Psykisk vulvodyni :(
Jeg er en ung pige og jeg har en meget stor mistanke om at jeg har vulvodyni. Det gør utroligt ondt i indgangen af skeden når jeg prøver at have sex. Det har været sådan i et år nu. Det startede lige omkring det tidspunkt min kæreste var mig utro med en af mine bedste veninder 
Først troede jeg det ville gå over af sig selv, da det så ikke forsvandt troede jeg det måske kunne have noget a gøre med mine p-piller, men nej. Jeg har været til 2 gynækologiske undersøgelser, men de har ikke nævnt et ord om at det kunne være det. Begge lægerne siger det er noget psykisk fra da min kæreste var mig utro. (Jeg er stadig sammen med ham den dag idag, da jeg elsker ham utroligt højt) Og han er meget støttende nu, han forstår han har få lavet noget rigtig dumt, og han forstår også godt jeg ikke lige har lyst til sex, men jeg kan se mærke at det slider meget på vores forhold nu. Der mangler ligesom noget intimt mellem os. Ligeså snart han begynder at ligge op til sex kan jeg bare mærke jeg ligesom får en knude i maven og bliver skræmt for at det skal gøre ondt Jeg prøver at undgå at tænde ham, og gøre mig sexet på nogen måde, for jeg ved jeg alligevel ikke kan gennemføre et samleje med ham, også bliver jeg utroligt ked af det.
Jeg bor i Grønland, så det kan være lægerne heroppe ikke har ligeså stor forstand på det som i danmark.
Så kom jeg bare til at tænke på om andre havde haft samme erfaring? Hvad har i gjort for at komme af med jeres psykiske vulvodyni? Hvad kan man gøre? Jeg er så fortvivlet og føler virkelig jeg både miste en del af migselv og mit forhold
Hjælp....
Først troede jeg det ville gå over af sig selv, da det så ikke forsvandt troede jeg det måske kunne have noget a gøre med mine p-piller, men nej. Jeg har været til 2 gynækologiske undersøgelser, men de har ikke nævnt et ord om at det kunne være det. Begge lægerne siger det er noget psykisk fra da min kæreste var mig utro. (Jeg er stadig sammen med ham den dag idag, da jeg elsker ham utroligt højt) Og han er meget støttende nu, han forstår han har få lavet noget rigtig dumt, og han forstår også godt jeg ikke lige har lyst til sex, men jeg kan se mærke at det slider meget på vores forhold nu. Der mangler ligesom noget intimt mellem os. Ligeså snart han begynder at ligge op til sex kan jeg bare mærke jeg ligesom får en knude i maven og bliver skræmt for at det skal gøre ondt Jeg prøver at undgå at tænde ham, og gøre mig sexet på nogen måde, for jeg ved jeg alligevel ikke kan gennemføre et samleje med ham, også bliver jeg utroligt ked af det.Jeg bor i Grønland, så det kan være lægerne heroppe ikke har ligeså stor forstand på det som i danmark.
Så kom jeg bare til at tænke på om andre havde haft samme erfaring? Hvad har i gjort for at komme af med jeres psykiske vulvodyni? Hvad kan man gøre? Jeg er så fortvivlet og føler virkelig jeg både miste en del af migselv og mit forhold
Hjælp....
Kommentarer
Selvom du har oplevet et traume, er det ikke nødvendigvis bevis på, at dine smerter er psykiske. Smerterne kan skyldes rigtig mange ting. Lægerne ved desværre ikke særlig meget om vulvodyni.
Hvis du mener at det skyldes traumet med at din kæreste var dig utro (hvilket da også må være virkelig ubehageligt!), så vil jeg da foreslå dig at gå til at psykolog. Tit og ofte kan man sagtens arbejde med sådan nogle ting. Jeg går selv her: http://glimt.nu
Danmarks førende ekspert i vulvodyni hedder Knud Damsgaard, og ham finder du her: http://centerforvulvodyni.dk (det er en privat klinik, så det koster penge, men er det ikke det værd for at få et normalt sexliv?)
Det kan være at du er begyndt at spænde i bækkenbunden. I så fald er der en fysioterapeut, som specialiserer sig i sådan noget. Hun bor i Kbh. men hun har masser af god information på hjemmesiden! Blandt andet nogle afspændingsøvelser, du kan lave: http://birthebonde.dk
Jeg er selvfølgelig klar over, at du ikke lige kan smutte en tur til Kbh. Men måske kan du undersøge om der findes lignende muligheder på Grønland?
