Indstillinger
Hej jeg er helt ny herinde! Håber sådan at høre fra andre...
Jeg vil forsøge at gøre en lang historie kort. Det gælder kun mit liv :-)
Jeg har få at dele mine tanker og følelser med når vi snakker at være syg med sit stofskifte. Der er rigtig mange der ikke forstår hvorfor jeg har det som jeg har det, og hvorfor det begrænser en masse ting for mig (hvilket jeg ikke ønsker det gør).
Jan 2011 blev min datter meget syg. Og igennem længere tid var vi ind og ud af hospitaler og jeg gav rigtig meget af mig selv, måske for meget. Jeg var nok mildest talt stresset. Jeg avr på barsel med den mindste så jeg gik hjemme. Jeg var igang med et større vægttab igennem motion og det gik bare strygende. Fra at være på 88 kg. ca vejede jeg indenfor 3 mdr. kun sølle dejlige 72 kg. WOW jeg var effektiv, tænkte jeg.
en lørdag i feb. måned kommer jeg hjem med den store pige fra hospitalet hvor vi blev akut indlagt dagen før (112 og afsted). Hun havde fået noget galt i halsen. Hun kom i narkose og de fik undersøgt hende og dagen derpå kom vi hjem. Alt var ok. Bare ikke mig selv.
Jeg begyndte pludselig at ryste i mine lægge. Jeg tænkte det var motionen så undlod at træne i en uge. Intet forandrede sig. Jeg begyndte så at ryste på mine hænder. En mærkelig sitren bredte sig. Jeg gik til lægen; han sagde akut stress pga. det med min datter og sendte mig videre. Så gik jeg hos en psykolog. Her sad jeg fra jeg kom ind og græd i en time til jeg gik. Gang på gang på gang. Jeg fik det på en måde godt ved at få talt ud, men blev ved med at ryste. Ubehageligt når jeg gik... Var jo ved at miste fodfæste tit.
MIn arbejdsgiver fik info om stress, og jeg meldte mig klar til ar starte på i starten af maj (2011). Jeg var vuggestuepædagog og der gik lige præcis 1½ uge og klappen gik helt ned. jeg magtede ikke larmen, at jonglere med flere bolde som jeg altid har kunnet m.m.
Jeg meldte mig syg og var syg i 3-5 uger før jeg genoptog mit arbejde - opfordring fra endokrinolog. En kær veninde havde forinden påpeget at hun syntes min strube var hævet, og hun sagde det kun fordi hun selv var stofskiftepatione; undersøg det lige!
Til lægen igen og det blev konstateret i maj 2011 og jeg begyndte på BÅDE Thiamazol toCare4 samt eltroxin(sidste nævnte fordi min læge ville sikre sig at jeg ikke fik for lavt llige pludseligt).
Bad selv om henvisning til Amager H. selvom min læge selv mente han var ekspert på området, men jeg holdte fast. Godt jeg gjorde det.
Jeg har så lige siden gået til tjek og først i slut aug. mærker jeg så småt bedring. Fra at have angstanfald, bange for at dø, især om aftenen - bange for at mit hjerte gik amok (for det gjorde det vitterligt, havde en puls på 110), utroligt træt, og måtte tage hvil i et værelse for mig selv flere gange om dagen (derhjemme). Jeg kunne på en time have alle følelser på engang og det var en lang rutschebane med gråd det ene øjeblik, råben og skrigen, total glæde, overstadig til at være ligeglad og modløs.
Det var så HÆSLIGT! Jeg troede jeg var ved at blive vanvittig!!
Jeg nåede akkurat at være på arbejde en uge, og så sygemeldte jeg mig. Jeg magtede intet. Jeg valgte at sige op i starten af juli og gå på en lang planlagt ferie hele aug. ud. Jeg kunne slet ikke forholde mig til at skulle til sygesamtaler på job og der hjemme var alt af HT. Jeg kunne jo næsten ikke hænge sammen.
Så jeg har været sygemeldt fra 1. sep. sidste år til nu. Nu står jeg så til at skulle raskemelde mig men har det dobbelt. Dobbelt fordi jeg fra at have mange gode dage i både jan og feb. i år, i fin balance, til at igen at have summende for ørerne, når jeg hente min lille datter i vuggestuen og der er mange børn og larm - så blir jeg helt kvalm, og må skynde mig ud. Kan ikke skelne den ene lyd fra den anden. Andre dage fungerer jeg absolut fantastisk!
