Min kone er dominant, negativ og kynisk!

Naivigen1

Så tænker du nok! "Hvorfor f..... giftede du dig med hende" og ja, det spørger jeg også mig selv om ---- nu!
Sådan var hun selvfølgelig ikke da vi giftede os, men efter at vi sammen fik et barn, har hun har ganske hurtigt ændret sig til at være værre end jeg næsten vil "være ved". Lad mig først nævne, at hun er fra Letland.
F.eks. siger hun at vi danskere er "indavl" og autoritetstro "langsomme får" (hun mener "dumme" fordi vi/jeg overholder loven.)-
Vi behandler vore børn dårligt (fordi børnene ikke får suppe i børnehaven og ingen seng har der) derfor går vores barn heller ikke i børnehave (på femte år)- Hun vil ikke tale dansk (for det er der ingen fremtid i) og taler derfor konsekvent Russisk til dem (som jeg jo så ikke forstår meget af).
Hun ydmyger mig så ofte hun kan og vender alt til at blive negativt. Hun vil ikke have arbejde, for "hun må jo blive hjemme og passe vores barn, som ikke kan gå i de kolde, beskidte danske børnehaver, hvor nogle af pædagogerne tilmed er mænd"!!! (bl.a. derfor er vi perverse mener hun) -
Hun gidder ikke rydde op hjemme, lader ofte maden stå på bordet natten over og sidder ved PC eller TV til 4-5 om morgenen og sover derfor til over middag næste dag.
Vores barn er underaktiveret og "tuller" alene rundt i huset (lige fyldt 5 år) til mor gidder stå op, eller til min papdatter (11) kommer hjem fra skole.
Hun rakker mig ned over for hendes familie (og nedgør konsekvent min børn fra mit tidligere ægteskab) og siger at hendes fam. "smiler til mig, men griner af mig bag min ryg"
Hvis jeg bare havde et arb. hvor jeg kunne komme hjem hver dag, så kunne jeg i det mindste være der for ungerne, men jeg arbejer i udlandet og er kun hjemme i weekenden. Syntes jeg er ved at have fået nok, men kvier mig også for at forlade især min lille pige.
Nå!! om ikke andet, så fik jeg da lidt "luftet ud" nu!

Eldo123

Det lyder rigtig ubehageligt for dig det du skriver og jeg forstår dine bekymringer med hensyn til din mindste datter.
Jeg synes du skal fokusere et kort øjeblik på om der er nogle gode sider ved din kone, og om du kan gøre noget til at vender skuden selv.
Dernæst mener jeg du bør tænke på dine børn fra første ægteskab, som helt sikkert får en bedre hverdag uden din kone hvis hun er som du beskriver.
Og at du tilgængæld kan give din lille datter langt mere nærvær samt kvalitetstid når du ikke har andet der tynger dig og i bare kan have en god dag sammen og med de andre børn.
Jeg synes ikke nogen mennesker skal finde sig i den slags det er livet for kort til og din kone får helt sikkert også et stort chock ved at du trækker dig og siger stop i så fald, og kommer til at indse hvilket et menneske hu´n er og hvordan det virker på andre mennesker.
Jeg synes det er synd for dig og dit indslag har rørt mig, og jeg føler med dig skal du vide, og synes du bør vælge det eneste rigtige som er at gå fra hende.
Og nyde det liv der engang nu er her, og prøve at finde din egen lykke, og være noget for din familie og få lidt vind i håret og selvværd.
Jeg synes også du bør gennemgå dit indre for at se efter hvorledes det kan være at du i det hele taget har fundet dig i den behandling i alt den tid. Og ikke har sagt fra tidligere.
Jeg forstår at det er et svært valg med din datter, men i en skilsmisse er der trods alt gode og retfærdige regler for hvordan samvær skal deles så det bliver vel nærmere en lettelse trods evt. en stor kamp, for der kan du trods alt have afbræk væk fra hende og leve og tænke som du gerne vil og som gør dig glad.
Som du og din datter ( og andre børn) lever nu tilgodeser du kun din kone som jo udelukkende sikkert kunne undlade at arbejde, hvis ikke du arbejder så hårdt selv. Tænk lidt over det og over hvilken tilværelse hun så får.
Prøv at se det lidt ovenfra. læg en god plan en dag og åben dig op for gode venner eller familie som du kan stole på og som er der for dig i livets nedture.
Med et menneske som har fået en så meget ned som din kone kan man ikke tage en kamp sådan lige, for når rollerne har været således fordelt i længere tid kan du ikke bare sidde overfor hende en dag og sige jeg vil ikke mere det er slut.
Derfor tænker jeg at det er noget med at du evt. er den der tager din datter med et andet sted hen din dine nærmeste, og ikke meddeler hende hvor og lader disse beskytte dig med at de ikke lader hende komme til at tale med dig - for hun vil nemt få dig ydmyget endnu engang og sådanne mennesker skal man ikke komunikere med. Det er nytteløst.
Lad din datter starte i en rigtig børnehave, og lad statsamtet hjælpe dig, og jeg ved ikke hvad du ville men jeg ville droppe mit job eller få overlov fortæl kortfattet dette til din chef -de vil helt sikkert forstå- for trods du er mand er der intet så vigtigt som ens børns og ens egen lykke, bare min mening
B.

