Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Kronisk forstoppelse?

Hej alle. Jeg står med et ret pinligt problem, som har forfulgt mig i flere år efterhånden.

Da jeg var 15, kollapsede jeg en nat, mens jeg holdt fast i et dørhåndtag. Dette reddede mig dog fra at slå hovedet direkte ned i fliserne, i vores gang. Mine forældre var hurtige nok til at få fat i mig, og få mig lagt ned. Jeg havde en summen for ørerne, nærmest som bier, hvilket gjorde det meget svært at høre hvad folk sagde, samtidig med at jeg fik en sortnen for øjnene med en masse farver og prikker farende rundt om hinanden. Jeg var meget svimmel lige inden jeg faldt om, og jeg blev meget hvid i huden. Jeg kunne gå ordentligt, da min balance var helt af pokker til. Samtidig havde jeg meget stærke kramper i maven.
Det var en slem forstoppelse, fandt de ud af senere, og jeg får stadigvæk tit (ca 1-2 gange om ugen) en svimmelhedsfølelse, min mave brummer, og så må jeg styrte ud på badeværelset, og lave nr 2, som så ender op i en slem diarré, hvor det nærmest er tyndt som vand. Andre gange skal jeg nærmest presse, til at jeg får ondt i siderne.

Jeg lever relativt sundt. Jeg spiser ikke fastfood mere end hver 2. måned (Burger eller pomfritter). Jeg spiser rigeligt med grøntsager, frugt og kød. Jeg drikker rigeligt, og tager alle mine vitaminer dagligt.

Hvad kan der være galt med mig? Jeg er 17 år.

Kommentarer

  • Du nævner ikke med et eneste ord, noget om læge og undersøgelser, og noget sådant har du vel været til?

    Kan du ikke fortælle lidt om, hvad der er undersøgt og hvad svarere på det har været, hvad der hidtil er blevet gjort, medicin osv., så kan det være nogen kan komme med lidt bud til dig.
  • Jeg har ikke været til undersøgelser endnu, det skal jeg dog snart.
    - Det eneste jeg har prøvet indtil videre er magnesiumpiller, eller hvad de hedder, men de gjorde ikke noget for mig..
  • Du skal bede om at blive henvist til undersøgelse på hospitalet.

    Du skal sørge for at blive undersøgt grundigt. Selvom du syntes at det er pinligt, så er det nu en gang folk som har med lige præcis den slags at gøre dag ud og dag ind som varetager de undersøgelser.

    De vil nok starte med at se på din kost med dig og måske lave nogle omlægninger der.
    Så vil de formodentlig også tage blodprøver bl.a. for at tjekke for glutenallergi og bede dig drikke noget sukkervand og måle dit blodsukker løbende i timerne efter for at kontrollere for laktoseintolerans.

    Endelig - hvis intet af ovenstående giver gevinst - vil du formodentlig blive tilbudt en kikkertundersøgelse af tarmen, og det er død ubehageligt, men du skal naturligvis tage imod det, så du kan finde ud af, hvad problemet er. Det er en halv times ubehag som måske kan befri dig for de her daglige problemer mange, mange år frem.

    Eller - jeg ved selvfølgelig ikke om det er sådan det vil fungere, men det var fremgangsmåden da jeg selv blev henvist til udredning af fordøjelsesproblemer.
Log in eller Registrér for at kommentere.