Og her må der være en smiley :-)
Sidste måling T4=14,9, T3=4,1, THS=2,94. Lige nu piver mine ører, min øjne vil blinke hele tiden, de er irriterede, jeg har lyst til ligge ned og lukke øjnene flere gange om dagen.
Så skal jeg så til sygesamtale her på mandag. Min endo på Amager H. sagde indirekte til mig at mine symptomer ikke havde noget med stofskiftet at gøre for mine TAL VAR FINE... min læge mente i dec. at jeg da var tip top snart igen og der jo mange der har problemer emd stofskifte.
Jeg kan ikke få afvide nogen steder hvorfor mit hoved summer??
Mine ørere piver???
Fine tal men jeg føler mig absolut ikke ovenpå???
Jeg har ufatteligt lændesmerter (m.m.) ret tit og det kan skyldes medicinen som bivikning, men kroppen den gør bare så tit ondt???
Jeg motionerer, bevæger mig meget om dagen, men tager også mine hvil. Føler mig som en hypokonter for alle siger jo jeg snart er rask???
HVORFOR BLIR JEG IKKE HELT RASK?
Jeg vil så gerne arbejde, være noget for andre, bruge mig selv. Være mig bare i en ny udgave, og jeg har accepteret at jeg er stofskiftepatient, men hvordan skal jeg fungere i mit fremtidige job med mine skavanker??
Tak fordi I lyttede.... Jeg føler mig bare lost, i ingenmandsland!
Jeg har få at dele mine tanker og følelser med når vi snakker at være syg med sit stofskifte. Der er rigtig mange der ikke forstår hvorfor jeg har det som jeg har det, og hvorfor det begrænser en masse ting for mig (hvilket jeg ikke ønsker det gør).
Jan 2011 blev min datter meget syg. Og igennem længere tid var vi ind og ud af hospitaler og jeg gav rigtig meget af mig selv, måske for meget. Jeg var nok mildest talt stresset. Jeg avr på barsel med den mindste så jeg gik hjemme. Jeg var igang med et større vægttab igennem motion og det gik bare strygende. Fra at være på 88 kg. ca vejede jeg indenfor 3 mdr. kun sølle dejlige 72 kg. WOW jeg var effektiv, tænkte jeg.
en lørdag i feb. måned kommer jeg hjem med den store pige fra hospitalet hvor vi blev akut indlagt dagen før (112 og afsted). Hun havde fået noget galt i halsen. Hun kom i narkose og de fik undersøgt hende og dagen derpå kom vi hjem. Alt var ok. Bare ikke mig selv.
Jeg begyndte pludselig at ryste i mine lægge. Jeg tænkte det var motionen så undlod at træne i en uge. Intet forandrede sig. Jeg begyndte så at ryste på mine hænder. En mærkelig sitren bredte sig. Jeg gik til lægen; han sagde akut stress pga. det med min datter og sendte mig videre. Så gik jeg hos en psykolog. Her sad jeg fra jeg kom ind og græd i en time til jeg gik. Gang på gang på gang. Jeg fik det på en måde godt ved at få talt ud, men blev ved med at ryste. Ubehageligt når jeg gik... Var jo ved at miste fodfæste tit.
MIn arbejdsgiver fik info om stress, og jeg meldte mig klar til ar starte på i starten af maj (2011). Jeg var vuggestuepædagog og der gik lige præcis 1½ uge og klappen gik helt ned. jeg magtede ikke larmen, at jonglere med flere bolde som jeg altid har kunnet m.m.
Jeg meldte mig syg og var syg i 3-5 uger før jeg genoptog mit arbejde - opfordring fra endokrinolog. En kær veninde havde forinden påpeget at hun syntes min strube var hævet, og hun sagde det kun fordi hun selv var stofskiftepatione; undersøg det lige!
Til lægen igen og det blev konstateret i maj 2011 og jeg begyndte på BÅDE Thiamazol toCare4 samt eltroxin(sidste nævnte fordi min læge ville sikre sig at jeg ikke fik for lavt llige pludseligt).
