Høj TPO
Jeg fik fortaget nogle blodprøver i forbindelse med lidt uregelmæssig menstruation. Her viste det sig at min TPO var for høj og har fået en recept for Eltroxin 50 mikrogram. Jeg er 45 år og synes ikke at jeg har nogle øvrige symptomer på noget. Jeg har lige tabt ca. 10 kg ved en slankekursus og har det altså ret godt. Jeg vil gerne snakke med en læge om overstående, men er der nogen der kan fortælle lidt om det inden jeg når at komme til læge. Jeg har en gang imellem en følelse af at have en lille klump i halsen, men ikke altid. Betyder det noget?
Kommentarer
Klumpen i halsen kan være en lille struma, som kan optræde i forbindelse med stofskiftesygdomme, både for lavt og for højt.
Forhøjet TPO er udtryk for for en autoimmun stofskiftesygdom hvor dine egne T-celler angriber din skjoldbruskkirtel (den kirtel der regulerer stofskiftet) og resluterer i for lavt stofskifte.
Der er dog en del der har forhøjet TPO uden at de andre stofskiftehormoner er påvirkede. Du skal bede om at få at vide hvad din TSH og frit T3 og frit T4 ligger på. TSH ligger optimalt på ca. 1-2. De andre hormoner skal ligge højt i normalområdet. (Normalområdet står på laboratorieudskriften).
Din evt. struma vil højst sandsynligt reduceres når stofskiftet bliver normalt via medicin.
Du får lige nu en meget lav dosis. Lægen øger din dosis indtil du ligger normalt. Normalt skal stofskiftepatienter udredes på hospitalet hos specialister (endokrinologer), da der kan være andre blodprøver, der er nødvendige at tage.
Kh.