Undren om ADD
Hejsa 
Jeg er en ung mand på 17 der gerne vil vide noget om ADD, og om behandling. Særligt erfaringer fra folk i min aldersgruppe.
Jeg har fået stillet diagnosen af et familiemedlem der er børneungdomspsykiater, så jeg er lettere skeptisk over for det, men da jeg har læst om det, kan jeg godt se at det bestemt er en mulighed at jeg har det.
Det er særligt ved koncentrationen det nogle gange går galt. jeg har tit svært ved at holde koncentrationen fuldstændig, både til timer og når der skal laves lektier. jeg ender med at lave andre ting, så som at spille eller tjekke diverse hjemmesider og debatforums ud, og blive fuldstændig opslugt så jeg ikke lægger mærke til hvad der sker ved tavlen. Og selv når jeg bestemmer mig for at jeg skal lave noget, ender jeg aligevel tit med at lave ingenting.
jeg giver mig også ofte til at lave andre ligegyldige ting når jeg vil til at lave lektier, og når jeg så endelig kommer i gang, er det enten så sent at jeg enten bliver nødt til at gå i seng, eller også sidde op til klokken midt om natten.
Jeg har fået af vide at det ville kunne hjælpe mig at prøve noget medicinsk behandling, og at jeg så ville have nemmere ved at kunne koncentrere mig i skolen, hvilket jeg egentlig ville være glad for.
Jeg har sagt nej til tilbudet, fordi jeg gerne selv har ville klare det, uden hjælp fra medicin, selvom det så måske betyder at jeg bruger alt for meget tid på ting der ikke er nødvendigt.
en anden grund til jeg har sagt nej, er at jeg føler at den måde jeg har fået det fortalt og spurgt om jeg vil prøve medicin, har jeg følt lidt nedsættende og som om jeg overhovedet ikke ville kunne klare det særlig godt ellers. Jeg tvivler meget stærkt på at det er tilfældet, men det er nu stadig sådan jeg har det, og det er primært det der har fået mig væk fra ideen.
Jeg kan også godt lide at få en eventuel øl efter skole, eller de weekender hvor der mod alle forventninger er hyggedruk hos en ven. Jeg ved at det ville være svært at gøre sådan noget når man er på piller.
derfor vil jeg godt høre om der er nogen der kan fortælle om nogen erfaringer med det og nogle oplysninger. Også nogle grunde for og imod medicin kontra at klare det selv ville være meget velkommen.
Tak
Jeg er en ung mand på 17 der gerne vil vide noget om ADD, og om behandling. Særligt erfaringer fra folk i min aldersgruppe.
Jeg har fået stillet diagnosen af et familiemedlem der er børneungdomspsykiater, så jeg er lettere skeptisk over for det, men da jeg har læst om det, kan jeg godt se at det bestemt er en mulighed at jeg har det.
Det er særligt ved koncentrationen det nogle gange går galt. jeg har tit svært ved at holde koncentrationen fuldstændig, både til timer og når der skal laves lektier. jeg ender med at lave andre ting, så som at spille eller tjekke diverse hjemmesider og debatforums ud, og blive fuldstændig opslugt så jeg ikke lægger mærke til hvad der sker ved tavlen. Og selv når jeg bestemmer mig for at jeg skal lave noget, ender jeg aligevel tit med at lave ingenting.
jeg giver mig også ofte til at lave andre ligegyldige ting når jeg vil til at lave lektier, og når jeg så endelig kommer i gang, er det enten så sent at jeg enten bliver nødt til at gå i seng, eller også sidde op til klokken midt om natten.
Jeg har fået af vide at det ville kunne hjælpe mig at prøve noget medicinsk behandling, og at jeg så ville have nemmere ved at kunne koncentrere mig i skolen, hvilket jeg egentlig ville være glad for.
Jeg har sagt nej til tilbudet, fordi jeg gerne selv har ville klare det, uden hjælp fra medicin, selvom det så måske betyder at jeg bruger alt for meget tid på ting der ikke er nødvendigt.
en anden grund til jeg har sagt nej, er at jeg føler at den måde jeg har fået det fortalt og spurgt om jeg vil prøve medicin, har jeg følt lidt nedsættende og som om jeg overhovedet ikke ville kunne klare det særlig godt ellers. Jeg tvivler meget stærkt på at det er tilfældet, men det er nu stadig sådan jeg har det, og det er primært det der har fået mig væk fra ideen.
