Mor vil ikke se sine børn mere....

Rasmus76

Jeg blev i starten af November separeret fra min kone, og der var ingen tvivl hverken hos hende eller mig at vores tre piger på 5, 7 og 9 skulle bo hos mig og besøge hende hver anden weekend. Hun var nemlig blevet meget børnetræt, og grunden til vores brud var nok også allermest at hun ikke gad børn og familie mere.
Nu har hun haft haft pigerne hver anden weekend siden starten af november, men for nylig meldte hun ud at hun ikke kunne overskue det mere!
Hun syntes jeg skulle have fuld forældremyndighed overdem og så skulle hun bare se dem en gang imellem.
Det er i mit hovedet ikke acceptabelt, da jeg mener at hun som minimum skal se dem hver anden weekend for at opretholde et nogenlunde forhold til dem, det kunne jo være at det så bare var en enkelt dag i de weekender hvis ikke hun kan overkomme mere. Egentlig tror jeg bare hun ikke gider dem, og jeg håber at kunne overtale hende til at holde ved og blive ved med at se dem, da jeg selvfølgelig syntes at pigerne skal have et godt forhold til deres mor.
Men jeg er ikke interesseret i at hun skal komme dumpende hver 2. eller 3. måned og "rive op" i det hele igen.
Jeg kan så fortælle at jeg kan sagtens klare at have pigerne selv og hvis hun skulle melde helt fra er der ingen problem i at have dem selv, men jeg tænker på pigerne, det er ikke det min bekymring går på.
Jeg ville høre om der er nogen der har erfaring med dette, en mor eller far der ikke gider sine børn/barn mere og kun vil en gang imellem, og hvordan det skal håndteres.
Jeg kunne også godt tænke mig hvis der er nogen der kender til et godt sted at søge hjælp/rådgivning med hensyn til hvordan man håndterer sådan en situation og fortælle ens børn at deres mor ikke vil se dem mere, men også hjælp/rådgivning om hvordan man håndterer en eks der ikke vil sine børn mere.

Lige nu er intet besluttet endnu go jeg håber som sagt på at kunne overtale hende til at fortsætte men at se dem fast. Men jeg kunne godt tænke mig input til mit problem.

På forhånd tak.

Rasmus

solo313

hvis hun skal have sine børn på tvang ---er det vel et spørgsmål --om hvor godt det er ----
du behøver vel ikke fortælle børnene --at deres mor ikke vil have dem ---
kan du ikke snakke med dem om at mor har det ikke så godt lige nu ---så hvordan de ville have det hvis de holder en pause ---for besøget ag mor ---

det kunne jo være at hun kom på andre tanker ---hvis hun ikke har dem et stykke tid ----

er børnene glade for at besøge deres mor ---taler de ikke om hvordan de har det hos hende

det er sjællend at en mor giver sine børn fra sig ---måske hun har brug for hjælp --måske har hun der psykisk dårligt

Rasmus76

Tak for dit svar Solo.

Jeg kunne ikke finde på at tvinge hende til samvær med pigerne, samvær er også en ret, ikke pligt, så hun kan ikke tvinges til det.
med hensyn til at fortælle pigerne hvis hun ikke vil mere ved jeg slet ikke hvordan jeg vil håndtere, men måske en god ide at sige til dem der er pause... håber ikke det bliver aktuelt.
Pigerne er stadig glad for at besøge mor, og når jeg siger stadig er det fordi at hun tit skælder meget ud og næsten ingen tålmodighed/lyst til at lave noget med dem, så mon ikke det er et spørgsmål om tid inden de begynder at sige de ikke gider. Håber dog også jeg kan hjælpe hende til at blive bedre til den side også. De taler lidt om hvordan det er, jeg vil ikke forhøre dem. Det tror jeg ikke der kommer noget godt ud af, men det de siger har været at mor skælder meget ud, og mor gider ikke lave noget med os.

Og ja, der er nok noget galt med hendes psyke når hun opgiver hendes børn, hun får hjælp til det, men hvor meget er jeg ikke sikker på.

Kameliadamen1

Hej Rasmus

Jeg har lyst til at spørge, om din eks har en depression. For det er meget almindeligt, at depressive ikke magter ret meget, og måske endda mener, at familien er bedre tjent uden kontakt med dem. Man hører mange gange, at en depressiv person ønsker skilsmisse af netop den grund.

Bortset fra den situation kan jeg slet ikke forstå, at en mor ikke ønsker kontakt med sine børn. En rask og velfungerende kvinde vil jo tænke på, hvad der er bedst for børnene og indrette sig efter det. Der må være noget galt.

