Indstillinger
Brækket overarm/skulder 4 brud
Kære alle. J
eg hedder Kira og har d. 23 februar væltet for ende af en bakke og lanede på min ventre skulder og har derefter fået taget en røgen der viste at den var brækket 4 steder.
Jeg Fik en slynge på i 2 uger. Og derefter en lettere slynge på som jeg stadig har nu. Jeg har været til genoptræning en gang, men sidste gange var meget bekymrende. Jeg har hele sidste uge oplevet efter min øvelser at det føltes som om der var noget der hoppede ud.
Dette medførte stærke smerter, men da jeg ved at rotere skuldren en smule langsomt kunne få det på plads igen ikke gjorde mere ved det.
Jeg kom så for anden gang til genoptræning og fortalte om min oplevelse. Dette fandt henden der hjælper mig med min genoptræning meget bekymrende.
Derefter kom jeg op på briksen og hun begyndte at massere mig. Hun fandt en stor blodansamling på oversiden af armen liggende mod armhulen, og fortalte jeg skulle massere det derhjemme som en del af min genoptræning. Derfter kiggede vi på min holdning. Min arm "hænger" og dette mente hun heller ikke var for godt. Men hun har ikke gjort noget ved det?
I min bekymring over dette møde kontaktede jeg sygehuset. de spurgte mig om jeg var afsluttet med min behandling? Dette kunne jeg ikke forstå, og heller ikke at jeg ikke var skrevet op til et kommmende besøg
(Jeg har kun været ude til 2 gange røngten og snak på ambulatoriet)
Jeg kunne få en tid om 10 dage, dette var jeg ikke tilfreds med, så jeg ringede til min egen læge. Han var meget arrogant og sagde han ikke så nogen grund til at sende mig afsted da det sikkert bare var mig der havde en lav smertetærskel. Jeg har kunne læse mig frem til at blodansamlinger skal man være opmærksom på.. og hvad med mine underlige smerter..
Hvad skal jeg gøre?
Jeg har ALDRIG prøvet at brække noget andet end min højre storetå.
eg hedder Kira og har d. 23 februar væltet for ende af en bakke og lanede på min ventre skulder og har derefter fået taget en røgen der viste at den var brækket 4 steder.
Jeg Fik en slynge på i 2 uger. Og derefter en lettere slynge på som jeg stadig har nu. Jeg har været til genoptræning en gang, men sidste gange var meget bekymrende. Jeg har hele sidste uge oplevet efter min øvelser at det føltes som om der var noget der hoppede ud.
Dette medførte stærke smerter, men da jeg ved at rotere skuldren en smule langsomt kunne få det på plads igen ikke gjorde mere ved det.
Jeg kom så for anden gang til genoptræning og fortalte om min oplevelse. Dette fandt henden der hjælper mig med min genoptræning meget bekymrende.
Derefter kom jeg op på briksen og hun begyndte at massere mig. Hun fandt en stor blodansamling på oversiden af armen liggende mod armhulen, og fortalte jeg skulle massere det derhjemme som en del af min genoptræning. Derfter kiggede vi på min holdning. Min arm "hænger" og dette mente hun heller ikke var for godt. Men hun har ikke gjort noget ved det?
I min bekymring over dette møde kontaktede jeg sygehuset. de spurgte mig om jeg var afsluttet med min behandling? Dette kunne jeg ikke forstå, og heller ikke at jeg ikke var skrevet op til et kommmende besøg
(Jeg har kun været ude til 2 gange røngten og snak på ambulatoriet)
Jeg kunne få en tid om 10 dage, dette var jeg ikke tilfreds med, så jeg ringede til min egen læge. Han var meget arrogant og sagde han ikke så nogen grund til at sende mig afsted da det sikkert bare var mig der havde en lav smertetærskel. Jeg har kunne læse mig frem til at blodansamlinger skal man være opmærksom på.. og hvad med mine underlige smerter..
Hvad skal jeg gøre?
Jeg har ALDRIG prøvet at brække noget andet end min højre storetå. 
Kommentarer
Genoptræning hos en fysioterapeut og jeg masede også selv med den hjemme.
Sagde, nu hører du her, kan du så komme i gang. Jeg tvang med højre arm min venstre i gang. Men der går meget lang tid og det gør meget ondt.
Din læge skulle lige prøve det selv.