Naivigen1

B: Du skal have mange tak for at du gidder at give mig så langt og godt et svar. Selvfølgelig ved jeg udmærket godt hvad jeg i bund og grund bør gøre, der er så mange flere "vink med en vognstang" som hun giver og som fortæller mig, at jeg må tage mig sammen.
Men jeg "kvier" mig, fordi jeg ikke har en jordisk chanse for at få min lille pige (højst samkvem hver 14 dag) - hun har jo også bedyret, at "når" (ikke hvis) vi går fra hinanden, så vil hun i hvert fald ikke blive i dette forfærdelige land, men vil finde en mand med flere penge end jeg og så flytte til et varmere sted f.eks. USA eller Australien, et sted hvor de taler Engelsk. Og så bliver det jo nok "så som så" med det samkvem.
Der er mange faktorer som er for omfattende til at beskrive her, som desværre gør, at jeg hverken kan gøre mig håb om at få min datter "på fuld tid" ej heller at få "sabbat" fra mit arb.- rent økonomisk kan jeg jo heller ikke bare stoppe, så har jeg ikke noget at leve af!
Mine 3 andre børn er heldigvis "vokset fra reden" så den "bette" ser jeg på, som en "efternølende trøste gave fra Gud"
Det er mig så totalt uforståeligt, at en kvinde kan være så dominant, hård og kynisk, hun har tilmed angrebet mig flere gange, (imedens børnene var tilstede) hvor jeg har måttet flygte, for at undgå en direkte konfrontation foran børnene.
En gang kom jeg ikke væk hurtigt nok, og blev skåret op i ryggen, på armen og i den ene hånd, hvilket gav mig 3 dage på hospitalet. (plus efterfølgende genoptræning af håndleddet) Jeg har flere gange måttet "omklamre" hende (lige som boksere) for at holde hendes arme, ellers kaster og slår hun med hvad der er i nærheden. Og at slå tilbage er jo fuldstændig udelukket, så bliver man jo som mand, sendt direkte bag tremmer og da har jeg overhovedet intet at skulle have sagt. (i forholdet til samkvem med min lille pige)
Også derfor, er jeg pt. ikke så ked af at arbejde væk hele ugen.

anna84

Hvis det her er et seriøst indlæg, så skal du da se at få fat i socialforvaltningen og/eller Foreningen Far og få rådgivning der.

Du er udsat for fysisk og psykisk vold (ja, det kan man altså godt være selvom man er mand) og din lille datter er udsat for omsorgssvigt - et barn på 5 år skal IKKE passe sig selv halvdelen af dagen, og en 11-årig skal bestemt ikke leve med at komme hjem fra skole og skulle tage sig af sin bror/søster, fordi mor ligger i sengen, det er et alt for stort ansvar for en 11-årig - og hvem hjælper den 11-årige afsted i skole om morgenen?

Hvis du er blevet snittet i arme og ryg og hånd så det krævede indlæggelse, så er der vel også dokumentation derpå, hvilket må veje til din fordel i en sag om forældremyndighed.

Når alt det er sagt, så må jeg lige spørge til din kone. Jeg syntes, det lyder som om, at hun kunne have en depression. Har I talt om den mulighed? Det kunne forklare meget af det du beskriver.

Se at få noget rådgivning for den 5-åriges skyld. Jeg håber, at han/hun skal i skole til sommer, for det her er da en frygtelig situation for ham/hende.

Nada28

Du skal følge dit hjerte og tænke på om du kan leve med sådan en resten af livet. Jeg kan godt forstå at du ikke vil miste din datter men din datter har det heller ikke godt af at leve under det forhold og hvor forældrene ikke er lykkelige sammen. Du skal tænke hvad der er godt for dig.

Din kone elsker dig ikke uden tvivl, hun er kun gift med dig for en bedre fremtid. Når hun siger at "når i går fra hinanden så vil hun finde en rigere mand og flytte til udlandet" der har hun allerede bekræftet at hun ikke elsker dig men måtte tage det hun kan få for en bedre fremtid. Også når hun siger at hun ikke vil lære dansk.

