Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Diskusprotrusion - "forstadie" til prolaps

Redigeret 6 februar, 2012, 13:58 i Sportsskader
Beskrivelse af sportsskade-forløb:
Jeg har, sikkert gennem overanstrengelse ved vægttræning, haft discogene gener i mere end 3 måneder, dog således, at generne er væsentligt aftaget. Havde i begyndelsen udstråling til venstre over- og underben samt summen i fod. I begyndelsen også nedsat følelse i huden på ben samt nedsat kraft. Dette er nu helt væk. Jeg løber normalt meget. Skaden i ryggen m.m. har ikke været smertefuld, men problemet var, at jeg i begyndelsen ikke kunne jeg løbe men kun svømme.

Diagnose og behandling:
Jeg har været hos fysioterapeut og laver dagligt ryg- og smidighedsøvelser. Fysioterapeuten har stillet sin mest sandsynlige diagnose, som er discusprotrusion mellem næstnederste og nederste ryghvirvel.

Spørgsmål:
Jeg kan nu godt løbe i almindeligt tempo uden gener men sætter jeg tempoet op (ca. 4 minutter pr. km) kommer der en markering af udstråling til venstre balle og baglår. Dog ingen ryg- eller lændesmerter.
Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg skal holde igen med det højere tempo og lade tiden gå, til alle symptomer er væk, eller om jeg godt kan "tillade" denne markering af udstråling, hvis blot det ikke bliver værre (når jeg skriver markering, skyldes det, at det ikke er smertefuldt men blot de samme symptomer, som skaden begyndte med)?
Log in eller Registrér for at kommentere.