Jeg kan også godt lide at få en eventuel øl efter skole, eller de weekender hvor der mod alle forventninger er hyggedruk hos en ven. Jeg ved at det ville være svært at gøre sådan noget når man er på piller.
derfor vil jeg godt høre om der er nogen der kan fortælle om nogen erfaringer med det og nogle oplysninger. Også nogle grunde for og imod medicin kontra at klare det selv ville være meget velkommen.
Tak
Kommentarer
Jeg anerkender at der er mennesker, der lider af ADHD eller ADD og har brug for medicinsk behandling også.
Samtidig vil jeg gerne opfordre dig til at være bare en smule skeptisk overfor den ADD-diagnose et familiemedlem har hæftet på dig. Det er du også, kan jeg læse;)
For det første virker det som om at du har følt det meget grænseoverskridende, at du sådan bliver diagnosticeret af én i din familie - og det kan jeg virkelig godt forstå. Vedkommende har måske nok villet dig det bedste, men det lyder som om, at du er blevet vurderet og ikke spurgt til. Og der er sørme stor forskel på at blive spurgt interesset til, sådan så du selv får mulighed for at fortælle, hvordan du føler du har det - fremfor at blive vurderet: "sådan er du" og så oveni købet tillade sig at sætte en diagnose på dig sådan nærmest "over familiemiddagen"!
Derfor synes jeg, du i første omgang skal være venlig ved dig selv og tro på at du trods alt er den, der kender dig selv bedst! Du er jo den der skal leve med dig selv!
Jeg synes det er et sundhedstegn, når du ikke bare ukritisk lader dit familiemedlem vurdere dig/være nedsættende. Det viser, at du prøver at støtte dig selv. På samme måde kan du lade andre støtte dig ud fra den støtte du selv mener, du har behov for. Du har også ret til selv at vælge hvem du ønsker, der skal støtte dig. Der er ingen grund til at tro, at dit familiemedlem ved mere om dig end du selv gør, bare fordi vedkommende er uddannet indenfor psykiatri. Du kender sig selv bedst. Men det er modent at du lytter til vedkommende og undersøger om vedkommende kunne have ret i noget af det der bliver sagt;)
Jeg foreslår at du begynder at registrere den måde du lige nu vælger at leve dit liv på. For jeg kan læse ud af dit indlæg, at der er noget, som du ikke selv er helt tilfreds med. Prøv at sætte dig ned alene og skrive ned på papir, hvad du ser hos dig selv, som du synes er godt. Skriv også hvad du kan lide at beskæftige dig med. Bagefter kan du skrive hvad du ønsker at være og gøre anderledes og hvorfor. Prøv at komme med et par løsningsmuligheder på, hvordan du kan forandre det du gerne vil. Husk at være realistisk. Altså ikke noget med at vinde en million i lotto og så bliver alt nok fint!
Svar evt. på følgende spørgsmål:
Har jeg det godt? Hvilke ting er jeg god til? Er der tidspunkter hvor jeg er god til at koncentrere mig? Hvordan kan det være? Er det sandt at jeg ikke kan koncentrere mig i skolen? Hvordan kan det være? Har det altid været sådan? Er jeg skoletræt? Hvad motiverer mig? Hvorfor? Kan jeg bruge denne motivation i de situationer hvor jeg ikke er ligeså motiveret? Hvad ønsker jeg at nå af mål i dag? I denne uge? I denne måned? I dette år? Hvad skal der til for at jeg kan nå de mål jeg sætter mig? Hvem skal få det til at ske? (Husk målene kan være at koncentrere sig fem minutter mere end du tror du kan - sæt uret! Eller kun at være på computeren én gang eller én time om dagen)
Vi lever i et samfund hvor der konstant stilles diagnoser for hvad som helst og hvor der udskrives medicin, selvom man ikke har kunne påvise forandringer i hjernen. Alene salget af Ritalin er steget eksplosivt over de seneste ti år. Det skyldes at man i Danmark ikke har nogle egentlige retningslinjer for diagnosen ADHD og at det derfor er op til den enkelte læges vurdering om man skal behandles med medicin. Det er efter min mening en katastrofe! Prøv at læse dette link:
http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php ... derer.html
En lidt afvigende adfærd som fx. ukoncentration, rastløshed, indelukkethed, ængstelighed eller stort temperament kan sådan set skyldes alle mulige ting. En utryg opvækst, dårlig og upædagogisk opdragelse, et stresset miljø, mangel på ægte nærvær, for høje krav og forventinnger, som man ikke kan indfri osv.
