Amitriptylin mod smerter
tovery1
✭
Jeg pådrog mig i '94 et slemt piskesmæld, ødelagt skulder samt slem hjernerystelse-
Jeg blev selvfølgelig henvist til alverdens behandlere, og noget hjalp da også lidt, men min kloge kiropraktor behandler mig kun gan ske forsigtigt med et lille vrid. det var i øvrigt ham, jeg aller først konsulterede efter ulykken.
Efter 3-4 år blev jeg henvist til en dygtig neurolog, havde prøvet en anden først, og han foreslog Amitriptylin. Begyndende meget lav dosis, og det skal KUN tages til natten, da det sløver meget. Jeg endte i vist 30-40 mg., og det hjalp især på en masse sylespidse smerter, jeg fik rundt omkring i hoved og nakke.
Men efter en periode, begyndte jeg ikke at kunne tisse. Først troede jeg, det var hormonelt, 60 år, men så overhørte jeg helt tilfældigt en samtale, hvor en dame sagde, at hendes mor var hjulpet helt utroligt for inkontinens med dette præparat. På det tidspunkt var jeg begyndt at presse blæren nedad, og der var tale om operation.
Men efter samtalen prøvede jeg meget forsigtigt at gå ned i dosis. Lige så langsomt, som jeg var gået op med 5 mg. om ugen max. Da jeg var ned på 10 mg. dgl, kunne jeg tisse igen.
Jeg havde da nogle dage med tilbagevendende smerter, men de blev absolut færre og færre. Jeg har prøvet at gå helt ud -og på 5 mg., men de 10 mg passer nøjagtigt til mig.
Så lad være med at gå højere op end strengt nødvendigt. INGEN læger omtaler disse bivirkninger -og kun neurologen, at jeg KUN skulle tage dem til natten, selv om jeg flere gange påpegede det for min prakt.læge. Men han og neurologen nævnte bestemt heller intet om manglende tissetrang. *
men pillerne gives altså OGSÅ for inkontinens, og det er jo ikke det, vi skal bruge dem for. Det havde været ret ærligligt, hvis jeg havde nået en operation for nedsunken blære. nu kunne jeg nøjes med ekstra knibeøveler, og det er jo altid godt :-)
Jeg blev selvfølgelig henvist til alverdens behandlere, og noget hjalp da også lidt, men min kloge kiropraktor behandler mig kun gan ske forsigtigt med et lille vrid. det var i øvrigt ham, jeg aller først konsulterede efter ulykken.
Efter 3-4 år blev jeg henvist til en dygtig neurolog, havde prøvet en anden først, og han foreslog Amitriptylin. Begyndende meget lav dosis, og det skal KUN tages til natten, da det sløver meget. Jeg endte i vist 30-40 mg., og det hjalp især på en masse sylespidse smerter, jeg fik rundt omkring i hoved og nakke.
Men efter en periode, begyndte jeg ikke at kunne tisse. Først troede jeg, det var hormonelt, 60 år, men så overhørte jeg helt tilfældigt en samtale, hvor en dame sagde, at hendes mor var hjulpet helt utroligt for inkontinens med dette præparat. På det tidspunkt var jeg begyndt at presse blæren nedad, og der var tale om operation.
Men efter samtalen prøvede jeg meget forsigtigt at gå ned i dosis. Lige så langsomt, som jeg var gået op med 5 mg. om ugen max. Da jeg var ned på 10 mg. dgl, kunne jeg tisse igen.
Jeg havde da nogle dage med tilbagevendende smerter, men de blev absolut færre og færre. Jeg har prøvet at gå helt ud -og på 5 mg., men de 10 mg passer nøjagtigt til mig.
Så lad være med at gå højere op end strengt nødvendigt. INGEN læger omtaler disse bivirkninger -og kun neurologen, at jeg KUN skulle tage dem til natten, selv om jeg flere gange påpegede det for min prakt.læge. Men han og neurologen nævnte bestemt heller intet om manglende tissetrang. *
men pillerne gives altså OGSÅ for inkontinens, og det er jo ikke det, vi skal bruge dem for. Det havde været ret ærligligt, hvis jeg havde nået en operation for nedsunken blære. nu kunne jeg nøjes med ekstra knibeøveler, og det er jo altid godt :-)
