Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Litium

Redigeret 22 juni, 2012, 13:14 i Åben debat om depression
Hej,

jeg er bipolar og mine behandlere har rigtig svært ved at finde den rigtige medicin. Jeg har fået noget forskelligt og uanset hvad, så ender det i sidste ende med, at jeg falder i en depressiv blandingstilstand.

Sidst jeg talte med min psykolog nævnte hun, at jeg måske skulle på Litium. Men jeg har hørt om en, der tog 60kg på af Litium, derfor er jeg utroligt bange for at skulle skifte til dem.

Er der nogen, der har prøvet Lituim?

Virkede det for dig?

Hvilke bivirkninger oplevede du?

Vh Trine

Kommentarer

  • Indstillinger
    Jeg har kigget lidt på sagen, og der står nogenlunde det samme alle steder på nettet. for mig virker det lidt som om det er fifty fifty om man er en af dem der tager på eller ej :)

    Hvad er bivirkninger af lithium?
    De almindeligste bivirkninger folk kan opleve, når de begynder at lithium er:
    -mundtørhed
    -en metallisk smag
    -en svag rysten
    -en følelse af mild svaghed
    -tarm løshed (diarré)
    Disse bivirkninger vil normalt afregne som din krop tilpasser sig medicinen.
    Efter indtagelse af lithium i længere tid, KAN følgende blive bemærket:
    -vægt-øgning <-- som svar på dit spørgsmål
    -vandladning oftere, og at drikke mere end normalt. Hvis dette sker, bør du fortælle det til din læge
    -hævede ankler på grund af væskeophobning
    -skjoldbruskkirtlen kan blive underaktiv

    Lithium virker også stemningsstabiliserende men der kan gå op til et helt år hvor man stadig får episoder før man får den ønskede effekt. Samtidig kan lithium være meget vægtøgende men >behøver dog ikke være det<

    Der står også mange personlige kommentarer på andre sider/debatter, hvor der også er nogle der siger at de tabte sig enormt meget, uden at ændre på kost eller motion :)
  • Indstillinger
    Hej Trine

    Jeg har ikke selv prøvet Litium, men min far tog det i mange år. Det betød, at han blev i stand til at passe sit arbejde, som han var så glad for.

    Der er en ting i dit indlæg, som jeg undrer mig over: Du skriver, at en psykolog har nævnt, at du måske skulle have litium.

    Normalt har psykologer jo ikke noget med medicinering at gøre. Det er en lægeopgave. Så derfor skal du nok lige overveje, hvor seriøst forslaget er. Der er jo også andre muligheder for stemningsstabiliserende medicin. Jeg ved, at der er nogle, der får medicin mod epilepsi som stemningsstabiliserende middel.

    Men du spurgte til andres erfaringer. Så jeg vil prøve at gengive min fars erfaringer:

    Den største bivirkning var en meget voldsom tørst. Nu havde min far desuden et fysisk arbejde, hvilket måske var medvirkende til at gøre tørsten endnu værre.

    Desuden rystede han en del på hænderne. Det kunne have været et problem, hvis han havde et arbejde, der stillede krav til finmotorik, men han havde et hårdt fysisk arbejde, hvor lidt rysten ikke gjorde noget.

    Min far tog ikke på i vægt. Ved de regelmæssige kontroller, hvor han fik undersøgt, om der var den rette mængde litium i blodet, spurgte lægen ham altid ud angående vægt og tørst, og denne læge havde en teori om, at årsagen til, at nogle tager så voldsomt på af litium, er, at de slukker deres tørst i kalorieholdige drikke. Det gjorde min far ikke, han drak vand!

    Det var, hvad jeg kunne fortælle. Jeg håber, at du finder den rette løsning.

    Kameliadamen
  • Indstillinger
    Hej I to,

    puha, det lyder som et hårdt præperat at tage.

    Der hvor jeg får hjælp (Klinik for Mani og Depression i Risskov), har jeg både en psykiater og en psykolog. Psykologen har så meget erfaring, at hun foreslår medicin. Men der bliver ikke ordineret noget uden at min psykiater har kigget grundigt på det.

    Jeg er allerede en meget tørstig person, så håber godtnok at slippe for den bivirkning. Og den med vægtøgning magter jeg slet ikke. Men på den anden side, så har jeg prøvet tre forskellige stemningsstabiliserende (hvoraf den ene var mod epilepsi også). Og jeg har det stadig rigtig dårligt. Så jeg er næsten klar på at prøve hvad som helst.

    Så jeg tror jeg vil sige til min psykolog, at vi godt kan overveje Litium. Så må jeg købe mig en vægt og veje mig regelmæssigt.

    Vh Trine
  • Indstillinger
    jeg har taget lithium et år og får en lille dosis, men har lært at leve sundt og har tabt mig 15 kg , så jeg har ikke vægt problemer i forbindelse med lithium...men det er vigtigt man husker at drikke meget selv om det kan være irriterrende med at skulle på toilettet oftere ....og saltrig og varieret kost er også nødvendigt ......
Log in eller Registrér for at kommentere.