Svar til nhs angående magnesium
Hej Nhs
Som svar på dit spørgsmål i tråden om tinnitus, kan jeg give dig følgende svar:
Jeg har taget skiftende doser af magnesium og fra skiftende præparater gennem tiderne, og jeg tager fortsat magnesium. Jeg har hele tiden forsøgt at tage hensyn til det faktum, at de forskellige næringsstoffer indgår i et samspil. Jeg er meget betænkelig ved monoterapi (altså forsøg på at løse helbredsproblemer ved at tage ét enkelt næringsstof).
Oprindelig fik jeg foretaget den såkaldte Organix-test:
http://www.users.globalnet.co.uk/~bheal ... 20test.htm
Det var på grundlag af denne undersøgelses resultat, at en kostvejleder sammensatte en kosttilskudsplan, som skulle helbrede mig for mine helbredsproblemer, som var: behandlingskrævende forhøjet blodtryk, tilbøjelighed til at få svær depression og vedvarende træthed.
Kostvejlederen lagde vægt på, at jeg skulle tage lige store doser af calcium og magnesium. Begge dele skulle ifølge eksperterne være gavnlige for mine helbredsproblemer. Jeg tog produktet Cal-mag fra Solaray, som indeholder både kalk, magnesium og D-vitamin, og hvor magnesium-indholdet foreligger som tricalcium-citrat og magnesium-oxid. Til at begynde med fik jeg tre kapsler dagligt, hvilket vil sige 500 mg magnesium dagligt, foruden hvad der var i min daværende vitaminpille.
Kosttilskuddene var meget dyre, og da jeg i forvejen betaler mange penge for både blodtryksmedicin og perikon, som jeg er nødt til at tage forebyggende mod depression, og desuden dengang også var i psykoterapi, valgte jeg efterhånden at skære ned på tilskuddene.
I de sidste par år og til dels som en følge af, at du begyndte at advare mod calcium, har jeg været i en overvejelsesfase, hvor jeg famler mig lidt frem. Jeg forsøger i så høj grad som muligt at få de vigtige næringsstoffer fra maden. F.eks. spiser jeg masser af mandler og nødder, grønt og frugt. Men jeg tager stadig magnesiumtilskud, for tiden i alt 350 mg (1 stk. pille af mærket Magnesium fra Biosym, plus det, der er i vitaminpillen Omnix, også fra Biosym).
Jeg ser nu, at magnesium foreligger som magnesium-pidolat og magnesium-oxid i Omnix. Hvad angår magnesium, har jeg aldrig skænket det en tanke, hvordan det er bundet, rent kemisk.
Du har skrevet i føromtalte tråd om tinnitus:
”Man skal forsøge at finde ud af, hvad man mangler af essentielle stoffer og hvad man får for meget af i den kost man spiser. Mangler man magnesium er det selvfølgelig det, man skal have, enten i kostomlægning eller som tilskud.”
Det lyder jo enkelt! Men man kan bare ikke få tjekket, om man mangler magnesium via en almindelig blodprøve, da det meste af organismens magnesium sidder andre steder end i blodet. Derfor famler man i blinde!
Du skriver videre:
”Har man f.eks. en depression, som i mange tilfælde skyldes ubalance i Cal/Mag, kan denne depression helbredes på kort tid (1-3 uger) ved at indtage Magnesium.”
Det var noget af en påstand! Jeg finder det forkasteligt, at du kommer med den slags uvederhæftige påstande, som virker som en bagatellisering af komplicerede helbredsproblemer, som selvfølgelig skyldes en kombination af belastninger, herunder psykiske eller traumatiske. Jeg finder det absolut sandsynligt og endda bevist, at der ved mange depressioner også er tale om fejlernæring, men at reducere depressioner til blot at skyldes mangel på ét enkelt næringsstof er altså dybt godnat, efter min mening!
I øvrigt har tendenser til depression hos mig i de seneste år været udløst af mangel på næringsstoffet kalium. Kaliummangel kan man heldigvis måle med nogenlunde præcision via en blodprøve.
