Abort eller barn!
Jeg ved godt at det er kun min beslutning, men jeg er så forvirret at jeg ikke ved om jeg snart kan finde ud af at tage den.
Jeg har en søn på fire år. vi bor alene og det har vi gjort i over to år. For otte måneder siden mødte jeg så en sød mand. Der gik 4 måneder og så ga jeg op for mine følser og vi blev kærester. Alt gik fint og min søn og ham kan så pisse godt sammen. Men der opstod problemer. Han levede ikke op til det jeg forventede og blev dogen efter vi blev kærester. Så fra en månede siden slo jeg op med ham. Han blev rigtigt ked af det og har siden taget sig sammen igen. Næsten så jeg har overvejet at prøve igen.
Nu finder jeg så ud af at jeg er gravid i uge 6.
Han var her som en ven da jeg to testen og havde ikke regnet med at der ville være noget. Han blev utroligt glad men det eneste han tænkte på var hvordan jeg havde det. Jeg havde det dårligt. smed alt og løb ned til mine veninde i lejligheden neden under.
Jeg smilede og tuede ti min og så gik jeg op igen. Vi snakkede ikke om det før om aften da min søn sov, han lagde en hånd på min mave, han siger at han vil støtte mig i alt.
Jeg ved ikke om jeg tør at satse på ham efter så kort tid. Jeg er forvirret og aner ikke hverken frem eller tilbage.
Den ene time smiler jeg og nyder at jeg er gravid den næste skriger hele min krop og jeg bliver uroligt ked af det.
Ved valget er mit, men tør ikke skulle stå alene med to små børn og synes det er synd at lave et barn der ikke engang får muligheden for at få en familie.
Er også rigtigt bange for hvordan jeg tager det hvis jeg vælger en abort og om jeg kan blive gravid igen. Har mødt en der ikke kan blive gravid efter abort og det må da gøre utroligt ondt. har også mødt en del hvor det var lige så let for dem at få et barn efter abort som før.
Føler at mit hovde er delt i to en sort og en hvid side som modsiger hianden. Det er et valg for livet. ja eller nej.
Hvordan kan man beslutte sådan noget... er grædefærdig og må nok sige at jeg er helt lost!
Hvordan beslutter man sådan noget? Hvem har nogle råd? Hjælp mig for har det rigtigt dårligt med det her!
Jeg har en søn på fire år. vi bor alene og det har vi gjort i over to år. For otte måneder siden mødte jeg så en sød mand. Der gik 4 måneder og så ga jeg op for mine følser og vi blev kærester. Alt gik fint og min søn og ham kan så pisse godt sammen. Men der opstod problemer. Han levede ikke op til det jeg forventede og blev dogen efter vi blev kærester. Så fra en månede siden slo jeg op med ham. Han blev rigtigt ked af det og har siden taget sig sammen igen. Næsten så jeg har overvejet at prøve igen.
Nu finder jeg så ud af at jeg er gravid i uge 6.
Han var her som en ven da jeg to testen og havde ikke regnet med at der ville være noget. Han blev utroligt glad men det eneste han tænkte på var hvordan jeg havde det. Jeg havde det dårligt. smed alt og løb ned til mine veninde i lejligheden neden under.
Jeg smilede og tuede ti min og så gik jeg op igen. Vi snakkede ikke om det før om aften da min søn sov, han lagde en hånd på min mave, han siger at han vil støtte mig i alt.
Jeg ved ikke om jeg tør at satse på ham efter så kort tid. Jeg er forvirret og aner ikke hverken frem eller tilbage.
Den ene time smiler jeg og nyder at jeg er gravid den næste skriger hele min krop og jeg bliver uroligt ked af det.
Ved valget er mit, men tør ikke skulle stå alene med to små børn og synes det er synd at lave et barn der ikke engang får muligheden for at få en familie.
Er også rigtigt bange for hvordan jeg tager det hvis jeg vælger en abort og om jeg kan blive gravid igen. Har mødt en der ikke kan blive gravid efter abort og det må da gøre utroligt ondt. har også mødt en del hvor det var lige så let for dem at få et barn efter abort som før.
Føler at mit hovde er delt i to en sort og en hvid side som modsiger hianden. Det er et valg for livet. ja eller nej.
