16 år ensomhed
Jeg har en veninde hvis datter på 16 år går i gymnasiet og har svært ved at få veninder, hun er køn sød positiv men meget beskeden og tilbageholdende.
Der er ingen som ringer eller spørger om de skal ses det er altid hende som skal tage kontakt og arrangere f.eks pigekomsammen, ingen inviterer igen.
De unge sidder meget for sig selv i dag men hun sidder med pc.er på facebook og har tv og telefon i nærheden, går ikke til nogen social form for aktivitet, har ikke lyst, har haft en kæreste , hvad gør man som mor,( min veninde er alene med hende), behov for terapi til at styrke selvtilliden??
Har mange unge piger det ¨sådan i dag??
venlig hilsen veninde
Der er ingen som ringer eller spørger om de skal ses det er altid hende som skal tage kontakt og arrangere f.eks pigekomsammen, ingen inviterer igen.
De unge sidder meget for sig selv i dag men hun sidder med pc.er på facebook og har tv og telefon i nærheden, går ikke til nogen social form for aktivitet, har ikke lyst, har haft en kæreste , hvad gør man som mor,( min veninde er alene med hende), behov for terapi til at styrke selvtilliden??
Har mange unge piger det ¨sådan i dag??
venlig hilsen veninde
Kommentarer
Derfor er jeg også nødt til at spørge om, hvem det er, der har et problem?
Da min datter gik i gymnasiet, var hun meget hurtig til at fravælge festerne og det sociale med piger, der gik op i fester, den rigtige make-up, at blive hurtigst muligt fuld, og frem for alt det der med at have en kæreste for en hver pris. Om man så var forelsket i denne kæreste havde mindre betydning - signalværdien var den vigtigste.
Min datter magtede ganske enkelt ikke den overfladiske måde at leve på, og jo - hun var lidt ensom ind i mellem, var sådan set også ind i mellem ked af det, men hun var tro mod sig selv. Er i dag en voksen kvinde med familie, og hun ser faktisk tilbage på sin gymnasietid - de helt unge år - med glæde, og med en bevidsthed om, at hun ikke gjorde ting, der var hende i mod.
Unge er jo ret usikre i det hele taget, og derfor vil de fleste vel "følge med flokken" uden at mærke ordentligt efter, om det de gør, også er det, de i bund og grund virkelig gerne vil. For mange unge er det vigtigere at være "som de andre", end at være sig selv. Derfor tror jeg faktisk, at de fleste unge gør ting, de ikke har det helt godt med, fordi de tror, det er sådan "man" skal være. F.eks,. det med alkohol. Det kan da ikke passe, at der er så mange, der synes, det er det bedste her i livet er, at drikke sig fra sans og samling, brække sig i stride strømme, blive hundesyg - have tilfældig sex på et snusket toilet med en, man dårligt aner, hvad hedder. Nej - de gør det, fordi de tror alle andre mener, det er det bedste.
Hvis den unge pige her har et alvorligt problem, vil jeg bestemt foreslå, at hun får noget hjælp, men i og med, at hun "ikke har lyst" til de sociale ting, ser jeg mere som et tegn på modenhed end at hun har problemer i sit liv.
Hvad siger pigen selv? Hvad udtrykker hun om sin manglende lyst til de fester, og hvad der ellers er?
Din datter var tro mod sig selv, flot. Helt enig med dit indlæg. Lige mine ord.
Det er forældrenes vigtigste opgave at opdrage børnene til at være tro mod sig selv, og give dem så meget selvtillid så de ikke gør alle de dumme ting som deres jævnaldrende gør. Forældre skal lære deres børn at sige fra.
Vores ældste datter på 15 drikker ikke. Der er for nylig kommet alkohol på bordet når hun og veninderne mødes, men ikke når de er har. Vi serverer ikke alkohol for så unge piger når de er i vores hjem og de må heller ikke selv medbringe noget.. Men vi kan jo desværre ikke gøre noget når de er andre steder. Vi kan kun appelere til hendes sunde fornuft. Og som hun siger : Hvorfor drikke noget jeg overhovedet ikke kan lide. Og det alkohol hun måske tror hun kan lide det vil hun ikke smage fordi hun er bange for at hun kan lide det.
Og med hensyn til kæresteri så skal man også have en tæt kontakt med sit barn, så det ikke bare får en kæreste bare fordi alle andre får det, for der er så mange teenagere der ikke kan skelne og bliver smigret hvis de får lidt interesse fra det andet køn og tror så også at de har følelser for vedkommende. Det skal forældrene også vejlede i, men det er der altså mange der ikke gør , kan jeg se. Men det er jo ofte de børn som er usikre på sig selv og mangler selvværd, der ikke kan skelne.
Og med hensyn til den ensomme pige, så er det utrolig vigtigt at moderen har ekstra meget fokus på pigen, får mange snakke med hende, så moderen kan få et overblik over hvorfor hun er ensom. Hvis hun ikke har nogle venner i skolen , synes jeg I skal overveje at skifte skole. Det er ekstra svært for et barn at indlære når det ikke rigtigt har venner. Jeg har selv været i den situation, og det fylder så meget i ens liv, så man ikke helt rigtigt kan koncentrere sig om skole arbejdet. Det kunne jeg ihvertfaldt ikke helt til fulde.
