15 år & svær depression?

Mully2

Hej alle.

- Jeg er en pige på 15 år, jeg går i 9 klasse. Til at starte med troede jeg bare at jeg var skoletræt, det har jeg gået rundt og troet længe! Men nu har jeg ikke været i skole i over en uge, fordi jeg ikke kan overskue noget. Ikke mine skole opgaver, veninder, familie... noget somhelst. Jeg er trist og ked af det stortset hele tiden, jeg orker ingen ting, har ingen energi og intet overskud.
Jeg har ikke snakket med nogen om det endnu, min mor tror bare jeg er skoletræt, men det tror jeg alktsåp ikke længere.
Jeg føler dte er min egen skyld jeg har det sådan har hele tiden..
Men i dag besluttede jeg mig sp for at tage Goldbergs deopressionstesten. Den siger at "jeg nåede trin 66 på Goldberg-skalaen" og at jeg har en svær depression og budre søge hjælp med det samme.

Hpber at i vil svare snart, da jeg ikke tror jeg kan holde den her tilstand ud meget længere. (Jeg overvejer ikke selvmord, det er bare hårdt at have det sådan her, hele tiden)

solo313

jeg syntes helt klart --at du straks --taler med din mor ---og lægen ---

hvad årsagen er --er svært at vide ---du skal nok have medicin --som er en hjælp ---men tager ikke årsagen ---så du skal straks spørge om du kan komme til en psykolog ---

du skal ikke holde dig tilbage ---jo før du kommer i gang ---jo bedre ----

skriv igen søde ven ---alt det du vil

rozerinim03

Hej.. Jeg har også haft, det samme problem.Du skal kontakte din läge men förste omgang jeg synes du ikke skal tage piller mod depression. Du bliver afhänge af piller og det er heller ikke så godt. Bäre lägen om at lave en henvenelse til en pskyloj. Du skal intage meget väske om dagen og spise sundt fks frugt. Du skal träne din jern til at tänke positiv hele tiden.



Godbidring söde..

triton00

Jeg er også 15 år og har det på samme måde. Jeg er hele tiden træt og jeg græder overalting. Jeg føler jeg ingen venner har og det har jeg heller ikke. Jeg begynder at græde næsten hver gang nogle bare siger ordet venner. Jeg er ked af dett hele tiden men nogle dage er jeg så også totalt ligeglad med alting. Det med selvmord har vel været i tankerne men jeg hved at jeg aldrig vil gøre det. Men jeg har tit tænkt på at flygte til et ukendt sted hvor jeg kan være i fred. Har du det lidt på samme måde...og forresten tak for den der skala den vil jeg lige prøve

monipigen2640

hej med dig

puha 15 år og allerede har tegn på depression det er ski noget værre noget men jeg synes at du straks skal tage fat i din mor og din læge og muligvis blive henvist til en psykolog jeg gjorde det da jeg var 19 og fik medicin imod angst og depression fordi jeg er ramt af depression og har været indlagt på psykiatrisk skadestue 2 gange pga selvomords forsøg med mine piller..... trust me det er ikke rart at være indlagt på psykiatrisk skadestue så få hjælp hurtigst som muligt så du ikke ender der hvor jeg har været


hilsen en på 20 der er kommet videre i livet

idapigen95

Det er godt, at du er opmærksom på, at tingene ikke går som de skal. Dog kan testene på nettet være misvisende - især hvis man er yngre og skal igennem hårde perioder, som er en del af det at være ung.

I første omgang skal du tage kontakt til din læge, som evt. kan henvise dig til noget børn og unge psykiatri, som kan afgøre om du har en depression eller ej. I det sidste halve år har jeg selv været ramt af en svær depression og jeg ved hvor hårdt det er. Jeg synes derfor også at du skal ta kontakt til din læge hurtigst muligt, så du kan få det bedre, så du ikke falder bagud i skolen.

sebber112

Skynd dig at få hjælp! Hvis din mor ikke tror på dig, så ring til lægen! Ellers så er der også mange andre gode alternative steder, hvor du kan få professionel hjælp, men jeg ved det godt kan være svært at tage skridtet, hvis man er deprimeret.
Jeg ved dog de kan hjælpe dig her, hvis du tager kontakt til dem: http://www.sensetik.dk/depressioner

Held og lykke!

al3ron

Er en ung fyr på 19 år, der gennem eksamenstiden her i 3 g har sindsygt svært ved at koncentrere mig, i starten troede jeg også bare at jeg var skoletræt, men begynder at få nogle ret voldsomme reaktioner, hvis f. eks mine forældre, venner eller bekendte på en eller anden måde kommer i vejen for mig eller minder mig om noget som jeg ikke har fået lavet. jeg er begyndt at råbe en hel del og er generalt meget mere arig end jeg nogensinde har været før. (Det skal siges at jeg er meget veltrænet og dagligt styrketræner en del, dog helt uden brug af steoider eller andet påvirkende). Disse reaktioner føre tit små skænderier, men i virkeligheden har jeg bare lyst til at tæve de pågældende og "vinde", selvom jeg overhovedet ikke kunne finde på at gøre en anden person noget.

Jeg syntes bare at alt er ligegyldigt, og meningen med livet og alt hvad vi mennesker foretager os alligevel ikke betyder en skid senere. Om jeg får succes eller ender som fiasko - er alligevel ikke noget, nogen vil interrassere sig for, og jeg tænker tit på bare at slippe for at skulle omgås i den her verden, for jeg er virkelig så træt af det hele. Ved ikke om jeg har depression eller hvad der sker med mig, men jeg er så sur hele tiden, og ønsker at der på en måde er en vej til at jeg kan blive glad og acceptere verden og mmig selv igen - hvilket er derfor jeg skrev dette, i håb om hjælp fra nogen

Helle8

Hej

Når man er ung er der ret mange ting der skal passes og man gerne vil.
Du vil gerne træne; had sker der hvis du gør det uden de stoffer som du godt véd ikke er gode?
Selvfølgelig passer du skolen, venner m.m. Hvis du har en plan for hvad du gør hvornår, kan du svare det, hvis du bliver spurgt. Det giver mere ro i hverdagen, sikkert også tid til at feste.
Måske føles ting og sager lige meget nu, men du kan få brug for det du lærer senere, ingen kan se fremtiden, vel?

Om du betyder noget for andre er ikke det store spørgsmål, du betyder noget for dig! Hvis du er bange for om du har en depression, kan du tage en test, hvis den viser du har et problem, så må du hurtigst muligt til lægen! KH Helle8