Operation - forslag søges
lotte123
✭
Ja, jeg ved ikke helt, om det er rette sted, for her handler det om, hvordan jeg skal forholde mig FØR en behandling.
Jeg skal med overvejende sandsynlighed opereres for diverticulitis - altså have fjernet et stykke af min tyktarm. Jeg har været indlagt flere gange til behandling, og der er helt klarhed over min diagnose. Foreløbig prøver vi noget medicinsk sommeren over, men overlægen på sygehuset formoder, at vi ender med den operation, givet i løbet af efteråret.
Men - men - men... Jeg har et stort problem, jeg tåler ikke acetylsalicylsyre - dvs. det stof, der er i de fleste smertestillende stoffer, og jeg tåler heller ikke morfin.
Hver gang jeg har været indlagt er det noget, jeg gør tydeligt opmærksom på, og det bliver da også omhyggeligt skrevet ned, men det forhindrer ikke, at jeg ved hver eneste nye medarbejder - læge, sygeplejerske, jeg får kontakt med, straks tilbyder mig disse midler. Ved hvert vagtskifte på afdelingen, kommer der en ny ind og prøver at få disse midler i mig.
Ved seneste indlæggelse sagde jeg igen til den læge, der kom ind og tilbød mig dette smertestillende, at jeg altså ikke tålte acetylsalicylsyre, hvor efter han spurgte mig: "Hvad så med Ibuprofen?". Heldigvis sagde jeg nej, for da jeg kom hjem slog jeg netop det middel op, og der står tydeligt, at det ikke skal indtages af personer, der ikke tåler acetylsalicylsyre!
Der er ingen - absolut ingen - forståelse for det problem. Så længe jeg er vågen og klar, så er der jo ikke noget problem, for så kan jeg selv sige fra, men hvad pokker gør jeg i en situation, hvor jeg givet vil være temmelig omtåget??
Hvordan skal jeg undgå, at disse ting ganske enkelt bliver sprøjtet ind i mig?
Har nogen erfaring med, at det bliver respekteret, hvis jeg får sat et antal sedler fast på min seng eller hvad??
Lige nu er det faktisk min største frygt. Jeg bliver hundesyg af stadset, hvilket jeg vel ikke har brug for i forbindelse med en operation.
Så gode råd og ideer modtages med kyshånd.
Jeg skal med overvejende sandsynlighed opereres for diverticulitis - altså have fjernet et stykke af min tyktarm. Jeg har været indlagt flere gange til behandling, og der er helt klarhed over min diagnose. Foreløbig prøver vi noget medicinsk sommeren over, men overlægen på sygehuset formoder, at vi ender med den operation, givet i løbet af efteråret.
Men - men - men... Jeg har et stort problem, jeg tåler ikke acetylsalicylsyre - dvs. det stof, der er i de fleste smertestillende stoffer, og jeg tåler heller ikke morfin.
Hver gang jeg har været indlagt er det noget, jeg gør tydeligt opmærksom på, og det bliver da også omhyggeligt skrevet ned, men det forhindrer ikke, at jeg ved hver eneste nye medarbejder - læge, sygeplejerske, jeg får kontakt med, straks tilbyder mig disse midler. Ved hvert vagtskifte på afdelingen, kommer der en ny ind og prøver at få disse midler i mig.
Ved seneste indlæggelse sagde jeg igen til den læge, der kom ind og tilbød mig dette smertestillende, at jeg altså ikke tålte acetylsalicylsyre, hvor efter han spurgte mig: "Hvad så med Ibuprofen?". Heldigvis sagde jeg nej, for da jeg kom hjem slog jeg netop det middel op, og der står tydeligt, at det ikke skal indtages af personer, der ikke tåler acetylsalicylsyre!
Der er ingen - absolut ingen - forståelse for det problem. Så længe jeg er vågen og klar, så er der jo ikke noget problem, for så kan jeg selv sige fra, men hvad pokker gør jeg i en situation, hvor jeg givet vil være temmelig omtåget??
Hvordan skal jeg undgå, at disse ting ganske enkelt bliver sprøjtet ind i mig?
Har nogen erfaring med, at det bliver respekteret, hvis jeg får sat et antal sedler fast på min seng eller hvad??
Lige nu er det faktisk min største frygt. Jeg bliver hundesyg af stadset, hvilket jeg vel ikke har brug for i forbindelse med en operation.
Så gode råd og ideer modtages med kyshånd.
Kommentarer
Jeg forstår din frygt. Jeg er selv så nervøs for deres fejltagelser. Jeg ville lave et tydeligt skilt/sedler, hvor det stod på. Kan man gøre meget andet og så bare håbe.
Det er ikke for sjov, jeg siger det, for min fætters 17 årige søn tålte ikke morfin og det var skrevet i journalen. Han fik det alligevel to gange. Sidste gang klarede han ikke, han døde.
Ja, det er jo også min tanke netop at sætte sedler op på sengen, men alligevel bliver jeg lidt nervøs, når jeg netop har oplevet, at ikke en gang lægerne kender til den medicin, de giver, som jeg beskriver i ovenstående oplevelse. Det er jo fint nok, at de kan læse, at der er midler, jeg ikke tåler, når de ikke en gang selv aner, at de stoffer findes i den medicin, de vil give.
Nu mener jeg ikke, at jeg er så overfølsom, at jeg vil være i livsfare, men jeg bliver altså voldsomt syg af disse ting.
Acetylsalicylsyre får jeg voldsomme brystsmerter og åndenød af - og det er noget, der varer ca. otte timer efter indtagelse - otte meget ubehagelige timer.
Morfin bliver jeg "bare" dårlig af - kvalme, svimmelhed, kan ikke holde mig oprejst - til gengæld går der lang tid, op til en måned - hvor jeg føler mig påvirket og voldsomt træt. Der kan jeg virkelig mærke, hvor lang tid medicin påvirker kroppen. Oven i købet har jeg ingen erfaring med, at morfin skulle virke mod de smerter, jeg fik den mod.
Så - med mindre jeg er heldig og kan få et "superråd" her, så ender det nok op med, at der kommer en seddel op, hvor der står at smertestillende kun må gives i samråd med min mand, i de perioder, hvor jeg selv ikke kan holde øje.