er det mig der tager fejl eller?
Jeg vidste ikke helt hvor jeg skulle placere det her. Men jeg har nu i den seneste tid oplevet en del problemer, og det virker ikke til at min læge sætter det i sammenhæng, men tager det hele som enkeltsager. Jeg har nu svært ved overhovedet at holde en hel skoledag ud på 8*45 minutter, også bagefter arbejde.
Jeg er 17 år gammel, og har i mit liv haft 3 epilepsi anfald (arvet fra min mor) jeg tager ingen medicin for det, da sygehuset ikke følte det var en nødvendighed. Tidligere har jeg også haft astma, som jeg voksede fra da jeg blev omkring 13.
For ca 5 måneder siden fik jeg nældefeber, de fandt ikke ud af hvorfor, men synes selv det var ret voldsomt og det endte med vi tog til vagtlægen, som gav mig nogle piller. efterfølgende fik jeg det 2-3 gange mere, der blev aldrig taget opfølgende tests.
Kort tid senere begyndte jeg at føle mig angst - urolig, svimmel, i flere situationer. Pga. mine tidligere epilepsi anfald, går jeg med det samme i panik, og bliver bange for om jeg ender med at få et anfald. Det er dog endnu ikke sket. I vinterferien fik jeg så et udslæt i min ene armhule - og da jeg så endelig kom til læge, var det forsvundet og blevet udvekslet med en stafylokok-infektion istedet. Det skal siges, at de i starten ikke vidste hvad det var, så de satte mig på pencilin, indtil de fik prøvesvarene, hvorefter jeg så fik afvide at jeg skulle behandle med klorhexidin, mine lymfekirtel er stadigvæk ikke svundet ind til normal størrelse.
Så imellemtiden fik jeg underlige brunlige pletter under brystkassen, og lidt op på brystet, altså ikke som skønhedspletter - så jeg tog til læge IGEN. Jeg kom ind til den lægestuderende læge, da det simpelthen tager op til 2-3 uger før man kan få en tid ved den uddannede læge. Han begyndte at snakke lidt om ringorm - hvilket på ingen måde giver mening, og det trak han så også hurtigt i sig igen. Så han skrev noget salve på recept, uden overhovedet at havde undersøgt nærmere. Samtidig fik jeg undersøgt min anden armhule, da jeg her havde fået udslæt. Han sagde at det bare var pga barbering, hvilket heller ikke giver mening - da det klør. og kun er blevet værre. Jeg prøvede en overgang bare at lade det være, og hverken barbere mig eller noget, men det forsvandt det ikke af. Nu hæver den lymfekirtel så også.
Idag, på vej i skole, tog jeg hurtigt hjem igen, lige inden jeg nåede derover, fik jeg stærkt sidestik - tænkte jeg ikke videre over. Så fik jeg pludselig smerter i benet, blev svimmel, smerter i den anden side og den nederste del af maven, og kvalme.
Jeg har givet op nu at tage til lægen, fordi der går lang tid før de får tid til at hjælpe mig, med ordentlig lægehjælp. Er der nogen andre der har bud på hvad jeg kan gøre nu? Jeg føler ikke at jeg kan vente 2-3-4 uger før de rent faktisk gør noget ved det. Jeg står og har eksamen her på onsdag, og det tog mig og min mor en masse store ord bare for at få en tid, så de kunne tjekke om jeg smittede til min kokkeeksamen.
Tak på forhånd.
Jeg er 17 år gammel, og har i mit liv haft 3 epilepsi anfald (arvet fra min mor) jeg tager ingen medicin for det, da sygehuset ikke følte det var en nødvendighed. Tidligere har jeg også haft astma, som jeg voksede fra da jeg blev omkring 13.
For ca 5 måneder siden fik jeg nældefeber, de fandt ikke ud af hvorfor, men synes selv det var ret voldsomt og det endte med vi tog til vagtlægen, som gav mig nogle piller. efterfølgende fik jeg det 2-3 gange mere, der blev aldrig taget opfølgende tests.
Kort tid senere begyndte jeg at føle mig angst - urolig, svimmel, i flere situationer. Pga. mine tidligere epilepsi anfald, går jeg med det samme i panik, og bliver bange for om jeg ender med at få et anfald. Det er dog endnu ikke sket. I vinterferien fik jeg så et udslæt i min ene armhule - og da jeg så endelig kom til læge, var det forsvundet og blevet udvekslet med en stafylokok-infektion istedet. Det skal siges, at de i starten ikke vidste hvad det var, så de satte mig på pencilin, indtil de fik prøvesvarene, hvorefter jeg så fik afvide at jeg skulle behandle med klorhexidin, mine lymfekirtel er stadigvæk ikke svundet ind til normal størrelse.