Bad selv om henvisning til Amager H. selvom min læge selv mente han var ekspert på området, men jeg holdte fast. Godt jeg gjorde det.
Jeg har så lige siden gået til tjek og først i slut aug. mærker jeg så småt bedring. Fra at have angstanfald, bange for at dø, især om aftenen - bange for at mit hjerte gik amok (for det gjorde det vitterligt, havde en puls på 110), utroligt træt, og måtte tage hvil i et værelse for mig selv flere gange om dagen (derhjemme). Jeg kunne på en time have alle følelser på engang og det var en lang rutschebane med gråd det ene øjeblik, råben og skrigen, total glæde, overstadig til at være ligeglad og modløs.
Det var så HÆSLIGT! Jeg troede jeg var ved at blive vanvittig!!
Jeg nåede akkurat at være på arbejde en uge, og så sygemeldte jeg mig. Jeg magtede intet. Jeg valgte at sige op i starten af juli og gå på en lang planlagt ferie hele aug. ud. Jeg kunne slet ikke forholde mig til at skulle til sygesamtaler på job og der hjemme var alt af HT. Jeg kunne jo næsten ikke hænge sammen.
Så jeg har været sygemeldt fra 1. sep. sidste år til nu. Nu står jeg så til at skulle raskemelde mig men har det dobbelt. Dobbelt fordi jeg fra at have mange gode dage i både jan og feb. i år, i fin balance, til at igen at have summende for ørerne, når jeg hente min lille datter i vuggestuen og der er mange børn og larm - så blir jeg helt kvalm, og må skynde mig ud. Kan ikke skelne den ene lyd fra den anden. Andre dage fungerer jeg absolut fantastisk!
Og her må der være en smiley :-)
Sidste måling T4=14,9, T3=4,1, THS=2,94. Lige nu piver mine ører, min øjne vil blinke hele tiden, de er irriterede, jeg har lyst til ligge ned og lukke øjnene flere gange om dagen.
Så skal jeg så til sygesamtale her på mandag. Min endo på Amager H. sagde indirekte til mig at mine symptomer ikke havde noget med stofskiftet at gøre for mine TAL VAR FINE... min læge mente i dec. at jeg da var tip top snart igen og der jo mange der har problemer emd stofskifte.
Jeg kan ikke få afvide nogen steder hvorfor mit hoved summer??
Mine ørere piver???
Fine tal men jeg føler mig absolut ikke ovenpå???
Jeg har ufatteligt lændesmerter (m.m.) ret tit og det kan skyldes medicinen som bivikning, men kroppen den gør bare så tit ondt???
Jeg motionerer, bevæger mig meget om dagen, men tager også mine hvil. Føler mig som en hypokonter for alle siger jo jeg snart er rask???
HVORFOR BLIR JEG IKKE HELT RASK?
Jeg vil så gerne arbejde, være noget for andre, bruge mig selv. Være mig bare i en ny udgave, og jeg har accepteret at jeg er stofskiftepatient, men hvordan skal jeg fungere i mit fremtidige job med mine skavanker??
Tak fordi I lyttede.... Jeg føler mig bare lost, i ingenmandsland!
Kommentarer
Det lyder dæleme kompliceret. 0g så lige det at du har dage hvor du
er helt OK.
Det tyder på nogle nerve-strømme der bare fiser uhensigts-mæssig
rundt i kroppen. (har læst en del om det).
Jeg ved at yoga hjælper rigtig mange med at rette op og få balance
i kroppen. I dag er der noget der hedder "mindfullnes" . Har selv deltaget
og det er godt. vh søren
PS jeg er kun på dette forum for få råd om gigt, men kommer
så lige til at læse andres indlæg.
Gå på Facebook, der vil du finde alle dine (og mine) ligesindede, du er slet ikke alene, der er mange der genkender din situation. Der er pt tre grupper, de hedder:
Stofskifte bivirkninger af ny Eltroxin
For alle med stofskifteproblemer
For lavt stofskifte
God bedring!
Og tak med svar til jer begge. Jeg ville absolut have brug for mindfuldness i mit liv men også andre stofskiftepatienters historier:-)
Hvor henne på facebook?
er det inde under stofskifteforeningens side på FB?
1000 tak for svar!