En blodansamling, jeg mener da den forsvinder langsomt af sig selv, men du skal vist passe på ikke at overanstrenge armen før den er væk. Du må kunne få råd hos fysioterapeuten, hvad du bør gøre i de 10 dages ventetid. !!!!
Kære dig
Det er et underligt system vi har. Falckfolkene var så flinke at jeg følte mig forladt, da de gik igen.
En sygeplejerske gik rundt på skadestuen og sagde ikke et ord.
Så kom der en venlig læge og undersøgte armen. Han siger, jeg tror ikke den er brækket men for en sikkerhedskyld tager vi et billede.
En fornuftig læge, mener jeg.
Skulderen var brækket helt igennem og han blev lidt overrasket.
Han fortalte den skulle i slynge og hvordan jeg skulle gøre den nærmeste fremtid. Pænt farvel.
Sygeplejersken lagde en slynge hen ved siden af mig. Jeg sad på briksen med en lammet arm. Jeg baksede længe med slyngen , hun sagde stadig ikke et ord. Til sidst opgav jeg og sagde jeg ikke kunne klare at binde den med kun en arm.
Ja, hun kunne da godt hjælpe. Ikke et eneste venligt ord og man er stærkt chokeret.
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre og hvordan jeg skulle komme hjem. Da jeg havde siddet lidt spurgte jeg om hun ville ringe efter en taxa, så jeg kunne komme hjem.
Det gjorde hun. Den nat sov jeg med tøjet på.
Jeg fortæller dette for at du ikke skal tro, du er den eneste, der får en mærkelig behandling, for den følelse kan man godt få. At man intet er værd og ikke regnes for andet end en hypokonder, der er til ulejlighed.
Jeg bliver hurtigt usikker i sådanne situationer, jeg er rigtig dårlig til at takle det når jeg så heller ikke bliver behandlet med respekt eller taget alvorligt så mister jeg fatningen totalt.
Jeg tager dine råd til dig! tusind tak fordi du gav bruge tid på at læse og skrive til mig, undskyld det sene svar.
Jeg kan til slut skrive at jeg skal til genoptræning i morgen, og til kontrol på ambulatoriet torsdag. Så jeg skal nok skrive hvordan det hele ser ud (:
Endnu engang tak! :-)
Valgte at blive overflyttet til Gentofte, som ligger tæt på mig... og ville for alt i verden ALDRIG på Bispebjerg igen!! På Gentofte kunne de ikke forstå, at jeg ikke havde fået en informationsfolder med hjem, da den indeholder vigtige informationer om genoptræning fra dag 1....
Startede genoptræning i fysioterapien på Gentofte for 2 uger siden, og den manglende folder har medført, at min albue har svært ved at strække sig ud, men heldigvis efter 14 dage går det fremad nu:)) og smerterne er også ved at være udholdelige.... Skal til genoptræning igen idag:)) De slipper mig først på Gentofte, når de er 100% sikre på at min skulder er klar til genoptræning i kommunalt regi... det er jeg glad for, jeg føler mig tryg....
Rigtig god bedring med din skulder!!
Men det tror jeg ikke på mere. Status og penge spiller en stor rolle for flere.
Andre har så valgt jobbet af interesse for faget eller en ærlig vilje til at ville hjælpe.
Jeg selv har dette gen, at jeg meget gerne vil hjælpe, hvor jeg kan. Derfor har jeg troet helt og fuldt, at alle læger og sygeplejersker har valgt dette arbejde af samme grund. Jeg er blevet skuffet, men det er jo min egen fejl.
Jeg græd ikke, da jeg kom ind på sygehuset. Jeg sagde intet, da lægen undersøgte armen. Af den grund troede sygeplejersken vel jeg var hypokonder, hvis ikke hun havde fulgt helt med i, hvad der var sket.
Men jeg var stærkt chokeret efter ulykken og undrede over sygeplejersken. Man trænger sådan til et venligt ord i situationen.
Jeg glædede mig over de to unge falckfolk var så omsorgsfulde og venlige. Det hjalp, trods alt. Lægen var også venlig på en lidt upersonlig måde.
Han udtalte min arm kunne blive stiv og det gjorde mig noget nervøs. Jeg sagde stadig intet, men tænkte det jo blev mit eget problem.
Min arm var totalt lammet i lang tid. Genoptræningen gjorde virkelig ondt, men jeg fik gang i armen igen. En genoptræning jeg selv måtte sørge for blev iværksat.