Det vigtigste du selv kan gøre er altå at prøve at undersøge hvordan du har det, om du har et godt forhold til din familie, og i det hele taget finde ud af hvorfor du reagerer og agerer som du gør lige nu. Øv dig i dagligt at registrere hvordan du reagerer og agerer i forskellige situationer og registrer også hvordan det adskiller sig fra hinanden fra situation til situation. Er der steder og mennesker du har det bedre sammen med end andre? Hvorfor? Hvordan kan det være? Hvornår og hvor føler du dig bedst tilpas? Kan du få mere af dette ind i dit liv?
Det er naturligt at have problemer i forskellige retninger, særligt i din alder. Det kan være tegn på udvikling. Det kan også være tegn på mistrivsel. Det vigtigste er, at det er dig selv der reagerer, hvis du ikke har det godt. For så er der andre der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der skal ske. Men lad ikke sådan folk hive en diagnose ned over hovedet på dig!
Held og lykke
Jeg er selv en ung gut, der har oplevet samme symptomer som dig selv. Ligeledes har jeg en uspecificeret diagnose på ADHD fra min folkeskoletid. Jeg har altid været et meget aktivt barn, og opmærksomhedsforstyrrelser kan man velsagtens også sige, jeg har. Det har jeg dog stadig, men har alle mennesker ikke dette i et hvis omfang?
Jeg kan derfor udemærket følge dig i din sag, og jeg er yderst enig med 1karmacure om, at man bør tænke selvstændigt og benytte sig af sin sunde fornuft, specielt når det gælder krop og sind. Så ros til dig for dit initiativ.
Selv er jeg yderst skeptisk, når folk fortæller mig, hvad der er godt og dårligt, rigtigt og forkert - uanset om dette kommer fra lægen eller en fyr på et gadehjørne - og jeg mener, folk bør gøre ligeså. Selvfølgelig skal man benytte sig af fagfolk, men ikke blot lade dem tage stilling - det er trods alt din krop.
Kosten har vist sig værende af stor betydning for ADHD-patienter. Der findes masser af den slags på nettet; en lille hurtig findes her på side 5: http://adhd.dk/fileadmin/Presse/Blade_s ... enkelt.pdf . Tænk derfor over din kost - spiser du varieret og godt med grønt? Du kan i den sammenhæng få foretaget en blodanalyse hos din læge, hvor dit vitamin- og mineralniveau kan ses. Ligeledes få undersøgt for madallergier (gluten- og laktoseintolerans).
Tænk dog også over, hvad du i dagligdagen bruger mest tid på. Sidder du længe foran skærmen? Dyrker du jævnligt motion? Har du et tæt bånd til en ven eller kæreste? Dette har bestemt en relevans.
En øl eller fire har aldrig skadet (såfremt dette ikke bliver kutyme). Tænk derfor ikke synderligt over dette iht. dine symptomer. B6 og B9 er dog vitale for nervernes funktioner, og siden disse er vandopløselige, kan alkohol (der er vanddrivende) være uhensigtsmæssigt, som sagt, hvis indtagelse af dette blive en vane. I øvrigt benyttes ADHD-præperater illegalt af "raske" folk som narkotikum, hvorfor du ikke skal bekymre dig om ringere byture under indtagelse af dette - tværtimod, vil nogle sige.
Jeg synes, det bør nævnes, at jeg til daglig arbejder med netop ADHD-patienter, hvilket jeg har gjort i årevis, og at jeg derfor taler af egne erfaringer, og jeg kan sige, at mad og motion HAR en betydning. Jeg har det seneste års tid (af flere årsager) omlagt min livsstil, og jeg motionerer nu flere gange ugenligt, og min daglige kost er vegetarisk med et minimalt brug af animalske produkter. Og effekten er utrolig. Ikke kun føler jeg større livskvalitet, mine ADHD-symptomer er også væk. Jeg har forsøgt mig med at give madvarer rige på B6, B9 og mineraler (bladgrønt og fuldkorn) til ADHD-børn, og effekten var ligeledes.
Jeg håber, det er til nogen hjælp. Jeg er åben for spørgsmål.
PS. Jeg kom lige til at se, at hyperaktivitet ikke nævnes i dit indlæg, men forskellen ml. ADD og ADHD er heller ikke så stor.
Venligst,
Fawkes511