Jeg har altså taget magnesium i mange år og tager det fortsat, samtidig med at jeg forsøger at spise en alsidig og sund kost. Men mine helbredsproblemer er de samme, som de hele tiden har været – dog med en tilføjelse: Nu får jeg også anfald af atrieflimmer. Japanske forskere mener, at atrieflimmer kan skyldes mangel på bestemte næringsstoffer!
Ja, men hvilke? Det kan man jo ikke vide. Det er derfor, at jeg ville foretrække at få næringsstofferne fra maden, fordi man på den måde er bedre sikret mod de ubalancer, der kan opstå, når man tager tilskud.
Mange hilsner
Kameliadamen

Kommentarer
Hvis man får nok calcium i kosten og mangler magnesium skal man ikke tage et blandingprodukt som også indeholder calcium. For det medfører bare at ubalancen stadigt er tilstede. Man skal også vælge et magnesiumtilskud som er let optageligt i kroppen såsom magnesiumcitrat og undgå mangsiumoxid, da det nærmest er ubrugeligt pga. en meget dårlig optagelse.
Nu er det ikke mig som kommer med påstande, men flere forskere som mener at magnesiummangel er skyld i langt de fleste tilfælde af depression. Men selvfølgelig kan det skyldes andre ting, hvor f.eks mangel på zink bestemt også kan være årsagen. Zink er betydeligt mere vigtigt en de fleste tror.
Den men at spise sundt og varieret er en smuk tanke, men når man læser at vores næringstoffer i vores kost nærmest er halvveret de sidste 70 år, er det så at sige umuligt at få dækket vores behov af nogle vigtig essentielle stoffer såsom magnesium og zink.
Lige et studie vedr. zink og depression.
http://www.jad-journal.com/article/S0165-0327(10)00360-5/abstract
http://journals2.scholarsportal.info/de ... srorct.xml
Ja, jeg manglede måske at skrive, at når jeg fortsat tager alle disse kosttilskud, skyldes det, at jeg ikke mener, at jeg kan få tilstrækkeligt med næringsstoffer via kosten. Det store problem er jo, at min medicin driver næringsstoffer ud af organismen. Det gælder først og fremmest den vanddrivende medicin Centyl, som driver zink, magnesium, kalium, natrium og Q10 ud af organismen.
Desværre har jeg ikke oplysninger om, hvilke mangler mine andre slags medicin medfører, men der skal nok være nogle.
Kostvejlederen var meget ivrig fortaler for zink, som jeg tog pæne mængder af indtil for to år siden, hvor jeg fik mit første anfald af atrieflimmer, og hvor jeg bagefter læste, at for meget zink kunne have skylden for anfaldet. Derefter skyndte jeg mig at droppe det ekstra zink-tilskud, sådan at jeg i de sidste to år kun har fået 10 mg zink fra den daglige vitaminpille.
Ironisk nok ophørte jeg med at tage Cal-mag, hvor magnesium-indholdet delvist er kemisk bundet som citrat, og skiftede til Biosyms produkt, hvor magnesium IKKE er bundet til citrat, fordi du begyndte at skrive, at man kunne få for meget kalk. Siden dengang har jeg ikke taget ekstra tilskud af kalk. Men jeg har så åbenbart fået mit magnesium-tilskud i en form, der er svær for organismen at optage. Det var jo ikke nemt at vide.
Jo, det er dig, der kommer med påstande, når du refererer andres påstande. Det er værst, når du ikke angiver kilder til påstandene, så man selv kan tjekke, om det er noget, man vil fæste lid til.
Jo mere usædvanlige, påstandene er, jo mere behov er der for at nuancere og forklare, hvor meget tillid man kan have til disse påstande. Det er ikke nok, at en tilfældig forsker har skrevet, at de fleste depressioner kommer af magnesiummangel. Enhver kan påstå alverdens ting. Erfaringen viser jo, at depressioner kommer af stress, traumer og andre psykiske belastninger. Det er absolut muligt, at ekstra stress-hormoner gør behovet for f.eks. magnesium større. Men sagen er jo, at enhver med depressionserfaringer vil føle, at du bagatelliserer depression, når du skriver, som du gør.
Vil du mene, at der overhovedet ikke er behov for psykologbehandling til depression?