Hvordan kan man beslutte sådan noget... er grædefærdig og må nok sige at jeg er helt lost!
Hvordan beslutter man sådan noget? Hvem har nogle råd? Hjælp mig for har det rigtigt dårligt med det her!
Kommentarer
Det gør jeg så ikke helt alligevel. Ingen kan jo give dig et råd for alle er forskellige. Kun du kan tage stilling til, hvad du skal gøre.
Jeg kan kun sige, hvad jeg ville gøre i din situation.
Men det er så mig, hvad du kan klare er jo helt op til dig. Jeg ved med mig selv, hvis jeg var usikker på mine følelser for manden og ikke vidste hvad jeg skulle gøre ville jeg have en abort.
Jeg ville have så svært ved at være alene med to små børn og samtidig skulle passe et arbejde. Jeg ville ikke ende med at blive så stresset at livet blev mere eller mindre ødelagt for børnene og mig selv. For sådan ville det gå for mig. Jeg ville ikke kunne klare det.
Hvad du kan klare ved kun du selv.
Jeg tror ikke på nogen ændrer sig, som han har gjort i øjeblikket. Det varer ikke ved.
Jeg ville heller ikke fortælle manden aborten var fremkaldt med vilje, det ville jeg holde for mig selv.
Åh, hvor det lyder koldt, men sådan er det ikke ment. Jeg forstår godt du har det svært. Jeg fortæller kun, hvad jeg ville gøre i din situation. Jeg ville da heller ikke have det godt med beslutningen, men jeg ville vælge den.
Husk, jeg siger intet om hvad du skal vælge, jeg fortæller kun, hvad jeg ville gøre. Selv om det ikke er en rar beslutning.
Jeg ved hvad du går og tænker på.
Det du skriver med, om du kan klare at have to børn, det bliver ikke noget problem. For glæden ved at få et nyt barn, kommer til at betyde så utrolig meget for dig.
Min eks-kæreste valgte at få en abort, uden at jeg vidste noget om det. Og fra personlig erfaring, og efter at have talt med hende, så er det noget hun aldrig skulle have gjort. For som hun selv sagde: "Det var den dummeste beslutning i hendes liv". Hendes beslutning om at få en abort, vil altid være noget hun tænker tilbage på med negative tanker. Den dag i dag vil hun ønske, at hun ikke havde fået den abort.
Det jeg prøver på at sige er, at du vil fortryde det resten af dit liv, hvis du vælger at få en abort. Så gør dig selv den tjeneste og få barnet, det vil være det bedste du gør i dit liv. Både for dig selv, men også for barnet selv.
Jeg mener ikke nogen bør føle dårlig samvittighed ved at træffe et sådan valg. Man må gøre op med sig selv, hvad man magter eller ikke magter.
Ingen andre kan træffe den beslutning.
Jeg vil tilføje min søster fik en abort. Hun var ulykkelig over det og havde mareridt efterfølgende. Men hun fortrød ikke beslutningen, for hun magtede det ikke. Igen, den enkelte må selv træffe afgørelsen. Hvad der gælder for den ene gælder ikke for den anden.
Du kan mere end du tror.
Lisbeth
Du skriver at du ikke havde problemer med at blive gravid efter abort, men det var jo ufrivillige aborter. Tror at der er en større risiko for at blive steril efter en provokeret abort, men ved det selvfølgelig ikke hundrede procent.Men det er en unødvendig chance at tage.
Lisbeth
Risikoen for at blive steril ved en kirurgisk abort (dvs. hvis du var i narkose og fik en udskrabing) er kun på 5% - og kun hvis du efterfølgende fik underlivsbetændelse. Fik du ikke dét, har du sandsynligvis intet at frygte.
Hvis din abort var medicinsk var det i princippet en fremprovokeret menstruation og derfor heller ingen øget risiko for infektion.
citat slut
Så den risiko må være meget lille.
Det er en egoistisk beslutning at beholde et barn ud fra egne ønsker. 1) Barnet får muligvis aldrig en far, og den beslutning tager du på vegne af barnet - for livet. 2) Faren får måske sjældent eller aldrig sit barn at se, og det vil være hårdt for ham - hele livet.
I er to om beslutningen. Og den påvirker to andres liv udover dig selv.