18 år. Depression

Ramus93

Jeg er en dreng på 18 år som studerer på gymnasium.
Jeg tror jeg har fået en depression. Lad mig starte med at sige hvordan det var før i tiden. Da jeg gik i niende klasse gik det godt jeg var ikke god i skolen men det generede mig ikke jeg var godt social og var faktisk uden at prale rigtig rigtig populær og god til at hjælpe andre folk og havde intet problem med at snakke med piger og følte mig altid afslappet og tilpas. kort og godt havde jeg det fint og hver dag var spændende.

Men nu er den gået helt galt, jeg kan ikke snakke med piger mere. Jeg kan mærke på nogen af dem fra min klasse som vil i kontakt til mig (piger) men jeg er så fjern/trist/(eller på en eller anden måde føler jeg mig slet ikke som mig selv, og jeg kan bare mærke på dem at jeg virker kedelig og jeg kan selv mærke det også.
Jeg er nervøs og angst fra klokken 8 til 15 hvor jeg får fri så tror muligvis også jeg lider af en form for socialfobi
Når jeg fører en samtale med en person popper de her tanker op i hoved på mig "Fuck, fuck, fuck. nej hvor er jeg kedelig. det pinligt det her. Jeg skal bare hjem og slappe af nu." osv osv tænker kun negativt
Jeg savner den gamle mig der var ligeglad som aldrig kunne blive pinlig højtråbne glad og rigtig god til at snakke med piger. jeg blevet det stikmodsatte.

Har haft det sådan her i 2 år ca nu og det kun blevet værre jeg har tænkt på at skrive et eller andet sted om det i meget lang tid nu, men har som alle andre ting udskudt det. Jeg har ingen hobby eller noget at tage mig til min hverdag består af en hård psykisk skoledag med bekymringer og nedture, hvorefter jeg sidder derhjemme på værelset. Jeg mangler spænding og en rød tråd i mit liv, men mest af alt vil jeg have min gamle personlighed tilbage. ( ham som ikke var bange for en skid her i livet)

Jeg søger svar på: Hvad evt årsagen kan være, Hvordan kan jeg hjælpe mig selv.

Og har ikke brug for at høre på årsagene kan være vinter depression eller en teenage fase. For det ikke normalt og være propyldt med negative tanker og angst hele dagen

På forhånd tak

Helle8

Hej

Det er faktisk ’normalt’ at få kriser hvor man har brug for at finde sig selv i de unge år.
Du kan prøve at tage en depressionstest her på nettet; noget af det du skriver, især de negative tanker tyder på at din fornemmelse er rigtig.

Du er jo begyndt på et nyt skoleforløb, måske nye venner, præstationsangst, stress, du kender nok bedst svaret selv, men det kan være flere ting på en gang der er væltet ned over hovedet på dig.
Uanset hvad grunden er, skal du have behandling hurtigst muligt, om det er samtaler eller piller, måske en kombination beror på lægens skøn og hvad du selv gerne vil. God bedring Helle8

spider68

Hej for mig at høre er du det der heder en sensitiv person, der kan stille dig op og tale med andre mennesker og har stor med føelse for andre mennesker, du kan hjælpe andre menneske, men hvis du er sensitiv, kan din hjerne have svært ved at beabejde de ting du hører, og ser og oplever, nogle af de piger fra klassen har måske selv haft problemer, og du har måske ikke kun lyttet men også prøvet at gøre alt hvad du magtede for at hjælpe de andre,, og det kan vi knække på selv, vi er gode til at lytte og hjælpe andre, men kan ikke hjælpe os selv ud af krisen, det er vigtigt du får meget hvile, gå ture i naturen , det hjælper meget, meget lys ind af vinduet, hvis det er depression, og opsøg din læge en 2 årig depression er ikke en vinter depretion bare, er der nogle der i din tætte familie der har depression, så kan du have arvet noget fra familien, Prøv at kontakte http://www.sensitiv-care.dk og find ud af om noget af det er som du har det, For mig at høre er det lige som din krop ikke vil det du gerne vil, for du dunker dig selv oveni hovedet meget af tiden, få samtaler hos sensitiv care med psykolog hjælp. og bliv bevidst om din krop og dens signaler, god bedring

Ramus93

Ja, det lyder bekendt det med sensitivt. Men tror også måske evt mit problem kan være at jeg aldrig har snakket om min ( evt følelese af depressioner) eller hvertfald aldrig snakket om mine følelser. Men jeg mangler stadig noget der kan hjælpe mig med at få selvtilliden tilbage igen for den er helt i bund.

Jeg har taget en depressions test og jeg kan nikke ja til overraskende mange af spørgsmålene

Jeg er blevet ramt af forskellige ting i øjeblikket, jeg drikker og ryger meget. Og har den her tanke om at jeg bare skal være sej og lukke folk ude for at min hverdag kan fungere. det meget svært at forklare hvordan jeg har det.

