Har problemer med at give plads
Hej jeg er en mand på 22 år som har haft en kæreste på 20 i et par måneder nu. Vi er rigtige glade for hinanden og det kunne sagtens udvikle sig til noget seriøst.
Jeg har bare et problem. Hun vil meget gerne have plads til at være sig selv og det vil hun gerne tit. Jeg har store problemer med at forstå hvorfor man vil være alene fremfor sammen med hinanden da jeg intet behov har for at være alene og det har ført til mange konflikter. Det samme med sex. Jeg har en ret stor lyst til sex og det betyder rigtig meget for mig, hvor min kæreste nok har et mere normalt forhold til det, som gør at jeg ikke føler mig tilfredsstillet nok seksuelt.
Jeg ved selvfølgelig at det er normalt at man skal have plads til sig selv og jeg prøver så vidt muligt at give hende den plads, men problemet er at jeg jo også burde have det okay med det, hvilket jeg ikke har. Jeg er tit frustreret og har nu også fået problemer med at være alene, hvilket bunder i at jeg laver så mange aftaler som muligt for at jeg ikke synes jeg keder mig.
Har i nogle råd til hvad jeg skal gøre? Det virker basalt, men det er blevet et stort problem for mig og er bange for det kan ødelægge forholdet i længden.
MVH Mand 22 år
Jeg har bare et problem. Hun vil meget gerne have plads til at være sig selv og det vil hun gerne tit. Jeg har store problemer med at forstå hvorfor man vil være alene fremfor sammen med hinanden da jeg intet behov har for at være alene og det har ført til mange konflikter. Det samme med sex. Jeg har en ret stor lyst til sex og det betyder rigtig meget for mig, hvor min kæreste nok har et mere normalt forhold til det, som gør at jeg ikke føler mig tilfredsstillet nok seksuelt.
Jeg ved selvfølgelig at det er normalt at man skal have plads til sig selv og jeg prøver så vidt muligt at give hende den plads, men problemet er at jeg jo også burde have det okay med det, hvilket jeg ikke har. Jeg er tit frustreret og har nu også fået problemer med at være alene, hvilket bunder i at jeg laver så mange aftaler som muligt for at jeg ikke synes jeg keder mig.
Har i nogle råd til hvad jeg skal gøre? Det virker basalt, men det er blevet et stort problem for mig og er bange for det kan ødelægge forholdet i længden.
MVH Mand 22 år
Kommentarer
mine børnebørn er 19 og 20 år -de har også deres kærester ---igennem 2 år ----
men de dyrker dag deres venner ---både drengene --og pigerne ----alene hvor de ikke har kæresten med ---samt deres studie venner ---
men andre gange er de fælles afsted ---
jeg syntes du skal give din kæreste sin frihed til sine veninder ---og du må vel også have venner du kan gå ud med ---
Hun vil gerne en hel masse udadvendte ting, og hun har meget brug for for at være alene, hvilket er helt normalt, du vil gerne en hel masse indadvendte, og du ser gerne, at I er sammen hele tiden - det er der ikke noget galt i, men det holder ikke i længden. Hvad siger hun, når du taler med hende om det?
En af jer er enten nødt til at give sig, givet med stor utilfredshed som følge af det. Du mærker selv lige nu, hvor dårligt, du har det med at give hende den plads, hun har brug for. Hun vil givet få det nøjagtigt lige så dårligt med at give dig den plads, du har brug for.
På et eller andet tidspunkt løber en af jer træt i det her, og så stopper jeres forhold.
Der findes masser af piger, der ville elske det hjemmeliv, du er til - og på samme måde findes der masser af drenge/mænd, der ville elske det vil, din kæreste er til - sådan er vi så forskellige.
Det er fint nok at være forskellige, men ikke for en hver pris - så tænk lidt over, om du egentlig ikke ofrer for meget ved at være sammen med en pige, der ikke passer til dig - på samme måde som din kæreste sikkert også på et tidspunkt vil tænke over, om hun egentlig synes, det er så rart, at være sammen med en, der bestemt ikke synes om, at hun er den, hun er.
Du holder naturligvis af hende, og hun givet af dig - men på længere sigt, holder så fundamentale modsætninger ikke, så jeg foreslår ikke, at I stopper her og nu, men se i øjnene, at det nok vil ske på et tidspunkt, når en af jer ikke kan magte at gå på kompromis mere, for det er jo det, der sker lige nu, ikke?
Du nævner det ikke, men jeg spørge lige: Det handler ikke om, at du er jaloux, vel?