Ja det er klart at hun ikke viser sig hvordan hun er fra starten af, for hun vil ikke ødelægge det bedre liv hun kan få. Da i fik et barn sammen, følte hun sig sikker og derfor er hun dominerende, for hun ved at du ikke kan gøre noget når i havde et barn sammen.
Sådan er det når man gifter sig med en fra udlandet, der er en stor kultur forskel, kvinder er vant til at blive forsørget af deres mænd, hvor de bliver hjemme og mænd arbejder. Når man gifter med en fra udlandet tager de deres kultur med her til og det er ikke noget man kan ændre på det skal man respektere, du skal slet ikke forvente at hun nogenside kommer til at arbejde hvis du vælger at blive hos hende.

Eldo123

Det er helt sikkert, og jeg er sikker på at hvis det du skriver er korrekt ( hvorfor skulle det ikke være det) er der alle chancer for at DU får forældremyndigheden over din datter.
Er det blevet anmeldt nogensinde ? Jeg har selv været i et voldeligt forhold som dette du beskriver og det er langt det bedste at tage kampen op hvis da ikke selv man vil ende på en af forsiderne.
Og trods et godt arbejde er der intet så vigtigt som ens små mirakler fra Gud og jeg ville kæmpe for jeres lykke hvos jeg var dig, kun på den anden side findes lykken.
Good Luck jeg vil tænke på dig, og sende dig styrke og mod herfra ))))))

Eldo123

Ps. Hun kan ikke forlade landet hvis du ligeledes søger forældremyndigheden, og i så fald kan myndighederne jo finde dem igen, og hvis i er gift nu, har du allerede delt forældremyndigheden, denne må du aldrig give op, tværtimod søge den fulde.

Naivigen1

Tak for mange velmenede råd. Ved næsten ikke hvor jeg skal begynde at svare. Men jeg må bare prøve:
Selvfølgelig er jeg seriøs i det jeg skriver, selv om det jo også er sagen set kun med mine øjne, hvilket jo "sværter" hende mere end hvis hun også kunne give sin mening til kende. Hun ville jo helt sikkert mene at jeg gør en masse fejl (og det har hun jo ret i)
Og ja, hun har også mange gode sider, og det er dem jeg vælger at fokusere på selv om det lige nu "løber over" for mig, med frustration.
Der var en som mente at hun måske lider af en depression- det er jeg sikker på at hun gør!! Jeg ringede hjem en dag, hvor hun sad og græd i tlf. og ungerne sloges i baggrunden, hun sagde at hun ikke orkede mere og at det var bedre at både hun og ungerne var død og borte.
Jeg forsøgte at trøste så godt jeg kunne (via tlf. fra udlandet) og bad hende gå til lægen: Men det ville hun ikke høre tale om, "det var hendes privatsag som ingen andre skulle blandes ind i" men jeg blev frygtelig skræmt.
Jeg ringede til hendes læge, som bad mig bede hende komme til konsultation næste dag!!!!! Jeg forsøgte at beskrive for lægen hvordan jeg opfattede situationen og hvad min kone havde sagt og bad lægen tage ud til hende. Men det ville de (lægehuset) ikke, idet de ikke kan gøre noget imod patientens vilje. Efter lidt diskusion, fik jeg alligevel overtalt lægen til at ringe min kone op. Men min kone var direkte uforskammet over for lægen og bad hende passe sig selv og fortalte at det bare var mig der var pylret og ville ydmyge hende.
Det bør måske nævnes, at hun 2 gange i sit liv, var blevet voldtaget (den ene gang som 16 årig af 3 Afganere på skift) og igen som 24 åring af hendes daværende sjef. Jeg tilskriver disse episoder, at hun (syntes jeg) er overdrevent bange for bakterier. f.eks. må jeg tage alt mit tøj af lige inden for døren og gå i bad, med det samme jeg kommer hjem. Jeg må selv lægge det i vaskemaskinen, fordi hun ikke vil berøre det. Jeg må selvfølgelig heller ikke røre hende og børnene før jeg har været i bad. (alt som jeg har rørt ved inden, bliver tørret af med klorin)
Hun og pigerne bruger heller ikke det samme toilet som jeg, men altid det på badeværelset. (hun sidder aldrig på andre toiletter, men sidder med måsen i luften alle andre steder). Nå, det fører nok for vidt at beskrive i detaljer alt hvad jeg syntes er lidt underligt, hun syntes også at jeg er lidt mærkelig og en stor gris siger hun!