Du er altid velkommen til at stille spørgsmål i denne facebook-gruppe: http://on.fb.me/vulvodyni
Der er også lige opstartet et nyt forum her: http://vulvalivet.dk
Håber nogle af mine forslag hjælper dig :-)
Vh. Sisse
Jeg er ked at høre, at du har haft en så grim oplevelse, som utroskab er. Ligesom Sisse, er jeg dog enig i, at det ikke behøver at betyde, at du ikke har vulvodyni.
Manglende lyst til sex kan helt sikker godt give smerter ved forsøg på samleje, og hvis du er bange for at det gør ondt, kan det betyde, at du spænder i underlivet - og at det dermed bliver en selvopfyldende profeti.
MEN der findes masser af læger derude, der ikke ved en skid om vulvodyni, og som desværre ikke er gode nok til at hjælpe kvinder, der lider af smerter ved samleje.
Se f.eks. artiklerne i Politiken i dag: http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotio ... rs-sexliv/
http://politiken.dk/indland/ECE1568864/ ... vulvodyni/
Jeg har selv snakket med rigtig mange (special)læger, gynækologer og lign., og alligevel gik der 10 år, før jeg fik den rigtige diagnose. Så derfor: Du skal ikke altid tage for gode varer, hvad en eller anden mere eller mindre tilfældig læge mener - det er i hvert fald min erfaring.
Og for øvrigt sagde alle dem jeg snakkede med, før jeg blev diagnosticeret, at p-pillerne ikke spillede en rolle, men på Skejby blev jeg anbefalet at stoppe med dem.
Det er en rigtig god idé at prøve afslapningsøvelser og måske fysioterapi. Desuden kunne du måske prøve at smøre dig med Zylokain 5 %, hvis du ikke har prøvet det. Det er en salve, som fås i håndkøb på apoteket (i hvert fald her i DK, ellers kan man måske få det tilsendt?), og som man kan smøre på skamlæberne og området ved skedeindgangen. Det bedøver og kan hjælpe på smerterne. Når du kan mærke, at det er bedøvet, hjælper det dig forhåbentlig også til ikke at være så bange, og så spænder du sandsynligvis også mindre. Bare vær opmærksom på, at det også kan bedøve ham lidt, hvis I bruger kondom (men det kan I jo så gøre). Selvfølgelig er det ikke så sjovt at være bedøvet, men det kan hjælpe til at få intimiteten tilbage.
Desuden er det vist oftest Zylokain man først behandles med, hvis man bliver diagnosticeret med Vulvodyni. Det var en kombination af langvarig behandling med Zylokain samt p-pille-stop, som kurerede mig, tror jeg.
Husk altid, at du skal ikke gøre noget (inkl. sex), hvis du ikke har lyst på det givne tidspunkt. Men du skal heller ikke acceptere at have ondt og blive ked af det, hvis er kan findes en løsning. Jeg håber, du finder noget, som virker for dig. God bedring og held og lykke.
Mange hilsner
Q_1979
Jeg har tænkt mig at prøve nogle afspændningsøvelser, men psykolog og div. det er ikke lige en mulighed nu, desværre
Q_1979
så du ville foreslå jeg stoppede p-pillerne? Jeg har egentlig ikke det store brug for dem da mig og min kæreste ikke har samleje længere
og angående Zylokain 5 %. jeg tror gerne jeg vil prøve det. men er der nogen bivirkninger? jeg har læst om den og kan se man kan få allergiske reaktioner hvilket skræmmer mig da jeg allerede døjer med meget allergi og kronisk eksem.
Hvordan skal man så smøre den på? kun området omkring samlæberne, og ingenting i skedeingangen, sådan helt inde. For jeg føler jo smerterne i skedeindgangen.
Tak begge to fordi i gad tage tid og svare. Det er jeg glad for.
Hvis du kan undvære p-pillerne, så ville jeg prøve det, hvis jeg var dig. Knud Damsgaard (som er vulvodyni-ekspert og har hjulpet flere jeg kender herinde fra med at blive så godt som smertefri) skriver, som du nok har set, om vulvodyni herinde på netdoktor. Han skriver bl.a.: "Større undersøgelser har vist, at helt op til 6 procent af dem, som har vulvodyni og bruger p-piller, får det bedre, hvis de stopper med dem. Der skal være effekt af det efter en pause på 3 måneder." (Ikke fordi 6 % er så mange)
Jeg har også fundet en udredning om vulvodyni, som Dansk Selskab for Obstetrik og Gynkologi har lavet, og de skriver bl.a.: "Et studie finder at kvinder i behandling med p-piller fra tidlig alder har øget risiko for at udvikle vulvodyni...", men de skriver også, at det er meget omdiskuteret, hvorvidt der er en sammenhæng mellem p-piller og vulvodyni.
