Indstillinger
Savner min mor!!
Kære alle på debatten.
Jeg har brug for at komme af med nogen ting med ved ikke helt hvordan jeg skal starte denne besked men jeg prøver:
Jeg er en ung mand på 24 år som mistet min mor for ca. 4 månder siden.
Min mor har altid været meget syg. Hun har haft sukker syge siden hun var helt lille og havet derfor alle de følge sygedomme der høre til, Som nyresvigt, Dårlig hjerte, Dårlige øjne og mange daglige smerter. Men min mor ELSKET livet og kæmpet for at beholde det!
Men så en aften da jeg var på vej på arbejdet ringet min mor og sage hun havet ondt i hjerte og jeg bad hende tage til vagt lægen med det sammen og det gjorder hun.. De kunne ikke finde en fejl med hendes hjerte som skyldte hendes smerter.. Men de sendte hende til en andet sygehus hvor de kunne se hun havet haft en lille blodprop og hun skulle derfor have en baypass i hjertet... Og da jeg fik denne besked tænkert jeg bare WHAT... Jeg kunne slet ikke klare tænken om at de skulle stoppe hendes hjerte i få min. Og hvis de så ikke kunne få det i gang igen ville hun jo være død..
Men så besluttet lægerne at lave noget andet på hendes hjerte så hun undgik en baypass.. Og jeg og min mor var bare GLAD.
Og min mor kom hjem igen.. Men så en morgen jeg sov efter en nattevagt på arbejdet ringet min bror og sage at mor var syg.. Hun havet en blod prop i hjertet igen og skulle med det samme flyves til rigshopitalet i en fart fik jeg af vide..
vi kørte så til København med det sammen hvor min mor var flyvet ind og talte med lægerne.. De havet udreget blod proppen og hun skulle ligge nogen dage med en maskine som skulle hjælpe hendes hjerte til at slå normalt igen.. Jeg var hos min mor hele dagen men kørte hjem om aften igen da jeg jo havet være på arbejde hele natten også.. Så jeg sage vi SES til hende og kørte hjem..
Næste dag talte jeg i telefon med hende og hun havet det godt sage hun og hun sage det nok skulle gå og at overlægen ville overflytte hende til vores lokal sygehus næste dag.. Jeg kørte derfor ikke til københavn den dag da der var styr på det og da hun næste dag kom til vores lokale sygehus.. Derfor tog jeg på arbejde..
MEN midt på min vagt ringet min storebror og sage at mor var død af et hjertestop.. Overlægen havet prøvet på genoplivning i 3 timer men måtte give op... Jeg kunne slet IKKE forstår det.. Jeg havet jo lige talt med hende..
Og jeg kan stadig ikke klare den tanke i dag at jeg aldrig skal se min mor mere.. Hun skal ikke se mig blive gift og få børn som hun så gerne ville..
Jeg går og holder mig lidt til tænken om at jeg skal se hende igen om mange år når jeg skal forlade jorden..
Og jeg må indrømme at jeg også har haft lyst til at forlade jorden for at se min mor igen.. Men er altid kommet væk fra det da det på ingen måder vil være fair over for min bror og min far.. Der er kun os 3 tilbage..
Jeg mistet også mine Morfar,Mormor,Oldefar,Farmor,Farfar og min to moster i en alder af 13 år og med korte års mellemrum.
Og jeg tænker bare nu må det snart være nok!!... Tænker at min famile fortjener ikke det her!..
Tænker på min mor hver dag.. da hun levet har hun haft lagt en besked på min telefon svare som jeg lytter til at for høre hendes stemme..
Jeg har overtaget en del af hendes møbler i min lejlighed så jeg kan tænke på hende hver dag.. Men det giver mig jo ikke hende tilbage...
Min mor har haft et hårdt liv med sygdom og skilsmisse som tog meget hårdt på hende.. Efter hendes skilsmisse med min far ville hun faktisk begå selvmord.. Og ingen ville hjælpe med mig at få hende i behalning for dette.. Dette var en gang mere jeg sammen med min mor måtte kæmpe for hendes liv men hvor jeg følte det kun var mig der måtte kæmpe og holde sammen på familen..