I det omfang mine depressioner har haft noget med mangeltilstande at gøre, har der især været tale om jernmangel og kaliummangel. Desuden spillede mangel på essentielle fedtstoffer nok også en betydelig rolle. Jeg er en af dem, der brugte margarine til madlavning – indtil for 8-9 år siden. Nu er jeg påpasselig med at få essentielle fedtstoffer i tilstrækkelig mængde.
Jeg undrer mig meget over, at en forsker kan mene, at netop magnesiummangel kan have hovedrollen i forbindelse med depression, når der nu er så mange næringsstoffer, der er afgørende for et psykisk velbefindende.
Jeg er åben for nye forslag, men jeg er efterhånden træt af fikse ideer.
Og jeg er begyndt at dyrke mine grønsager og bær selv )
Godt nytår!
Kameliadamen
Jeg har igennem 4 mdr sloges med angst og tåget bevidsthed..
Her den anden aften sad jeg og havde tåre i øjnene var angst og følte alt uoverskueligt .. jeg spiste 6 små kartofler 2 skefulde havregryn og en skefuld honning samt laksefilleter
Der gik en 30-40 min så begyndte der at stige en varme op i mit hoved og min angst blev dæmpet voldsomt jeg sad og fik lyst til at høre musik og ringede rundt til vennerne med et stort smil i stemmen noget de ikke havde hørt et stykke tid
Jeg har ofte spist usundt men efter denne ændring og nu vedvarende kostændring med 2-3 stk berthelsen magnesium inden sengetid har mit liv ændret sig
0 tankemylder 0 angst (kun meget let angst inden aftensmaden)
Sover dejligt og desuden 1-2 stk baldrian kosttilskud ,nogle dage gør underværker...
I USA læste jeg at man gav hjemvendte soldater med PTSD en indsprøjtning med D vitamin og andre psykolog behandling
Efter 2 mdr scorede dem med D vitamintilskud tæt på eller helt symptomfri , dem med psykologhjælp havde stadigvæk kvaler
Prøv mime tips der er meget at hente ....
I mange år sloges jeg med en ekstrem følelse af, at være udmattet, fulgt af en næsten konstant hovedpine i varierende grad. Derudover bl.a. forstoppelse, div. muskelspændinger (især om natten).
For næsten 3 år siden sag jeg og googlede efter nogle strækøvelser, p.g.a. en meget stram/anspændt muskel mellem nakken og skulderen i venstre side, 12 behandlinger hos en fysioterapeut havde ingen effekt.
Ved et tilfælde fandt jeg noget om nogle fysioterapeuter, som i forb. med deres behandlinger brugte nogle homøopatiske piller, der hedder spascupreel.
http://www.helseplus.dk/shop/heel-spasc ... 1173p.html
De piller ændrede mit liv totalt.
Efter 2-3 mdr. fik jeg pludselig energi og overskud, jeg havde ikke længere forstoppelse.
Efter ca. 3 mdr. på den måde gjorde jeg desværre en stor fejl, og stoppede med spascupreel.
Over en periode vendte problemerne mere eller mindre tilbage.
Jeg begyndte så selvfølgelig på spascupreel igen, men kunne ikke helt opnå samme super gode resultat.
På et tidspunkt begyndte jeg så, at tage kalium (kaleorid). Dette var lidt af et forsøg, for iflg. mine blodprøver skulle jeg ikke mangle kalium, men mange af mine symptomer passede på kalium-mangel.
Kort fortalt så mærkede jeg en tydelig god effekt af kalium.
Efter at have taget kalium i en periode læste jeg igen om kaliummangel på nettet, og hæftede mig denne gang ved, at kaliummangel bl.a. kan være årsag til karpaltunnelsyndrom.
Jeg sloges i mange år med karpaltunnelsyndrom i begge hænder. I november 2010 blev jeg opereret i højre hånd, og så var det meningen, at venstre skulle opereres kort efter. Men sandsynligvis fordi jeg nu bedre kunne bruge højre hånd og dermed ikke belastede den venstre ret meget, så begyndte venstre hånd, at opføre sig helt pænt, så den blev ikke opereret.
Men i foråret i år (2014) begyndte jeg, at få problemer med venstre hånd igen, så voldsomt, at jeg indså, at en operation nok var ved at være på sin plads.