Det er nemlig vigtigt at vide hvorfor hun ingen social kontakt har. Det kan også være at hun bare ikke ønsker social kontakt fordi sådan er hun bare, og hun trives bedst i hendes eget selskab, men så har barnet måske en diagnose , eller måske været udsat for svigt i sin barndom så hun handler på den måde, eller hun har måske en depression. Hvis du er utryg så snak med din veninde om at hun skal opsøge en læge.
Hvordan har hun været igennem hendes barndom, har hun haft venner før. osv.
Det er vigtigt at få hende til at sætte ord på hvorfor hun ikke har social kontakt med nogen, hvis hun kan.
Teenage perioden er en svær periode, og det er ikke nemt for dem, derfor har de bare brug for voksne omkring dem til at hjælpe dem i de svære valg de står i.
Håber det bedste for hende.
Lisbeth
Undskyld jeg var for hurtig til at læse dit indlæg, fik ikke læst det rigtigt.
Så du skal bare ignorere det afsnit med " at fravælge social kontakt."
Din venindes datter har ingen venner i klassen, hun har desværre været uheldig at ende i en klasse som ikke tager sig af hinanden. Selvfølgelig kan man ikke tvinge andre til at synes om en, men man kan godt vise hensyn mod hinanden.
Hvordan oplevede pigen de gange hun har været sammen med hendes klasse kammerater, hyggede hun sig med dem, eller var det bare dem der hyggede sig. For så er det jo ikke rigtige venner.
Hvordan man styrker ens barns selvtillid. Tja, jeg har gjort op med min barndom og sagt til mig selv at mine børn skulle have en anden opvækst end jeg fik. De skulle have selvtillid og have venner. Og det har de fået. Ingen af dem er genérte og de har alle tre venner.
De har altid fået at vide at de er elsket og de får at mærke at de er elsket, og har altid troet på dem. og vi har prioteret tid til dem,
Alle de ting har din veninde sikkert også gjort.
Men når man er genert så kan det være så svært at skabe kontakt til andre. Det kan være svært at holde en samtale igang osv. Og for et snakkehovede kan det være svært at være sammen med en genert, som ikke kommer med sin mening osv. Jeg har nemlig selv været død genert og mistet venner på grund af det.
Hvis jeg var din veninde ville jeg overveje at hun skulle flytte datteren til en andet gymnasium, måske skal hun sende datteren til psykolog inden, så datteren kan få nogle redskaber til at takle gernertheden.
Nogle gange hjælper det også at flytte skole, så man begynder på noget helt nyt.
Det hjalp da jeg kom på efterskole. Jeg tog én beslutning. Jeg ville have venner. Og det fik jeg og idag er jeg ikke genert i det daglige, jeg har gode venner. Men jeg kan stadigvæk have det svært med at stå op og sige noget hvis der er mange mennesker, men det bliver bedre og bedre og jeg kan sagtens sige noget til forældremøder hvis jeg er uenig med de andre.
Jeg fik ikke hjælp, det skulle jeg have haft, så havde alting været nemmere. Jeg skulle være flyttet på en anden skole, men måske var nissen bare flyttet med. Jeg ved ikke.
Så jeg tror også at din venindes datter vil få det godt. Godt at hun har dig og hendes mor i hendes liv.
De bedste tanker
Lisbeth
Min datter har meget sjældent private aftaler med veninder. Det er nemlig altid hende, der skal invitere andre. De kommer også, og så mega hygger de sig - men det sker ikke den anden vej. Og envejs kommunikation gider hun bare ikke.
Hun er en rigtig "drenge"- pige med stor interesse i fodbold. Hun stoppede dog i efteråret, da holdet efterhånden var besat med make up hystader, og det gad hun ikke.
Hun bruger ikke make up, går ikke til fester o.l. endnu. Det er faktisk lidt en overraskelse, at hun har valgt en KJOLE til sin kommende konfirmation :-)
Hun shopper aldrig med andre veninder, da deres interesser for butikker er for forskellige. Hun vil gerne i sportsbutikker - de i make up butikker.
Jeg spurgte hende engang om hun ikke savnede at være sammen med nogen efter skole, eller i weekenden. Men hun sagde bare: "jamen, jeg er jo sammen med dem hele dagen i skolen". Og hun har jo ret. Det ER da optimalt at kunne slappe af i sit eget selskab også.
Jeg er selvfølgelig obs på hende, men i bund og grund tror jeg hun trives med sit valg, og at hun rent faktisk hviler meget i sig selv. (lidt for meget på et tidspunkt - måtte "bandlyse" joggingtøj i skoletiden, fordi hun simpelthen så for sjusket ud) så nu har hun fået købt en masse nyt og smart tøj og er selv rigtig glad for det). Hun er meget knyttet til sin farmor, og besøger hende næsten hver uge. Hendes mormor er også flyttet tæt på, så hun bruger meget tid sammen med familie.
Så jeg tror,at så længe hun virker glad og har det godt med sig selv - så skal man støtte hende i dette. Og i virkeligheden bare nyde, at hun ikke render ude midt om natten som mange af hendes jævnaldrende - der allerede drikker til fester og dårligt gider deltage i fester uden alkohol.
Hun startede alene til badminton gennem ungdomsskolen og tog derover uden at kende et øje. Hun har det rigtig sjovt dér og glæder sig hver gang. Og det gør man vel ikke alene - hvis ikke man hviler i sig selv :-)
Kommentarer ønskes gerne.
Mvh Dina