Blodtryksmedicin
Jeg tåler amlodipin pfizer og atacand godt. Men, men, nu kommer det. Jeg har i mange, mange år vejet 60 kg.
Sidst i 2010 begyndte jeg at få atacand og jeg har taget ca 4 til 5 kg på siden. Og det er jeg så ked af. Altså, jeg mener, måske stopper atacand "omsætningen". Lige meget hvad jeg gør svinger vægten op og ned, men langsomt går den alligevel op.
Der står intet nævnt under bivirkninger, men det kan man jo ikke regne med. KAMELIADAMEN, kender du til det. Hvad kan jeg gøre. ??
Man får medicin for at sænke blodtrykket og man må endelig ikke være tyk og så får man medicin, der stopper forbrændingen.
Nu SKAL det stoppes, kort sagt, hvad gør jeg.
Sidst i 2010 begyndte jeg at få atacand og jeg har taget ca 4 til 5 kg på siden. Og det er jeg så ked af. Altså, jeg mener, måske stopper atacand "omsætningen". Lige meget hvad jeg gør svinger vægten op og ned, men langsomt går den alligevel op.
Der står intet nævnt under bivirkninger, men det kan man jo ikke regne med. KAMELIADAMEN, kender du til det. Hvad kan jeg gøre. ??
Man får medicin for at sænke blodtrykket og man må endelig ikke være tyk og så får man medicin, der stopper forbrændingen.
Nu SKAL det stoppes, kort sagt, hvad gør jeg.
Kommentarer
Nej, det kender jeg ikke noget til. Jeg har ingen erfaringer med Amlodipin, men Atacand har jeg jo fået i mange år. Jeg har ikke taget på.
Men hvordan bærer du dig ad med i det hele taget af få fat på Atacand? Jeg bor i en stor by, men ingen af apotekerne kan skaffe det. Så jeg er for nylig igen skiftet over til en kopi af Cozaar. Jeg prøvede jo at skifte i efteråret, men måtte vende tilbage til Atacand, da kopien af Cozaar ikke virkede godt nok.
Men nu ved jeg, at det er min søvnapnø, der gør blodtrykket højt om morgenen, og det kan medicinen ikke ændre på.Så jeg kan lige så godt vælge det billige, når jeg nu kan tåle det. Længere op på dagen er blodtrykket meget fint – også fordi jeg er begyndt at tage 100 mg Q10 om dagen, i stedet for 30 mg. Q10 virker blodtryksnedsættende og skåner samtidig mit hjerte, som ikke har det ret godt.
Jeg håber, at du finder ud af noget. Det er ikke så sjovt, når man skal ud at købe tøj i større størrelser!
Mange hilsner
Kameliadamen
Det er ikke amlodipin pfizer, der har skylden, det må være atacand/amias.
Min forbrænding SKAL sættes i vejret. Selv et halvt stykke rugbrød uden smør sætter sig, jeg bliver skør.
Jeg får skiftevis atacand eller amias, som er en parallelmedicin.
Efter alt det jeg har været igennem er jeg også gal over der ikke står atacand på pakken. Det får jeg tilskud til og naturligvis gælder det også for amias.
Jeg ved indholdstofferne er de samme, men jeg er blevet så urolig efter jeg har været syg af kopimedicin i ca 10 år, at jeg ville have det psykisk bedre, hvis der stod atacand på æsken.
Man får krisehjælp for snart alting, blot forstår man tilsyneladende slet ikke den slags.
Jeg må tale med en diætist, for forbrændingen skal op. Jeg orker næsten ikke at lede efter medicin mere, som jeg ikke bliver syg af.
Men måske skal jeg i virkeligheden bare undgå de tilsætningsstoffer, som jeg nu ved, jeg ikke tåler.
Jeg har fulgt med i det du skriver. Det er en lettelse under alle omstændigheder at kende grunden. Selv om det naturligvis er svært nok.
Jeg fatter bare ikke, der skal gå så mange år, før man tilfældigt møder et menneske, som ved noget.
Man kan blive sendt fra Herodes til Pilatus og ingen ved noget og alle er tilsyneladende også ligeglade. FARVEL "NÆSTE levende billede".
Norvasc har jeg fået i mange år og tålt godt. Jeg mærkede intet.
Derfor ved jeg det ikke kan være amlodipin pfizer.
Jeg har sat mit madforbrug meget ned, men det hjælper ikke.
Jeg forstår godt din reaktion, og at du helst vil have Atacand, selv om Amias ikke er - en mere eller mindre nøjagtig - kopi, men nøjagtig det samme som Atacand!
Man bliver nemt slået ud af kurs, når man har været igennem så meget lidelse.
Men lige præcis Amias kunne jeg slet ikke få. Det var helt udgået, blev der sagt. Jeg var jo ret ligeglad med, om det var Amias eller Atacand, men til sidst kunne jeg kun få Atacand i pakninger med 28 stk., og en sådan pakning kostede 292 kr., uden nogen mulighed for tilskud!