Men efter at jeg begyndte at tage kalium er problemer pist væk, jeg har ingen symptomer på karpaltunnelsyndrom overhovedet.
Hvad angår den gode effekt af spascupreel, som indeholder magnesium i homøopatisk form, så er min teori, at de har gjort, så jeg har kunnet udnytte det kalium jeg havde i kroppen, og det som jeg fik via kosten.
Så nu arbejder jeg på, at finde en balance mellem magnesium og kalium.
Jeg er begyndt, at tage kalium som cellesalt (homøopatisk), ind i mellem har jeg suppleret med et par kaleorid, men det kan jeg mærke, at jeg skal være varsom med.
Hvis jeg supplerer med kaleorid varer det ikke længe før jeg får symptomer på magnesiummangel, f.eks. muskelspændinger, de sidste 2 morgener har jeg haft en underlig fornemmelse i mine ører når jeg er vågnet om morgenen, derfor googlede jeg "magnesium+tinnitus" og fandt denne tråd.
Jeg er overbevist om, at jeg ikke reelt mangler magnesium, men at jeg har fået for meget kalium, så balancen er blevet forrykket.
Det er dælme ikke altid nemt, at være sin egen læge.
Indenfor det sidste år har jeg talt med min læge om mine fordøjelsesproblemer nogle gange, hver gang har hun konkluderet, at jeg selv skulle finde frem til hvad det er jeg ikke kan tåle.
Tanken har tydeligvis aldrig strejfet hende, at jeg kunne mangle et eller andet.
Efterhånden som jeg får mere og mere styr på magnesium og kalium, så kan jeg mærke en tydelig effekt på min fordøjelse, jeg har kunnet trappe ud af den ene slags afføringsmiddel (Moxalole), så jeg nu kun tager HUSK, og periodevis Masin.
Min fordøjelse går ikke længere helt i stå så snart jeg indtager lidt hvedemel eller mælkeprodukt.
Det lyder godt, at du har fundet hjælp til dine helbredsproblemer
Jeg kan se, at det er mig, der har startet denne tråd. Jeg har ikke genlæst den i detaljer, men siden dengang er årsagen til mine helbredsproblemer fundet:
Det startede med voldsom jernmangel, som jeg uafvidende har lidt af i flere år i begyndelsen af århundredet. Jernmanglen har givet hjerteproblemer, i form af såkaldt atrieflagren, og hjerteproblemerne har forårsaget central søvnapnø, altså at jeg indimellem slet ikke trækker vejret under søvnen.
Søvnapnø er en så voldsom belastning for organismen, at den − foruden voldsom træthed − kan udløse forhøjet blodtryk og depression, og derfor har jeg også været nødt til at tage blodtryksmedicin og et antidepressivt middel forebyggende mod depression.
Jeg husker svagt, at jeg også kortvarigt har haft tinnitus, hvilket vel er årsagen til, at jeg i sin tid har skrevet i en debat om tinnitus, men valgte et flytte en meningsudveksling med Netdoktorbrugeren nhs om kosttilskud her til debatten om vitaminer og mineraler, da den tog al fokus fra tinnitus.
Men altså, årsagen til mine helbredsproblemer er altså fundet, og jeg er i fuld gang med at forsøge at blive helbredt – først og fremmest ved hjælp af kosttilskuddet Q10. Jeg tager stadig ret meget magnesium og hele tre Kaleorid-piller (altså kalium-tilskud) dagligt.
Mange hilsner
Kameliadamen
Du skal blot være obs på, at hvis du f.eks. får for meget kalium, så kan du få symptomer på magnesiummangel, og vistnok også omvendt.
Dette har jeg nu selv prøvet et par gange.
Og det svære i det her er, at symptomerne på henholdsvis kaliummangel og magnesiummangel er næsten ens. Så det er virkelig med, at holde tungen lige i munden, og alligevel kan man (jeg) kvaje sig.
Jeg er blevet opmærksom på, at jeg i mange år, min. 19, har haft symptomer på kaliummangel.
