Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

følser for eksen?

Redigeret 12 januar, 2012, 06:05 i Ægteskabsproblemer
Hej jeg er en dreng på 19 år har har lige slået op med min eks, vi har været sammen i 1½ år. Hun blev meget ked af det, men vi er nu rigtig gode venner.
Har nu også fundet mig en anden for at komme videre i livet.
Men nu føler jeg bare at jeg ikke kan se hende få sig en anden.
Det virker meget egoistisk synes jeg, men kan ikke klare tanken om at hun evt. blir gammel sammen med en helt anden person, og blir også i tvivl om jeg burde være med hende den anden.

(Denne følse har jeg først fået her igår, efter mig og min eks blev enige om at vi godt kunne være gode venner.)

Kommentarer

  • Du har slået op med din kæreste. Hun blev ked af det, og det lader det også til du er. Hvorfor slog du så op med hende?

    Hvis I begge føler, at I alligevel har følelser for hinanden, så er der vel ikke noget galt i, at I begynder at komme sammen igen?

    Jeg bryder mig da slet ikke om din sætning "Har nu også fundet mig en anden for at komme videre i livet." Det lader da ikke til, at det er en pige, du føler noget særligt for, og man behøver altså ikke bare finde sig en ny for at komme videre. Kæreste er man med en, man virkelig holder af, og sådan kan man da ikke omtale sin nye kæreste, hvis der er følelser med.

    Hvis din ekskæreste har fundet en anden, som hun nu er glad for, så er det sådan, det er, og i og med, hun blev ked af det, da du slog op, så har du jo kun dig selv at takke for, at hun nu er kommet frem til, at hun ikke vil have dig tilbage. Man bør da altid tænke sig om, inden man brænder sine broer bag sig, hvorfor denne oplevelse bør lære dig, at du en anden gang lige skal mærke ordentligt efter, om det nu er det rette du gør - og det gælder alle facetter i livet.

    At det gør ondt nu er svært, men forhåbentlig lærer du så noget om dig selv, som du kan have stor glæde af fremover.
Log in eller Registrér for at kommentere.