Du efterlyser folk, der har oplevet noget lignende. Jeg har faktisk været udsat for noget af det samme. Da min mand og jeg blev separeret og senere skilt, ønskede han ikke at få fastlagt samvær med vores søn. Han mente, at det ville være en ulempe at få samværet fastlagt i stive, snærende rammer. Men det betød i praksis, at han aldrig bad om samvær og kun så drengen få gange om året, dvs. kun når jeg tog initiativ til, at de mødtes hos mig.

Vores søn var to år, da hans far og jeg blev separeret. Drengen var selvfølgelig vant til sin fars tilstedeværelse, men reagerede ikke særligt på adskillelsen, da hans far flyttede, for faderen havde aldrig passet ham. I bagklogskabens lys kan jeg i dag se, at hans far må have haft en depression, som ikke bedrede sig af, at han kom til at bo alene.

Nu foregik dette her for en del år siden, da det var almindeligt, at fædre ikke deltog så meget i pasningen af deres børn. I vore dage tror jeg, at den slags ville have været meget opsigtsvækkende.

Da drengen blev større, begyndte han at holde sommerferie med sin far, og på hans farmors initiativ var der lidt flere samvær, måske fire gange om året, inklusive sommerferien.

Min eksmand gav udtryk for flere forskellige holdninger, så som:

Han ville ikke være gratis barnepige. Derved ville han jo være en hjælp for mig, og det ønskede han ikke.

Han ønske at holde sig lidt i baggrunden for at give mig en chance for at finde en ny mand, så drengen kunne blive del af en rigtig familie igen.

Selv havde jeg af og til en fornemmelse af, at min eksmand ønskede at placere sig selv i en martyrrolle, og at folk skulle synes, at han havde det hårdt, når han var afskåret fra kontakt med sin søn. Men det var jo slet ikke mig, der forhindrede ham deri.

Hvad drengen angår, så virkede han glad for sin far, når de sås, men han bad aldrig om mere kontakt. Egentlig tror jeg, at disse få gange om året var, hvad min eksmand kunne magte. Der ville ikke være kommet noget positivt ud af at presse ham til mere.

Nu er min søn voksen og har udviklet sig til en harmonisk mand og familiefar. Egentlig kunne det jo godt være, at jeg en dag skulle tage initiativ til at tale med ham om, hvordan han oplevede det dengang. Det har vi ikke fået talt om.

Hvis jeg var dig, ville jeg nok undersøge, om årsagen til, at din eks ikke har lyst til samvær, er, at hun har en depression.

En depression kan jo heldigvis gå over, og så vil alt ændre sig. I øvrigt er det ret almindeligt, at en separation er årsag til en depression – selv når separationen faktisk er aftalt og ønsket af begge parter.

Jeg vil advare dig mod at kræve enten en fast samværsordning eller ingenting. Og i øvrigt er det en god ide at snakke med pigerne om, hvordan de opfatter situationen. De må endelig ikke få en fornemmelse af, at det er deres egen skyld, at deres mor ikke har lyst til at se dem. Det er bedre at sige, at hun selvfølgelig elsker dem, men lige nu ikke magter at se dem ret tit.

Mange hilsner

Kameliadamen

Rasmus76

Mange tak for dit svar Kamelia.

Om min eks har en depression er svært at sige, hun har haft en på et tidspunkt, men hun kan sagtens gå i byen, mødes med nye mennesker og tage på arbejde, så for mig lyder det mere som børnetræthed, uden at jeg er ekspert på området.

Du siger rigtig mange gode ting og din historie giver en masse stof til eftertanke.
Jeg kan godt se faren ved at stille hende et ultimatum på fast aftale eller intet, men det var mit første indskud og det eneste jeg kunne komme på. Det er også derfor jeg søger hjælp herinde. For at få noget input.
Jeg ved ikke hvordan en "gang imellem - ordning" skulle fungere og hvordan jeg ville få det sagt til pigerne. Det er jo først og fremmest dem jeg tænker på.
Det kan godt være at det bedste i sidste ende er at tage hvad vi kan få fra hende og nøjes med at pigerne er hos hende når hun selv beder om det, jeg frygter bare at det bliver meget sjældent og at hendes forhold til pigerne dør lige så stille...

solo313

netop derfor er det meget vigtigt at far taler med sine piger om forholdet til deres moder


tavshed er det værste ---du må ikke tænke --lad os se hvad der sker ---du er i den
situation ---at din kone vil gerne at du skal have pigerne ---

mange mænd må ikke se deres børn ---så jeg tror hun er en god mor ---

men har det for dårligt til at klare dem lige nu ---

Rasmus76

Tak for jeres svar :-)

Jeg fik taget en snak med hende for et par dage siden, og vi blev enige om en overnatning hver anden weekend. Så må vi se tiden an og håbe på det går og med tiden kan blive udvidet til de to overnatninger igen.