Jeg skriver dette til dig, for at du skal vide, at du skal betille din næste portion Atacand i god tid, inden glasset er tomt. Måske har du et særligt godt apotek, men jeg var inde på flere apoteker, og hvert sted skulle bruge flere dage om at skaffe Atacand hjem, og til sidst var det kun muligt at skaffe Atacand i 28 styks-pakninger.
Ja, det har varet mange år at få en diagnose (søvnapnø). Jeg undrer mig over, at det offentlige hellere vil bruge penge på symptombehandling, altså dyr blodtryksmedicin og dyre indlæggelser på hjerteafdeling, i stedet for at finde ud af, hvad jeg fejler. Jeg har efterspurgt det i mange år. Og så har jeg endda ikke nævnt noget om manglende livskvalitet og heller ikke det, der måtte være af kroniske skader efter så mange år med iltmangel om natten.
Mange hilsner
Kameliadamen
I går fik jeg to pakker med 98 stk i hver pakke, der er til et godt stykke tid.
Så hvorfor kan du ikke få dem, mærkeligt !!
Jeg undrer mig virkelig også over hele det system.
Mange hilsener
Jeg har simpelthen ikke gidet måle mit blodtryk i lang tid, men nu skulle det være.
120/80. Jamen, hvor er jeg glad.
Jeg har ikke oplevet det før. Jeg tror det er usundt/farligt hvis trykket er for højt.
Læger burde være opmærksom på nogle mennesker ikke kan tåle kopimedicin. !!!!
Jeg husker tydeligt den vagtlæge der vredt sagde. Det er IKKE medicinen og det skal vi IKKE diskutere.
Halleja, hun skulle lige se resultatet i dag. Hun ville blive klogere.
Det er dejligt, at dit blodtryk er så fint
Men det er ikke så godt, at du stadig har det så skidt med lægernes reaktion på dine problemer med kopimedicinen dengang. Jeg har desværre ikke nogen forslag til, hvad du kan gøre. Jeg har jo engang foreslået dig at tæske en madras med en tæppebanker, mens du skælder ud og bander over disse uforstående læger!
Jeg ved godt, at den slags ikke fungerer for alle.
Jeg kan i øvrigt fortælle dig, at mit blodtryk for tiden er ca. 109/69.
Vi eksperimenterede jo i sin tid med alle mulige alternative råd til nedsættelse af blodtrykket: rødbedesaft, stilk-selleri, rabarber, hvidløg, vand, D-vitamin, osv.
Dengang sagde jeg, at jeg ikke vidste, hvor meget det alt sammen virkede. Jeg tog jo også 30 mg Q10 dagligt, hvilket jeg har gjort i mange år. Jeg kunne jo ikke vide, hvad mit blodtryk ville være, hvis jeg ikke brugte alle disse ekstra ting.
Men nu har jeg sat min dosis af Q10 op til 100 mg dagligt. Jeg er forbløffet over, at det har så stor virkning. Af alle alternative råd, som jeg har afprøvet, har Q10 den største virkning af alle – i hvert fald på mig!
Jeg skal nok til at skære ned på den blodtryksnedsættende medicin. Jeg vil blive glad for at droppe det vanddrivende. Det har jeg aldrig været tryg ved.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg fik jo i sin tid ondt i maven af Q10, men rødbedesaft er virkelig godt for mig. Jeg tager bare ikke noget for tiden, så det er udelukkende medicinen, der sænker mit blodtryk. Og jeg er ikke syg, herligt.
Ja, du har ret. Jeg har det meget dårligt med hensyn til læger, eller nogle læger. Jeg husker godt dit råd, så jeg skælder ud, højt, her hos mig selv.
Det hjælper bare ikke godt nok. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme over min vrede.
Min mand siger, hvad siger du, åh, intet, jeg skælder ud. !!!
Måske skulle jeg banke puderne udenfor, så kommer støvet også væk. !!
Jeg er så gal på den læge, der vrissede i telefonen af mig, da jeg bad hende om hjælp for mine smerter. Min daværende læge gjorde jo heller intet.
Og hvor går man så hen. ??
Da jeg var dødssyg af den vanddrivende tablet gjorde min daværende læge næsten intet, jo, sagde jeg have blærebetændelse !!! og fyldte mig med medicin, som jeg blev endnu mere syg af.
De 2 vagtlæger jeg også søgte hjælp hos gjorde heller intet.
Så er det heldigvis jeg tænker på den læge der hjalp mig, fik mig indlagt og de læger der hjalp mig på sygehuset. Men det er jo rigtige læger. !!
Det er dejligt for dig, du endelig har fået en diagnose. Uvished er noget af det værste. Underligt man før i tiden mente, patienten havde bedst af ikke at vide besked om noget.
Alle andre kunne læse journalen, blot ikke den det drejede sig om. Godt det er blevet ændret. Men man skal stadig have mod til at forlange at se den.