Og jeg kan ikke lade være med at tænke på at den dårlig tid kunne havet været GOD...
Min mor blev 49 år gammel.. Hun døde en uge før hun skulle holde 50 års følsdag.. Som hun havet glædet sig til i 2 år.. Og jeg havet købt hendes følsdag gave.. Og var nogen flotte smykker som hun endte med at få på i kisten i stede for:(.
Hvordan kommer man vider efter sådan en sorg?.. Er det normalt at jeg tænker så meget over det hver dag?, At tænkerne køre rundt i hoved på mig en hal time inden jeg falder i søvn om aften?. Er det normalt at jeg nogen gange har lyst til at forsvinde fra jorden for at se min mor igen?
Jeg håber ikke mit indlæg er for langt og uoverskuligt..
Har bare brug for at komme af med det...
Med venlig hilsen
Kasper
Jeg har brug for at komme af med nogen ting med ved ikke helt hvordan jeg skal starte denne besked men jeg prøver:
Jeg er en ung mand på 24 år som mistet min mor for ca. 4 månder siden.
Min mor har altid været meget syg. Hun har haft sukker syge siden hun var helt lille og havet derfor alle de følge sygedomme der høre til, Som nyresvigt, Dårlig hjerte, Dårlige øjne og mange daglige smerter. Men min mor ELSKET livet og kæmpet for at beholde det!
Men så en aften da jeg var på vej på arbejdet ringet min mor og sage hun havet ondt i hjerte og jeg bad hende tage til vagt lægen med det sammen og det gjorder hun.. De kunne ikke finde en fejl med hendes hjerte som skyldte hendes smerter.. Men de sendte hende til en andet sygehus hvor de kunne se hun havet haft en lille blodprop og hun skulle derfor have en baypass i hjertet... Og da jeg fik denne besked tænkert jeg bare WHAT... Jeg kunne slet ikke klare tænken om at de skulle stoppe hendes hjerte i få min. Og hvis de så ikke kunne få det i gang igen ville hun jo være død..
Men så besluttet lægerne at lave noget andet på hendes hjerte så hun undgik en baypass.. Og jeg og min mor var bare GLAD.
Og min mor kom hjem igen.. Men så en morgen jeg sov efter en nattevagt på arbejdet ringet min bror og sage at mor var syg.. Hun havet en blod prop i hjertet igen og skulle med det samme flyves til rigshopitalet i en fart fik jeg af vide..
vi kørte så til København med det sammen hvor min mor var flyvet ind og talte med lægerne.. De havet udreget blod proppen og hun skulle ligge nogen dage med en maskine som skulle hjælpe hendes hjerte til at slå normalt igen.. Jeg var hos min mor hele dagen men kørte hjem om aften igen da jeg jo havet være på arbejde hele natten også.. Så jeg sage vi SES til hende og kørte hjem..
Næste dag talte jeg i telefon med hende og hun havet det godt sage hun og hun sage det nok skulle gå og at overlægen ville overflytte hende til vores lokal sygehus næste dag.. Jeg kørte derfor ikke til københavn den dag da der var styr på det og da hun næste dag kom til vores lokale sygehus.. Derfor tog jeg på arbejde..
MEN midt på min vagt ringet min storebror og sage at mor var død af et hjertestop.. Overlægen havet prøvet på genoplivning i 3 timer men måtte give op... Jeg kunne slet IKKE forstår det.. Jeg havet jo lige talt med hende..
Og jeg kan stadig ikke klare den tanke i dag at jeg aldrig skal se min mor mere.. Hun skal ikke se mig blive gift og få børn som hun så gerne ville..
Jeg går og holder mig lidt til tænken om at jeg skal se hende igen om mange år når jeg skal forlade jorden..
Og jeg må indrømme at jeg også har haft lyst til at forlade jorden for at se min mor igen.. Men er altid kommet væk fra det da det på ingen måder vil være fair over for min bror og min far.. Der er kun os 3 tilbage..
Jeg mistet også mine Morfar,Mormor,Oldefar,Farmor,Farfar og min to moster i en alder af 13 år og med korte års mellemrum.
Og jeg tænker bare nu må det snart være nok!!... Tænker at min famile fortjener ikke det her!..