Savner bare svar på hvordan jeg kan få selvtilliden tilbage og få smidt de negative tanker ud, specielt idag lagde jeg meget mærke til hvor nervøs og utilpas jeg er i skolen når der er mennesker jeg kan slet ikke slappe af og tænker konstant på hvad jeg gør,

Har også haft en far der har siddet i fængsel hele mit liv hvis det evt har noget med dette at gøre

Helle8

Hej igen
Det er meget vigtigt at have følelserne på plads, du har sikkert brug for prof. hjælp til det. Man kan hverken flygte fra eller drukne sine problemer. Skynd dig akut til læge så du kan komme i behandling! God bedring Helle8

spider68

Hej ja det lyder meget bekendt det du taler om, jeg er nødt til at lukke mange mennesker ude af mit liv, da jeg selv er høj sensitiv, jeg får medicin ved lægen til at kunne være i mit eget selvskab, og prøve at lukke af for alle de andre menneskers forstyrrende adfærd, jeg ser og høre alt hvis jeg ikke får mine piller og kan ikke få fred, med mig selv, og bliver angst, for nogle mennesker, men også for mange lyde der hele tiden opstår når en laver noget, taber noget, det er ikke en sygdom at være så sensitiv, men du skal væk fra dit alkohol og have noget beroligende pille som tager din angst, og du får fred indeni, jeg kan sige til dig det er en god føelse den dag den evige angst stopper, jeg tænkte da jeg skrev første gang der måtte ligge noget større bag dig fra din barndom, og helt klart du har nok også fået psykiske skader og måttet fortælle noget andet, om hvor din far var henne, eller det er derfor du aldrig har talt om dine føelser, til nogen, for du vidste du selv var sårbar, og kunne risikere at blive drillet. og du har samtidigt beskyttet din far, og derfor, du selv går ned med flaget. det kan din krop ikke blive ved at skjule, så derfor din krop ikke vil det du vil. din krop skriger på hjælp. og inde i dit hoved siger du nej du skal være sej. , det er rigtigt godt du kan særre ord på det du føelse, og dit liv, så er der håb forude, for at du kan få hjælp. har komunen hjulpet jer med at få dig ind på det rette spor. eller er det ved egen hjælp. jeg tænker hvis komunen stadig er indover de kunne bevilige tilskud til psykologhjælp. du kan også få terapi igennem sensitiv-care de kan også hjælpe dig mere på vej, de kan samarbejde det er helt befriende at vide at det man grorde da man var barn og ung havde en grund, og det boglige, det har vi alle, vi tror vi ikke var gode til det, men du har det nede i din langtidshukommelse, de fleste tænker kun med langtidshukommelsen, så derfor kan det tage lang tid at finde emnet frem, men når først du har fundet det kan du ikke lige lukke ned igen, vi og ingen kan gøre dig glad igen, du kan gøre dig glad igen, du kan synes noget er sjov, ingen kan gøre dig sur, vi kan sige noget du bliver sur over, men det er dig selv der gør dig glad og sur, du kan høre noget musik du elsker og du kan se en skør og sjov film, igen og igen bare med noget nyt, og ja det er en god ting at lukke verden ude for en tid, og få meget hvile, få sovet meget så din hjerne bliver klar igen til at møde nye mennesker. jeg tænker du skal have orlog for din skole, måske er det ikke det du skal, hvis du siger at skolen ikke var din stærke side, ser jeg det læsning for dig som en svær opgave, og du ikke forstår læren, eller retter sagt læren ikke forstår dig , det er da også en grund til at lukke hele verden ude, tænk over hvad du vil med dit liv. for du kommer ikke til at passe til flertallets kasser, du er helt unik person, som kan blive leder for andre hvis du får de rette betingelser. og muligheder, men du skal selv være parat til at gøre det føelsesmæssig, du skal arbejde dig op fra det mindre til din drømme verden, så kan du udrette de ting du har mod på. prøv at lade være at sætte vækkeuret og se hvor mange timer du sover i træk hver dag, så mange timer som du sover har din hjerne brug for at sove, for at den kan modtage ny frisk undervisning, når du får sovet det du skal, er du ikke mere i så dårlig humør. og frisk luft. men undgå mange mennesker på en gang, og store fester, og drukture det tære ekstra på kroppen. og man kan være træt i en uge eller to efter inden hverdagen igen er normal. tale med Dorthe gjerlevsen sensitiv -care hun er vældig sød, og lyttene og vil modtage dig, så hol dig ikke tilbage. også tale med lægen, om beroligende medicin og sygemelding eller orlog. håber du finder det du ønsker at lave. find noget du selv brænder for. ikke hvad dine forældre synes er bedst for dig. pøj pøj