Det symptom jeg bedst husker er, at man føler en prikken/kildren på armen, på samme måde som hvis man går gennem et spindelvæv. Dette er et typisk tegn på kaliummangel, ved jeg nu.
Det er min oplevelse, at når jeg tager magnesium i homøopatisk form, så bliver min krop bedre til, at udnytte både kalium og magnesium fra kosten.
Nb. Jeg har på det seneste købt flere bøger i en genbrugsbutik om sundhed/helbred, bl.a. en bog af Vogel, som hedder "Den lille doktor".
Det kan godt anbefales, at se efter den slags i genbrugsbutikker.
Jeg er i den situation, at jeg i forvejen skal have taget blodprøver ret tit, fordi jeg får den blodpropforebyggende medicin Marevan, som der skal være en hel bestemt koncentration af, i blodet. Lægen ved, at jeg har en tendens til at få for lavt kalium og går derfor med til at tage hyppige blodprøver til kontrol af kalium.
Jeg ved godt, at man siger, at blodprøver til tjek af kalium ikke er pålidelige, fordi kun en lille del af organismens kalium befinder sig i blodet. Men de gange, hvor jeg har fået målt lave værdier, har det passet fint med, hvad jeg mærkede.
Kaliummangel hos mig giver (ekstra) træthed, tørst og større risiko for hjerteproblemer. De gange, hvor jeg har måttet tage på sygehuset med atrieflagren, har Hjerteafdelingen hver gang målt kaliummangel. Og en enkelt gang har kaliummangel udløst en depression af en anderledes art end dem, jeg tidligere har kendt. Tilstanden mindede mest om demens, som heldigvis gik over i løbet af et stykke tid ;-)
Jeg har egentlig aldrig mærket symptomer på magnesium-mangel. Jeg spiser også ret meget frugt, mange grønsager, nødder og kerner.
Da jeg i sin tid begyndte at tage magnesium-tilskud, var det, fordi jeg havde voldsomme symptomer fra hjertet. Jeg havde læst, at magnesium skulle kunne hjælpe. Men det gælder jo nok kun, hvis man i forvejen mangler det! Det var jern, jeg manglede (ved jeg nu), og det hjælper magnesium selvfølgelig ikke på.
Når jeg fortsat tager magnesium, skyldes det, at min vanddrivende medicin foruden kalium også uddriver magnesium, og desuden fordi jeg har læst, at det er vigtigt at have tilstrækkeligt med magnesium for at undgå kalium-mangel.
Jeg har efterhånden lært at leve med denne tendens til kaliummangel, men selvfølgelig er det jo muligt, at denne tendens af en eller anden grund forsvinder. Så selvfølgelig skal jeg da også passe på, at jeg ikke får for meget. Men jeg stoler faktisk på blodprøverne.
Jeg har altid læst, at man ikke kan få for meget magnesium. Det overflødige vil bare forsvinde sammen med urinen, så vidt jeg ved.
Mange hilsner
Kameliadamen
"Jeg ved godt, at man siger, at blodprøver til tjek af kalium ikke er pålidelige, fordi kun en lille del af organismens kalium befinder sig i blodet. Men de gange, hvor jeg har fået målt lave værdier, har det passet fint med, hvad jeg mærkede."
Det er jo bare dejligt, og en hel del nemmere, når tingene hænger sammen på den måde.
I lang tid afviste jeg, at prøve med kalium, fordi mine kalium-tal var rigtig pæne, jeg husker dem ikke præcist, men de var over middel.
"Kaliummangel hos mig giver (ekstra) træthed, tørst og større risiko for hjerteproblemer. De gange, hvor jeg har måttet tage på sygehuset med atrieflagren, har Hjerteafdelingen hver gang målt kaliummangel. Og en enkelt gang har kaliummangel udløst en depression af en anderledes art end dem, jeg tidligere har kendt. Tilstanden mindede mest om demens, som heldigvis gik over i løbet af et stykke tid ;-)"
Jeg kan genkende nogle af dine symptomer.
Undervejs overvejede jeg flere gange, om det kunne være en depression, for det lignede, men så alligevel ikke helt.
Lidt pudsigt du bruger ordet "demens", for det er faktisk den betegnelse, der dækker allerbedst. Jeg er dog først blevet bevidst om det efterhånden som jeg har fået det bedre.
