Indstillinger
Gravid men min mand ønsker i barnet
Kaos er det første ord der kommer i mit hoved.
Jeg er blevet gravid på prævention, min mand og jeg har tvillinger på 2 år og han ønsker absolut ikke flere børn, men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at få det fjernet, da jeg altid har ønsket mig flere børn( det har han altid været klar over) der skal siges at jeg før vi fik vores tvillinger, har haft to ufrivillige aborter, den ene skyldes at jeg kom i en trafikulykke og den anden højst sandsynligt fordi min krop ikke var klar til det efter ulykken, men det vides ikke helt.
Jeg er dybt ulykkelig og kan slet ikke forstå hans synspunkter omkring abort.
Jeg føler at jeg vil blive tvunget til at tage livet af en lille ny og det kan jeg slet ikke magte. Jeg mener ikke at vi som mennesker kan tage beslutning om hvorvidt et liv skal blive til eller ej.
Det gør bare så ondt det her og ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har taget kontakt til en psykolog som vi begge skal snakke med imorgen, håber hun kan hjælpe med den rigtige beslutning.
Kærlig Hilsen
Den ulykkelige mor
Jeg er blevet gravid på prævention, min mand og jeg har tvillinger på 2 år og han ønsker absolut ikke flere børn, men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at få det fjernet, da jeg altid har ønsket mig flere børn( det har han altid været klar over) der skal siges at jeg før vi fik vores tvillinger, har haft to ufrivillige aborter, den ene skyldes at jeg kom i en trafikulykke og den anden højst sandsynligt fordi min krop ikke var klar til det efter ulykken, men det vides ikke helt.
Jeg er dybt ulykkelig og kan slet ikke forstå hans synspunkter omkring abort.
Jeg føler at jeg vil blive tvunget til at tage livet af en lille ny og det kan jeg slet ikke magte. Jeg mener ikke at vi som mennesker kan tage beslutning om hvorvidt et liv skal blive til eller ej.
Det gør bare så ondt det her og ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har taget kontakt til en psykolog som vi begge skal snakke med imorgen, håber hun kan hjælpe med den rigtige beslutning.
Kærlig Hilsen
Den ulykkelige mor
Kommentarer
jeg tror ikke mænd har samme forhold til abort --som vi kvinder har ---
Mange tanker.
Lisbeth
Jeg er fast besluttet på at beholde vores barn også selvom det betyder at han måske vælger at gå fra mig, han siger dog at han ikke kunne finde på at gøre det.
Igår sagde han at jeg måtte se i øjnene at jeg skulle leve med en sur mand de næste 7 mdr. om jeg måske lige troede at jeg kunne holde til det.
spørgsmålet er vel mere om han kan leve med en kone der altid vil føle sig tvunget ud i noget hun ikke ønsker og en kone der måske aldrig vil kunne se ham i øjnene og elske ham igen, hvis jeg bliver tvunget ud i en abort.
Nu er han så bange for at fosteret kan ha´taget skade pga. de stoffer der er i præventionen i dette tilfælde p ring. Det er bare skruen uden ende og han finder den en skræk historie frem efter den anden.
Nogen der ved om det er skadeligt at blive gravid på prævention?
gå til din læge i morgen ---og få den rigtige vurde´ring ---jeg forstår godt du vil have dit barn ---
men det skal jo helst være et sundt og godt barn ---
hvis i skal råde bod på jeres uenighed ---for ellers vil din mand sikkert klante dig resten af livet ----
jeg føler med dig ---det er svært at stå alene i denne sag
"Om du kan leve med en sur mand de næste syv måneder" - hm-
Han skal eddermalme bruge mange psykiske resourcer på at være sur så længe. Men OK, hvis det er det han vil være, så kan du jo sige, nej det hverken kan eller vil jeg, så slutter legen her.
Jeg tror, at hvis du vælger en abort, trods dit ønske om flere børn, så får du det skidt, og det kan tage lidt tid før du kommer over det, du vil samtidig have mistet kærligheden til din mand, hvis ikke du allerede har mistet den.
Ingen her kan komme med et svar, ingen andre end dig, kan tage stilling til om du skal vælge pest eller kolera.
Har i flere aftaler med psykologen?
Er din mand kommet med nogen begrundelse for, hvorfor han ikke ønsker flere børn?
Måske ville en mandlig psykolog være bedre.
Jeg vil, ud over at medgive, at du naturligvis skal sikre dig, at der ikke er noget galt, når du har haft p-ring, hvilket jeg da heller ikke har hørt, skulle give problemer, men det bør du/I klart have professionel vurdering af...
Men - til det, jeg vil: Din mand bør have at vide, at han altså har et mindst lige så stort ansvar for det, der er sket, som dig - og han kan derfor ikke tillade sig at være "sur".
Når han er så indædt modstander af at få et barn mere, så burde han altså have sat sig ordentligt ind i jeres prævention. De der p-midler beskytter 98% og 98% ER altså ikke 100% - nogle bliver altså gravide alligevel. Det burde han vide - eller have sat sig ind i.
Han burde således for at sikre sig selv 100% mod denne situation altså også have brugt kondom. P-midler + kondom er så nær ved 100% man kan komme.
Og - hvis han i øvrigt er så sikker i sin sag om ikke at ville have flere børn, kunne han jo også have taget den beslutning at han var blevet steriliseret.
Det er faktisk slet ikke rimeligt, at han uden videre har overladt hele ansvaret om prævention til dig, i hvert fald ikke, hvis han ikke er parat til at tage konsekvensen af, at han - gætter jeg på - ikke bryder sig om at bruge kondom.
Han burde også have sat sig ind i, hvor voldsom en belastning en abort er for en kvinde. Det lader til, at han regner det for noget, der er ligegyldigt og glemmes lynhurtigt. Det er det, hvis det er fodvorter, men aldrig, aldrig omkring en abort.
I øvrigt bør du nok tænke dig meget grundigt om, for er du helt sikker på, at jeres forhold ikke har lidt ubodelig skade allerede nu? Han stiller temmelig voldsomme krav til dig lige nu, og opfører sig aldeles urimeligt, ved at true med at være "sur" de næste syv måneder, fordi du ikke retter ind om noget, som han altså HAR et ansvar for.
Er du helt sikker på, at din tillid, din kærlighed - jeres kærlighed - kan overleve? At det er den mand, du skal dele resten af dit liv med?
Så tænk dig grundigt om - for sandsynligheden for at du kommer til at stå alene med to eller eventuelt tre små børn må da i den grad være til stede,og det skal du da overveje om du kan magte.
Hvis det nye barn skal undgælde for at dets far ikke ville have det, så får I da først problemer.
Ja, jeg er vred på din mand - også han burde være voksen nok til at tage konsekvensen af sine handlinger.
Der er sikkert kommet afklaring på din situation, og jeg har læst dit indlæg med stor medfølelse, da jeg selv stod i samme situation sidste år, og kender den total frustrerende og energi-drænende følelse, det medfører. Håber I har fundet ud af det.
Mange tanker
Lisbeth