Tænker på min mor hver dag.. da hun levet har hun haft lagt en besked på min telefon svare som jeg lytter til at for høre hendes stemme..
Jeg har overtaget en del af hendes møbler i min lejlighed så jeg kan tænke på hende hver dag.. Men det giver mig jo ikke hende tilbage...
Min mor har haft et hårdt liv med sygdom og skilsmisse som tog meget hårdt på hende.. Efter hendes skilsmisse med min far ville hun faktisk begå selvmord.. Og ingen ville hjælpe med mig at få hende i behalning for dette.. Dette var en gang mere jeg sammen med min mor måtte kæmpe for hendes liv men hvor jeg følte det kun var mig der måtte kæmpe og holde sammen på familen..
Og jeg kan ikke lade være med at tænke på at den dårlig tid kunne havet været GOD...
Min mor blev 49 år gammel.. Hun døde en uge før hun skulle holde 50 års følsdag.. Som hun havet glædet sig til i 2 år.. Og jeg havet købt hendes følsdag gave.. Og var nogen flotte smykker som hun endte med at få på i kisten i stede for:(.
Hvordan kommer man vider efter sådan en sorg?.. Er det normalt at jeg tænker så meget over det hver dag?, At tænkerne køre rundt i hoved på mig en hal time inden jeg falder i søvn om aften?. Er det normalt at jeg nogen gange har lyst til at forsvinde fra jorden for at se min mor igen?
Jeg håber ikke mit indlæg er for langt og uoverskuligt..
Har bare brug for at komme af med det...
Med venlig hilsen
Kasper
Kommentarer
psykolog er dyrt ---men jeg tror du kan få en henvisning --så du kan få tilskud ---for du skal helt sikkert have flere behandlinger ----
jeg forstår du har en broder ---har i god kontakt ----det du har været igennem vil du aldrig glemme ---men du skal gerne have det lagt op i et hjørne ---så du kan få et liv videre ---med kone og børn og hvad livet byder med de glæder
Jeg forstår dig godt, at du vil forlade jorden for at se din mor igen. Du spørger om dine tanker og reaktion er helt normal, og tro mig det et de.
Jeg forstår godt den kæmpe sorg du er igennem lige nu. Jeg vil også sige, du skal gå til lægen og få en henvisning til en psykolog der kan hjælpe dig vicere, så du ikke skal tumle med alle dine tanker alene.
Og mit univers er din mor også tilstede, bare ikke i fysisk forstand men hun er himlen og ved godt hvordan du har det. Hun holder øje med dig hver dag og passer også på dig.
Sorg er individuel og tager tid - og du kommer ud på den anden side - også selvom det er svært at se lige nu.
Du kunne evt. skrive et brev til din mor evt. lægge det hvor hun er begravet. Læs det evt. højt - luk øjenene og lyt til hendes svar.
Her var lidt til hvad du kan gøre. Mærk og føl svarende ligger inden i dig.
Jeg ved heller ikke lige hvordan forholdet er til familien - om der er nogen du kan tale med - om alt det her.
Jeg håber du kan bruge mit svar til noget. Men jeg vil da gerne høre mere til hvordan det går dig.
Der findes også alternartive bøger der fotæller om livet efter døden eller lign.
Der er også en meget livsbekræftende bog. Matthrew fortæl mig om himlen. Den er let læselig og dybsindig.
Mange gode tanker. Irene.
Hvor er det trist at høre.
Måske det vil hjælpe at tænke hvordan din mor ville have du skulle leve dit liv? Du siger, at hun elskede livet på trods af smerte og sygdom - prøv om du kan gøre det samme. Få det bedste ud af livet, for det var nok det hun ville ønske for dig!! Din mor ville nok ikke ønske at du skulle forlade denne verden.
Med det sagt skal du selvfølgelig give dig tid til at sørge. Det du går igennem lyder meget normalt. Sorg er en tung byrde at bære. Det er vigtigt at du deler den med nogen. Nogen som godt gider høre dig sige det samme og det samme igen. Nogle gange har man bare brug for at sige tingene indtil man forstår dem.
Jeg ved ikke om du kan bruge mit svar til noget, men om ikke andet, så får du en masse masse positive tanker herfra.
Held og lykke med det hele!