Det værste er næsten, sådan en oplevelse efterfølgende bliver siddende i sindet. !!
Jeg undrer mig mange gange over, pressen skriver, der er blev ydet krisehjælp i situationer, hvor folk overværer en ulykke, for at undgå eftervirkninger.
Forstå man overhovedet, hvad der menes med krisehjælp og hvorfor det gives. Eller er det bar et modefænomen uden forståelse for, hvad det drejer som i virkeligheden.
Jeg mener personalet/ledelsen på hospitaler burde være klar over, der kan opstå eftervirkninger i sådanne situationer, hvor nogle må have psykologhjælp efterfølgende, når man bliver behandlet så uvenligt. Om ikke andet, så fordi det koster alt sammen.
Efter oplevelsen med armen er jeg bare lidt vred over det, men min oplevelse, da jeg lå på sygehuset, meget alvorlig syg, og natsygeplejersken behandlede mig meget uvenligt og jeg var hjælpeløs, det sidder i mig.
Virkelig meget, også selv om sygeplejersken, der kom om morgenen rettede op på det. Jeg ville gerne møde den natsygeplejerske og fortælle hende, hvordan det føltes.
God bedring ønskes til jer begge.
Det er da også for dårligt, der nu ikke engang er tid til en smule vejledning. Om jeg fatter det system.
Nu vi har læst mange dårlige oplevelser, vil jeg gerne bidrage med en positiv.
Blev med ambulance kørt på akut kirugisk modtagelse på Esbjerg sygehus. Der stod de klar og ventede på at smertedække mig. Jeg kom først til røntgen og derefetr til ct scan.
Slap for operation, men de beholdt mig til næste dag.
Kom gjem med en lukket slynge og morfin der dækker smerterne. Hospitalet kontaktede Varde kommune, jeg bor alene og har brug for hjælp. Det får jeg fire gange om dagen plus 2 gange bad om ugen, stor ros til Esbjerg sygehus og min kommune.
Var til kontrol idag en uge efter, fik en ludt lettere slynge på med stor hjælp fra to søde sygeplejersker. En god samtale med en kompetent læge og en ny tid.
Så ikke alle bliver dårlig behandlet. God jul derude
Det her er virkelig pinefuld, er på morfin, det skal jeg forhåbentlig ikke være længee.
Tak for dit svar
Det er flere år siden det skete, jeg kan ikke huske det. Kun at der gik nogle måneder før jeg kunne bruge armen, som før. Den var lammet, men jeg fik gang i den igen.
Men først efter jeg klagede min nød og sagde jeg ikke kunne bevæge armen uden stærke smerter og kun med besvær. Fysioterapeuten var dygtig, men det gjorde knagme ondt, den genoptræning.
Det gik derefter fint i flere år, men så begyndte det igen at gøre ondt i skulderen. Der er også en lille skævhed dog ikke så slemt at andre ser det. Det værste er jeg ikke mere kan løfte armen så højt, som før og så det at jeg har ondt. Men massage hjælper i et stykke tid.
Ingen, ikke en spurgte mig på noget tidspunkt om det gjorde ondt. Da jeg brækkede skulderen var jeg alene og det skete om aftenen. Da lægen havde undersøgt og fortalt mig den skulle i slynge o.s.v. gik han.
Der sad jeg så og kiggede og tænkte mon dog ikke sygeplejersken hjælper med den slynge. Nej, det gjorde hun ikke før jeg spurgte om hun ville hjælpe. Ja, det kunne hun da godt.
Hun er måske blevet tilbudt krisehjælp efterfølgende, hun så jo lægen undersøgte armen.
Ingen spurgte hvordan jeg kom hjem eller om jeg kunne klare mig. Eller om jeg havde behov for noget smertestillende.
Heldigvis havde jeg lidt penge på mig. Chaufføren måtte selv tage pengene og hjælpe mig ind. Venligt af ham. Jeg måtte sove med alt tøjet på, men jeg havde da trods alt en seng og varme.
Undskyld, men jeg fik lidt luft. Det er dejligt du har fået en venlig behandling og noget hjælp. Du slipper sikkert ikke for genoptræning, så det skal du være opmærksom på at du får hjælp til, det kan man ikke klare alene. Og ja, det gjorde altså temmelig ondt. Jeg tier og bider tænderne sammen, men derfor trængte jeg jo alligevel til et venligt ord. Sygeplejersken er IKKE med i min aftenbøn.