økonomien gør at jeg ikke får hjælp
Jeg er en pige på 17 år. min mor er i hjemmeplejen og tjener ikke så mange penge. jeg startede med at blive let deprimeret som 12 årig (jeg vil ikke gå i detaljer om grunden), jeg har dog aldrig været mobbeoffer eller lign. Depressionen er blevet værre og værre med årene, og nu er jeg for alvor begyndt at lægge selvmordsplaner og gøre mine afskeder og breve klar. mit eneste "problem" for mine planer er min dårlige samvittighed når min mor eller søster finder mig. derfor er jeg villig til at søge hjælp som anonym herinde, for nogle råd der måske for en gangs skyld kan hjælpe, eftersom min læge har afvist at jeg har været deprimeret gang på gang. (da jeg ikke er 18 kan jeg ikke selv skifte læge, og det er nemmere sagt end gjort at fortælle min mor om mine afskyelige tanker). Selv hvis jeg fik en henvisning hos min læge til en psykolog, og fik støtte, så ville vi stadig ikke have råd til det. Hvis der findes nogen som helst form for gratis hjælp ved depression, så har jeg akut brug for den hjælp. hvad kan jeg gøre?
Kommentarer
Du skriver, at du ikke kan skifte læge, fordi du ikke er 18 år gammel. Det kan du faktisk godt, for sagen er, at man selv kan skifte læge, når man er 15 år. Det kan du f.eks. læse her:
http://www.aarhus.dk/da/borger/sundhed- ... skift.aspx
Jeg synes, at du skal skynde dig at søge hjælp. Jeg forstår ikke, hvorfor du ikke kan fortælle din mor og din søster, at du ikke har det godt. Hvis du ønsker at skåne din familie, så kan du jo undgå at fortælle dem, at du har selvmordstanker. Du kan nøjes med at sige, at du har det skidt, og at du tror, at du har en depression.
Hvis du var min datter, ville jeg være ked af, at du ikke havde turdet betro dig til mig. Det er den nærmeste families opgave at støtte og hjælpe dig, så du kan få hjælp og blive helt rask.
Hvis du alligevel vælger at lade være med at sige noget til din mor, så kan du jo selv skifte læge. Den nye læge vil undersøge dig grundigt og nok udskrive antidepressiv medicin til dig.
Det er nok en god ide, at du får psykologbehandling også. Prøv at spørge den nye læge, om der ikke findes nogle ordninger, så du kan komme i betragtning til gratis psykologhjælp. Det vil jeg tro, at der gør.
Men overvej nu lige at betro dig til din mor allerførst.
Der er også den mulighed, at du kan ringe til en telefonrådgivning og få rådgivning og støtte. Det kan du gøre under alle omstændigheder. Her er numre til forskellige kriserådgivninger:
http://www.netdoktor.dk/krisehjaelp.htm
Husk at det er muligt at blive helt rask!
Mange hilsner
Kameliadamen
Du kan helt gratis tale med dem på psykiatrisk skadestue, hvilket jeg syntes, at du skal gøre. Du skal fortælle dem, at du har deciderede planer om selvmord, så de kan give dig noget hjælp.
http://www.netdoktor.dk/tema/sorg_krise/psyk.htm
Måske kan de henvise dig til et Center for Selvmordsforebyggelse eller andet...
Lad være med at gøre skade på dig selv! Du vil få det godt, når først du har fået hjælp.
Jeg synes rigtig meget, at du skal tale med din mor.
Det vil gøre det meget nemmere. Så kan hun støtte dig.
Du behøver ikke fortælle hende om dine selvmordsplaner. I første omgang kan du bare fortælle hende, at du har det rigtig dårligt, og at du har brug for hjælp. Umiddelbart tror jeg, at du har brug for noget hjælp her og nu, og at det ikke er nok for dig at blive henvist til en psykolog, hvilket du jo heller ikke har råd til.
Jeg synes du skulle tage på psykiatrisk skadestue med din mor. Der kan du få lov til at tale alene med lægen før din mor skal med ind til samtale. De er rigtig søde der, og de er der for at hjælpe piger som dig, der ikke orker mere.
Hvis du havde været din mor, ville du så ikke gerne have vidst, at din datter lider, så du kunne hjælpe hende?
Så hæng i, der er en vej
Tanker fra Trine
Jeg har enormt svært ved at fortælle min mor om situationen, fordi hun selv har haft en depression, og jeg er meget bange for at den ville komme igen.
Jeg har snakket med min søster et par gange om nogle forskellige ting mht depressioner (som både min mor og søster forresten også mener at jeg har, de har bare ingen anelse om hvor slemt det faktisk står til), men jeg har meget svært ved at sætte ord på mine følelser, så jeg kan ikke rigtig snakke om hvordan jeg virkelig har det, hvilket højst sandsynligt er grunden til at jeg bliver afvist gang på gang, jeg kan ikke finde ord på det.
Du kan tale gratis, med en psykolog i 10 timer på Børne -og ungeafd. i din kommune.
Du ringer "bare" op og beder om at blive kontaktet af en psykolog, du kan selvfølgelig også skrive en mail.
Hvor er du bare sej :-).
Det er sgu stærkt gået, at du fik ringet og fik en tid.
Husk nu at fortælle lægen ALT det du har skrevet herinde. Også om dine selvmordsplaner. Det er vigtigt at du fortæller, at du både har selvmordstanker, og at du har selvmordsplaner, hvor du tænker over, hvordan du kunne tage dit eget liv.
Lad mig høre, hvordan det går hos lægen.
Kærlig hilsen Trine
Jeg plejer altid at have opture og nedture, og selvom jeg har det nogenlunde lige nu, så ved jeg at min depression vil slå rigtig hårdt til igen, og jeg plejer normalt ikke få mere end et par dages pause fra den, men nu når der endelig er blevet handlet og den nye læge hørte mig, så er jeg ikke nær så bange længere
tak for støtten