Indstillinger
OCD?
Jeg har siden jeg var barn levet med diverse tvangshandlinger. Jeg læste om OCD og tænkte på om det kunne være det, men er ikke sikker da det virker som om de fleste med ocd slet ikke kan slappe af igen før de har gjort deres forskellige ritualer, mens jeg ikke har det så slemt og faktisk ikke tror det nogensinde har gået ud over min hverdag. Jeg føler dog et vist ubehag hvis jeg prøver at bryde det, men det er ikke noget der driver mig til vanvid. Meget af det er ubevidste handlinger jeg først tænker over bag efter. Jeg er meget besat af det hele skal gøres et lige antal gange. Jeg vil prøve at remse noget af det op og formulere det så godt jeg kan.
I bil skal kantpælene i vejsiden altid suse forbi i øjenkrogen. Hvis der mangler en i højre side, lukker jeg eventuelt venstre øje eller prøver på anden måde ikke at se den så det igen kommer op på et lige antal.
Når jeg læser f.eks en reklame på et skilt, skal antallet af ord også være lige. Ellers kan jeg finde på at læse det igen og stoppe når det er et lige antal, f.eks foran det allersidste ord. Jeg har nogen gange taget mig selv i at gøre det samme med undertekster på fjernsynet.
På fortovet skal jeg altid gå på stregerne og går endda op i hvor på fødderne stregerne rammer. Hvis stregen rammer tåen på venstre, skal den også på højre. Derfor kan jeg finde på enten at tage et for langt eller for kort skridt for at opnå det. I går tog jeg mig selv i at slæbe højre fod da fortovet pludselig ophørte, så den også nåede at ramme en streg.
Og jeg kan blive ved i små ting: når jeg spiser peanuts eller andet tager jeg altid to ad gangen. Ellers tager jeg et ulige antal næste gang så det passer. Hvis jeg strejfer noget med den ene hånd skal den anden også røre. Også selvom det betyder jeg måske skal bukke mig ned og røre gulvet. Hvis det kløer på venstre arm, rører jeg tit samme sted på højre arm. Selv nu mens jeg skriver på tastaturet og kommer til at ramme med lillefingeren, skal den anden lillefinger også. Som barn havde jeg det med, når jeg drejede rundt hvis nogen f.eks talte til mig, at jeg skulle dreje den anden vej rundt. Hvis jeg drejede venstre og så venstre igen var jeg nødt til at dreje 360 mod højre for at det passede. Det gør jeg dog ikke mere.
Beklager den lange smøre, men ville gerne have så meget med som muligt. Der er oven i købet mere
I bil skal kantpælene i vejsiden altid suse forbi i øjenkrogen. Hvis der mangler en i højre side, lukker jeg eventuelt venstre øje eller prøver på anden måde ikke at se den så det igen kommer op på et lige antal.
Når jeg læser f.eks en reklame på et skilt, skal antallet af ord også være lige. Ellers kan jeg finde på at læse det igen og stoppe når det er et lige antal, f.eks foran det allersidste ord. Jeg har nogen gange taget mig selv i at gøre det samme med undertekster på fjernsynet.
På fortovet skal jeg altid gå på stregerne og går endda op i hvor på fødderne stregerne rammer. Hvis stregen rammer tåen på venstre, skal den også på højre. Derfor kan jeg finde på enten at tage et for langt eller for kort skridt for at opnå det. I går tog jeg mig selv i at slæbe højre fod da fortovet pludselig ophørte, så den også nåede at ramme en streg.
Og jeg kan blive ved i små ting: når jeg spiser peanuts eller andet tager jeg altid to ad gangen. Ellers tager jeg et ulige antal næste gang så det passer. Hvis jeg strejfer noget med den ene hånd skal den anden også røre. Også selvom det betyder jeg måske skal bukke mig ned og røre gulvet. Hvis det kløer på venstre arm, rører jeg tit samme sted på højre arm. Selv nu mens jeg skriver på tastaturet og kommer til at ramme med lillefingeren, skal den anden lillefinger også. Som barn havde jeg det med, når jeg drejede rundt hvis nogen f.eks talte til mig, at jeg skulle dreje den anden vej rundt. Hvis jeg drejede venstre og så venstre igen var jeg nødt til at dreje 360 mod højre for at det passede. Det gør jeg dog ikke mere.
Beklager den lange smøre, men ville gerne have så meget med som muligt. Der er oven i købet mere
Kommentarer
Føler du at dine tvangshandlinger/ritualer er et problem for dig eller går ud over andre?
Hvad gør det ved dig og dine følelser, hvis ikke du gør dine ritualer?
Føler du angst?
Ville det være rart for dig at leve uden?
Det lyder jo netop som ocd. Ocd er knyttet til angstfølelser og/ eller et behov for at finde mening, føle tryghed og have kontrol over sine tanker og følelser.
Der findes gode behandlingsmuligheder hos fx. kognitive psykologer, hvis det er det du ønsker.
Problemet med ritualerne er at de kan tage så meget overhånd at de udgør et problem for den der udfører dem. De er vaner i tænkning og handling og kan være ret svære at bryde, fordi man (ubevidst) knytter ritualerne til bestemte følelser eller tanker og forudsigelser, som man ikke ønsker skal ske eller fordi de netop er symbol på ens egen tryghed og et forsøg på at skabe mening i tingene gennem kontrol.
Fordi de er lidt genstridige, kan det være en god idé at få behandling tidligt, så du opdager hvorfor du gør disse ting, hvad de betyder for dig/hvad der ligger bagved.
Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men "barnlige ritualer", som "blot" kan fortsætte ind i voksenlivet og har altså mere karakter af "lege-vaner" end af katastrofetænkning. Måske udgør de derfor ikke som sådan et kæmpe problem for dig. Alligevel er et nok en god ide at du undersøger hvad det er for noget og hvorfor du ikke slipper det. Der er som regel en årsag. Du virker jo nysgerrig på det og du skriver selv herinde - det kan jo være tegn på at du gerne vil lære nyt om dig selv?
God vind
Du har ret, jeg er ret nysgerrig, det har altid været sådan at hvis der er noget galt med mig vil jeg vide præcis hvad det er, og der er jo tydeligvis noget (:
Jeg er forresten 20
Måske skal du prøve at tænke på det på dén måde, at du kan bruge din energi på noget du hellere vil end at udføre dine ritualer? Du laver mange ritualer og det lyder som om det alligevel fylder en hel del.
Det er helt naturligt og normalt at blive irritabel, når man forsøger at bryde sine ritualer. Sådan er det med alle vaner. Hjernen vil hellere gøre det samme som den gjorde i går - også i morgen. For mennesket er i virkeligheden lidt af et "dovendyr". Men noget tyder på, at det med ritualerne ikke rigtigt virker som den tryghed det muligvis har været for dig engang. Det passer også godt med din alder - du er ved at blive rigtig voksen og du har udviklet et bredere syn på verden og dig selv end tidligere. Derfor er der nok noget i dig der udfordrer de ritualer du har vænnet dig til at gøre. Det er godt nok - for det kan du udvikle dig af! Men det er også møgirriterende for hjernen, som så skal til at tænke i nye baner...og det gider menneskehjernen ikke rigtig. Men den kan godt. Og den kan endda lære nye og bedre vaner, som er bedre for dig.
Så hvis jeg var dig, ville jeg holde fast i nysgerrigheden og begynde at konfrontere ritualerne.
Kh.
Det vigtigste er jo at du selv har det godt - ikke hvad andre tænker.
Skriv igen, hvis du føler behov for det.
Kh.
Kan man lide af tvangshandlinger uden det er ocd?