Det burde være naturligt man fik en kopi uden videre. Vil man så ikke have den, kan man jo sige nej tak. Sådan burde det være.
Jeg kan ikke lade være med at grine, for du slog ned på det, der nager mig.
Da jeg var 19 år blev jeg skældt ud på sygehuset, fordi jeg betroede min mor, jeg havde ondt i hovedet. Jeg måtte ikke beklage mig til de besøgende.
Da jeg lå dødssyg på sygehuset af vanddrivende medicin var en nattevagt meget ubehagelig over for mig. Man er hjælpeløs, når man er meget syg.
Hun skulle selv prøve det, skulle hun. Det skulle de andre også, så kan de lære det, kan de.
Egentlig var det ikke meningen jeg ville rase, men måske har jeg godt af det.
Mange hilsener og tak fordi du altid "lytter".
Ja, det er et stort problem for dig, at du ikke kan få raset ud og dermed kan begynde på en frisk.
Jeg vil også tro, at der er nogle, der mener, at jeg har uret, når jeg påstår, at løsningen er at blive ved med at rase. Jeg er overbevist om, at der er folk, der vil mene, at løsningen er at ”glemme” det hele. Men det kan man jo ikke!
I mit tilfælde fik jeg jo psykologhjælp til at bearbejde problemet. Det var godt nok svært at finde en psykolog, der ville hjælpe mig. Den første, jeg havde kontakt med, opfattede det sådan, at hvis hun hjalp mig med at bearbejde vrede over lægesvigt og lægefejl, så var det at opfatte som illoyalitet fra hendes side over for en kollega!
Men heldigvis var den næste psykolog aldeles ligeglad med, om hun var illoyal over for andre personer i sundhedssystemet. De var jo alligevel ikke til stede, så de kunne jo ikke vide, hvad der foregik hos psykologen.
Psykologens rolle var at være en form for ”vidne”. Når man ikke kan få en undskyldning fra de læger, der har svigtet og fejlet, og det kan man jo ikke, så er det næstbedste, at der er en slags vidne, som tålmodigt lytter og tror på, hvad man siger. (Ikke noget med at sige: ”Var det nu også slemt?” eller ”Var du ikke selv lidt ude om det?” eller ”Kunne du ikke have gjort mere selv for at få relevant lægehjælp?”, som nogle af mine såkaldte veninder har sagt!)
Psykologen hjalp mig til at få min vrede ud. Og når jeg havde bandet, raset og skældt ud og tæsket denne madras et stykke tid, gik vreden over i gråd, hvorefter hun holdt om mig og sagde: ”Jeg skal sørge for, at læger aldrig mere gør dig fortræd!”
Det kan hun selvfølgelig ikke sørge for, men at hun sagde sådan, hjalp mig! Når man i den grad er i følelsernes vold, indtræder en anden form for logik end fornuftens logik. Et eller andet sted i mig har hendes ord bevirket, at jeg har fået tiltro til, at den slags overgreb og svigt fra læger aldrig vil finde sted mere.
Men Persille, du har jo ikke et sådant ”vidne”, og det er nok derfor, at det ikke hjælper tilstrækkeligt, at du raser. Du bliver på en måde aldrig færdig med at rase.
Jeg er klar over, at jeg på en måde spiller rollen som ”vidne” for dig. Men det vil aldrig være tilstrækkeligt, fordi vi kun har kontakt her på Netdoktor og ikke kontakt i virkeligheden. Et rigtigt ”vidne” ville kunne hjælpe mere.
Forstår du, hvad jeg mener?
I øvrigt bad jeg dig på et tidspunkt om at holde lav profil med, at jeg nu har fået en diagnose (eller måske snarere flere diagnoser): søvnapnø og hjerteproblemer.
Jeg havde lige behov for at sunde mig lidt oven på det hele, og desuden var jeg betænkelig ved tanken om at blive genkendt i disse debatter! Men nu har jeg sundet mig, og desuden har jeg selv skrevet så mange oplysninger, at jeg uden videre vil blive genkendt af enhver, der kender mig! Min eneste ”redning” er, at de måske opgiver at læse, hvad jeg har skrevet, fordi jeg ikke kan finde ud af at fatte mig i korthed, men skriver så meget!
Så altså, du må gerne kommentere min situation, hvis du vil!
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg har fulgt med i det du har skrevet omkring din diagnose. Jeg har tænkt over, hvorfor er nogle læger så vanskelige at tale med. Naturligvis har de en større viden, men de kunne måske lære mere ved at lytte til det man fortæller.
Vi bruger jo ikke helt samme sprog, med de er jo ganske almindelige mennesker og med lidt god vilje, såe....
Jeg har ingen kendskab til din sygdom, men jeg følger med så godt jeg kan og læser hvad jeg kan finde omkring det. Jeg kan kun blive klogere af det. Eller mere videne er vist mere korrekt sagt.
Jeg har tænkt på om hjertedebatten måske var noget for dig.
http://www.hjertedebat.dk/
Mange hjertelige hilsener.