det, det overvejer jeg selv. Men jeg kan ikke..
Jeg bliver bange når jeg tænker på fremtiden, for hvis jeg ikke kan klare praktikken som jeg ellers er glad for, hvordan kan jeg så klare arbejde? Eller skole, hvis jeg bliver smidt ud i det..?
Jeg er fuldstændig lost og er bange for, at sidde her om 10 år og stadig intet vide om migselv!
-Michelle, 18 år.
Kommentarer
tal med din læge om det ---og se hvad han har af bud ----du har brug for at komme i samle gruppe
men du må tage dig sammen ---selv om det er svært ---du må tale med din læge hurtigst muligt ---
der er mange unge som har problemer --men det hjælper ikke dig ---så her må du stå dig selv nærmest
skriv igen hvis du har behov
til lægen siger du lige ud ---du ved ikke hvad du skal gøre ---fordi du er træt --ked af det ---har ikke lyst til noget ---og det er ikke så godt for din skole ---pratikplads
du er gået i stå ---
skriv noget ned til lægen --hvis det er svært at komme i gang med at tale med lægen
lad mig høre mere fra dig ----jeg lytter gerne til dig
Nej, det har jeg ikke. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige.
Jeg snakkede lidt med min praktiklærer om det og hun sagde også,
at jeg skulle ringe til lægen. Men nu må jeg vente til efter ferien..
Og der har jeg det sikkert fint, så kan jeg slet ikke ringe, for så er
det jo svært, at forklare i telefonen
det lyder som det er noget psykisk jeg lider selv af depression