Så imellemtiden fik jeg underlige brunlige pletter under brystkassen, og lidt op på brystet, altså ikke som skønhedspletter - så jeg tog til læge IGEN. Jeg kom ind til den lægestuderende læge, da det simpelthen tager op til 2-3 uger før man kan få en tid ved den uddannede læge. Han begyndte at snakke lidt om ringorm - hvilket på ingen måde giver mening, og det trak han så også hurtigt i sig igen. Så han skrev noget salve på recept, uden overhovedet at havde undersøgt nærmere. Samtidig fik jeg undersøgt min anden armhule, da jeg her havde fået udslæt. Han sagde at det bare var pga barbering, hvilket heller ikke giver mening - da det klør. og kun er blevet værre. Jeg prøvede en overgang bare at lade det være, og hverken barbere mig eller noget, men det forsvandt det ikke af. Nu hæver den lymfekirtel så også.
Idag, på vej i skole, tog jeg hurtigt hjem igen, lige inden jeg nåede derover, fik jeg stærkt sidestik - tænkte jeg ikke videre over. Så fik jeg pludselig smerter i benet, blev svimmel, smerter i den anden side og den nederste del af maven, og kvalme.
Jeg har givet op nu at tage til lægen, fordi der går lang tid før de får tid til at hjælpe mig, med ordentlig lægehjælp. Er der nogen andre der har bud på hvad jeg kan gøre nu? Jeg føler ikke at jeg kan vente 2-3-4 uger før de rent faktisk gør noget ved det. Jeg står og har eksamen her på onsdag, og det tog mig og min mor en masse store ord bare for at få en tid, så de kunne tjekke om jeg smittede til min kokkeeksamen.
Tak på forhånd.
Kommentarer
Jeg følte mig også på et tidspunkt ret magtesløs i forhold til at opnå lægehjælp, for der var altid lang ventetid.
Men nu har jeg fundet ud af, at i hvert fald min nye læge altid har nogle tider i baghånden, sådan at hun kan hjælpe folk, der har akutte problemer.
Det er ikke rimeligt, at du skal vente så lang tid på lægehjælp, og det er ikke rimeligt, at det er en ikke-færdiguddannet person, der på egen hånd skal forsøge at hjælpe dig med problemer, som endda er komplicerede for en uddannet læge!
Hvis jeg var dig, ville jeg ringe og spørge sekretæren eller klinikdamen, om du ikke kan få en tid hurtigt. Jeg vil tro, at det kan lade sig gøre, når du forklarer problemerne for hende. Jeg fik f.eks. for nylig en tid til dagen efter, og for et par uger siden var jeg så dårlig (hjerteproblemer), at lægesekretæren foreslog, at hun kunne få lægen til at ringe til mig mellem to patienter i konsulatationstiden! Og samtalen mundede ud i, at lægen bestilte en ambulance til mig.
Der er meget, der kan lade sig gøre, hvis bare man forklarer sig og fortæller, hvor galt det står til. Og egentlig er det jo også logisk, at det skal være sådan. Lægerne er der for vores skyld. Det kan jo ikke nytte noget, at folk med (frygt for) alvorlige helbredsproblemer skal vente i ugevis! Så ville vi jo alle sammen være døde, inden vi nåede at få lægehjælp!
Prøv at tale med dem om det!
Mange hilsner
Kameliadamen
Hvad med lige at tage på skadestuen?
Iøvrigt skal du skifte læge -så lang ventetid er ikke acceptabelt.
Min læge er gået på pension, så lige nu har jeg egentlig ikke nogen læge, jeg har mange læger. Det er frustrerende og ikke tilfredsstillende.
Jeg bruger ofte de studerende, og det er dem der har sørget for, at jeg kom videre i systemet. Det har bl.a. handlet om alvorlige ting, hvor en rygopereration var nødvendig. Jeg havde klaget over min ryg i flere år, og blev kun henvist til fysser.
Set med mine øjne, er du i bedre hænder hos den studerende, fremfor de "gamle" læger, der måske kører lidt for meget på gamle vaner og deres erfaringer.
Desværre er det sådan at den nye studerende læge.. Ikke helt aner hvad han laver, tror jeg. Han er ny dernede.