Jeg plejer at sige, at "min hjerne er begyndt at virke igen", ting som før føltes som en bjergbestigning er nu blot rutine, jeg kan igen have flere bolde i luften på samme tid, og det er blevet almindeligt, at ting "popper op", så jeg bliver obs på noget jeg skal huske, før smuttede tingene bare for mig (altså glemte det).
"Da jeg i sin tid begyndte at tage magnesium-tilskud, var det, fordi jeg havde voldsomme symptomer fra hjertet. Jeg havde læst, at magnesium skulle kunne hjælpe. Men det gælder jo nok kun, hvis man i forvejen mangler det! Det var jern, jeg manglede (ved jeg nu), og det hjælper magnesium selvfølgelig ikke på."
Magnesium virker muskelafslappende, og ja, hjertet er en muskel.
Det er bare trist, at man er nødt til selv, at eksperimentere med tingene, jeg har da flere gange tænkt, om det nu er klogt det jeg gør, men hvad er alternativet?
Jeg har heldigvis haft god hjælp fra min mor, hun har det meste af en sygeplejerskeuddannelse i bagagen og har dér lært en masse om kost og ernæring, og eftersom det altid har interesseret hende har hun jo suget til sig når nye informationer har været tilgængelige.
Min morfar var også lidt af en "medicinmand", men han havde jo slet ikke adgang til den viden, som vi har nu.
"og desuden fordi jeg har læst, at det er vigtigt at have tilstrækkeligt med magnesium for at undgå kalium-mangel."
De 2 mineraler arbejder sammen og der skal være en balance mellem dem, og det er den jeg arbejder på at finde.
På baggrund af de erfaringer jeg gjorde for et par år siden, har jeg i lang tid haft en teori om, at når først jeg har fået "fyldt kalium-depoterne op", så forventer jeg, at kunne nøjes med fremover at tage magnesium, fordi, at magnesium skal være tilstede for at udnytte det kalium jeg får fra kosten.
Jeg har en teori om, at jeg engang, måske om adskillige år, også vil kunne lade være med, at tage magnesium, men jeg er s'gi ikke sikker på, at jeg tør prøve.
"Jeg har efterhånden lært at leve med denne tendens til kaliummangel, men selvfølgelig er det jo muligt, at denne tendens af en eller anden grund forsvinder. Så selvfølgelig skal jeg da også passe på, at jeg ikke får for meget. Men jeg stoler faktisk på blodprøverne."
Det er rigtig heldigt, at du kan bruge blodprøverne som vejviser, for det er virkelig om, at holde tungen lige i munden når man skal skelne mellem for meget af det ene, eller for lidt af det anden o.s.v.
Det er ikke længe siden, at jeg troede, at jeg var i underskud af magnesium, p.g.a. symptomerne, men set i lyset af hvad jeg tog kunne det ikke passe, jeg endte med, at komme frem til, at jeg havde fået for meget kalium.
Og så handler det jo "bare" om, at få lidt kalium væk igen. Dels ved, at lade være med at tage mere, men også ved, at spise lidt kage eller slik, for jeg har erfaret, at min mor har helt ret i, at "sukker er en kalium-tyv".
"Jeg har altid læst, at man ikke kan få for meget magnesium. Det overflødige vil bare forsvinde sammen med urinen, så vidt jeg ved."
Jeg har det ikke frisk i hukommelsen, men mon ikke det samme gælder for kalium, når bare nyrerne fungerer som de skal.
Undervejs i alt det her har jeg tit tænkt, at hvis ikke jeg tilfældigvis var kommet på sporet af en løsning på mine problemer, så kan jeg have en mistanke om, at jeg ville have end med en diagnose som "kronisk træthedssyndrom" ell.l., og jeg har faktisk flere steder mødt meninger om, at kalium med stor sandsynlighed ville have en god effekt på denne lidelse.
Fortsætter i næste indlæg.
Så jeg har en teori om, at mennesker med kronisk træthedssyndrom måske også kan have haft et overforbrug af enten sukker eller kaffe.
Kaffe indeholder kalium, men det trækker mere kalium ud end det tilfører.