Så indtil videre er krisen til dels undgået. Snakken gik også på om hvordan hun havde der generelt og om hun fik hjælp til at komme videre med hensyn til pigerne, så hun en dag ville få det bedre med dem.

Jeg kan have mine tvivl om det kommer til at gå bedre på den her måde eller om hun med tiden bakker ud igen. Men nu syntes jeg at jeg har gjort hvad jeg kunne for det. Det har jeg det godt med og det syntes jeg også mine piger kan være tjent med, når nu ikke det kan være anderledes.

Rasmus

solo313

du har talt med pigernes mor ----men hvad med pigerne har du også talt med dem om det --

Rasmus76

Jeg har ikke sagt noget til pigerne endnu. Kun at de denne gang kun skal overnatte en enkelt gang, men de så bare skulle hygge og se x-faktor hos mig i stedet for mor. det sagde de ikke noget til.
Men på et tidspunkt spørger de nok hvorfor de kun sover der en gang hvis det sker flere gange.

den tager vi til den tid.

spider68

Hej rasmus det er godt din ex kone melder ud til dig at du må tage dig af børnene, når hun indeni føler hun ikke lige nu føler hun magter situationenen, af den ene eller anden grund, så det er også vigtigt du lytter til hendes overskud, det er vigtigt for dine børn, at de får gode oplevelser sammen med deres mor, og jeres børn er nu så store, at de hurtigt vil vende sig til at der kan gå op til 14 til 21 dage inden de i nogle timer eller en dag skal være sammen med deres mor, det med at opgive sine børn, kan også komme når børnene skal bo et andet sted en sammen som en familie, det kan være en psykologisk nemmere at give dem bort for en tid. for at tænke på børene hver dag, se billeder af dem hver dag kan være så smertefuld, at det kan være bedst at tvinge sig selv ikke at se, høre dem, indtil man lære at takle de bor ikke længere ved en, der kan gå 1 år før føelserne er ved at komme på plads igen, og man kan acceptere situationen som den er blevet, for en forældre. børnene har også smerte, men de takler smerten anderledes. men også lidt med ikke at tænke for meget på den de savner, så ved de der kommer et savn, lyt til din exkone hvad hun kan være med til det er vigtigt. hvis hun ikke har det godt , og rart, får du aldrig dine børn til at være forenede med hende. det er hende der skal modtage børnene når hun er parart til det, ellers er det dit ansvar at være tilstede ved besøg, et kort smut, så hun ikke føler sig overbelastet, ikke kan klare situationen.

udidetfri6

Hvor er det dog forfærdeligt for jer alle sammen. Jeg vil råde dig til at tale med din eks.kone meget alvorligt. Hun må forstå, at det er børnenes tarv det handler om. Hun må, så godt hun kan beskrive, hvad der er sket med hendes lyst til børn. Børnene skal have at vide, at hun elsker dem ( hvis hun altså gør det ), men at hun lige nu ikke har så mange kræfter. Det skal helst være hende der siger det. Børnene vil ikke kunne forstå det, men de er nød til at leve med det. Hvorfor hun ikke magter at se dem kan være mange. Har hun ellers altid været glad for børn og villet dem, eller har hun virket afvisende jævnt gennem deres liv. Der findes jo kvinder, som får 3-4 børn uden egentlig at være så vild med børn, men synes bare at det er sjovt med babytøj og babyer, især når de sover. Hun skal tage sig selv meget alvorligt og få hjælp. Måske har hun underskud fysisk eller psykisk. Børn kan være utrolig krævende på en hel anden måde end veninder og arbejde. Jeg vil gerne give dig min mailadresse somosja@gmail.com, så du kan skrive og vi kan ringes ved, hvis du har lyst. Jeg har 3 drenge, 2 er adopteret, de er 13-13-17 år. jeg kan måske bruges, når det hele koger, eller hvis du til enhver tid har brug for at snakke eller aflastes. Jeg arbejder ikke. Jeg ved jo ikke om du har et netværk, for du får helt sikkert brug for et pusterum ind imellem. Der er jo forskellige foreninger som foreningen Far, og der er gratis og anonym rådgivning. Måske kender de en sådan situation. det er vigtigt at de steder hvor børnene færdes i institutioner, at de er klar over situationen, så børnene ikke går alene med alle de følelser, der vil dukke op. Der findes også skilsmissegrupper og sorggrupper for børn, hvis du oplever hen ad vejen, at de forandrer adfærd. Hvor vil jeg dog gerne hjælpe dig, for det er et stort ansvar at stå med arbejde og 3 piger og så denne specielle situation. Jeg mener hvert et ord, og hvis du ikke har yderligere brug for min hjælp, så ønsker jeg jer alle det bedste fremover.