Generelt er sagen jo desværre den, at man ikke ved, hvad der fører til vulvodyni. Det er et komplekst og overset område, og man ved endnu ikke så meget om mulige behandlinger og deres effektivitet.
Derfor kan man også være nødt til at prøve sig frem, og så er det måske et forsøg værd at smide p-pillerne. Hvis du ikke ser nogen effekt efter 3 måneder, kan du jo bare starte med pillerne igen.
Mht. Zylokain så kan der i nogle tilfælde være bivirkninger i form af allergiske reaktioner - men det gælder så godt som al medicin, tror jeg. Jeg har selv eksem på hænderne næsten hele året rundt, og jeg har meget sart hud og sarte slimhinder (hvilket meget vel også kan have inflydelse på vulvodynien). Jeg har ikke haft allergiske reaktioner med Zylokain, men jeg har oplevet, at det sved helt vildt og gjorde ondt lige først når det kom på det område, hvor mine smerter var. Især når jeg havde revner ved skedeindgangen - det kan man nemlig godt få af vulvodyni. Men zylokainen bedøvede og på mig virkede det.
Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvordan det vil virke på dig. Nu kan du i hvert fald høre, hvordan jeg gjorde, så kan du jo overveje det...
Da jeg var blevet diagnosticeret med vulvodyni på Skejby Sygehus fik jeg at vide, at jeg skulle behandle området med zylokain 5 % salve. Jeg havde ondt i 4 punkter på de inderste skamlæber lige ved skedeindgangen, og så lige det første stykke op i skeden, og det er vist meget klassisk. Om aftenen inden jeg skulle i seng smurte jeg mig med zylokain på området, og jeg tog også salve på en finger og puttede noget op først i skedeindgangen, så vidt jeg nu kunne (uden at det kom til at gøre for ondt). Så tog jeg et stykke vat (det skal være det fra apoteket uden optisk hvidt eller andre grimme ting i) og puttede en ordentlig klat salve på det også. Det lagde jeg så helt op til skedeindgangen, og så trusser på, så det blev holdt på plads! (HUSK at vaske fingrene bagefter, så salven ikke generer eller bedøver steder, hvor den ikke skal!) Hvis det svier meget med 5 % salven kan man evt. starte med 2 % gel, det findes vist nok også.
Sådan lå jeg så med vat om natten. Det er en mærkelig fornemmelse, når det blev følelsesløst - bare så du ved det - men ok, synes jeg. I hvert fald bedre end når det gjorde ondt. Så vidt jeg husker var det hver nat jeg smurte mig i starten, undtagen på tidspunkter hvor jeg blev næsten helt hudløs dernede og det var for ømt (man må finde en balance). Men det kan også være, at det kun var hveranden. Det kan jeg ikke sige med sikkerhed. Senere skar jeg ned på det, så det kun var hveranden nat og senere et par gange om ugen. Der gik noget tid før det virkede helt, men allerede efter et halvt års tid var mine smerter meget mindre. Jeg ved godt, at det lyder som lang tid, men jeg havde på det tidspunkt også været syg i 9-10 år, så forhåbentlig kan det ske hurtigere, hvis man ikke har været syg så længe.
Forklaringen på at Zylokain måske kan virke mener man for øvrigt er, fordi vulvodyni muligvis hænger sammen med et øget antal uisolerede smertenerver. Hvis man kan bedøve disse, kan man efterhånden mindske smerten.
Det er noget skidt, at der ikke er nogen klinikker på Grønland, for det kunne jo helt klart være bedst, hvis du fik råd og støtte af en læge med forstand på vulvodyni - også så du kan finde ud af, om det er det, du fejler. Men det er i hvert fald en rigtig god idé at prøve afspændingsøvelser under alle omstændigheder.
Jeg håber, mit svar kan gøre det lidt nemmere for dig at tage stilling til, om du skal prøve zylokain eller ej. Du skal endelig bare spørge, hvis du har flere spørgsmål. Det er ikke sikkert, jeg kan svare, men jeg vil gerne prøve.
Jeg krydser fingre for dig.
Mange hilsner
Q_1979
P.S. Jeg kan se, at der manglede et "ikke" i min sidste besked. Der hvor jeg skrev, at du skulle være opmærksom på, at det også kan bedøve ham lidt, skulle der selvfølgelig stå, hvis I IKKE bruger kondom (men det kan I jo så gøre).