svær depression
jeg er en kvinde på 43 år, som altid har klaret min hverdag og mine børn alene..jeg har 2 drenge på 19 og 23 år ham jeg har på 23 er stærkt udviklingshæmmet og jeg er værge, ved samtaler, bo sted,mm han er hjemme ved mig hver anden week samt alle ferier helligedage mm. han har boet hjemme ved mig til sit 18 år.. ide han er som en på 3 år kan ikke læse,skrive,regne,el kan klokken,...han er ikke renlig og kræver mandopdakning 90% a sin tid han kan ikke være alene el færdes i trafikken alene.
børnenes far har ikke været med på banen de sidste ti år pga min søn fortæller mig hans far var pedofil.. min søn havde set noget film hvor han(far) var med.rystende og dybt i scok var jeg .og derefter måtte melde ham til politiet siden har vi ingen kontakt haft til ham det er tilb i start a 2003 siden har jeg været alene med mine drenge..
jeg havde i en periode derefter det svært.minsøn på 19 idag, gik til psykolog den store forsttod det ikke rigtigt
jeg er det de kalder for et fortidl voksen barn ide jeg i min barndom fik forældre rollen over 3 mindre søskende i al min barndom. min mor var der ikke..vokset op med en mor der altid lå i sengen , og jeg ordnede alt der´hjemme llige fra mad,tøjvask til afl. a de mindre i vuggestue skole mm...
det startede faktisk med kraftig hjertebanken, jeg ikke kunne huske, hvor jeg skulle hen el hvor jeg var. kunne køre i min bil og ikke vide hvor jeg var på vej henad. pludseligt men 3-6 sek senere faldt tiøren jo..jeg havde og har stadig konstant hovedpine som er blevet til kronisk migrene.. jeg sover ikke om natten vågen fra 3-6 gange hver nat dette stod på i 3-4 uger nu nede på 2-3 gange hver nat,,ufatteligt rastløs er jeg blevet ukonsentreret og kort lunte...tuder over ingen ting.
.føler mig fuldstændig ligeglad med alt lige bortset fra min syge søn ,den mindste a drengene klarer sig- kæretse og flytter hjemme fra her om 14 dage de flytter sammen dejligt...den ligegyldighed jeg føler er jeg bange for, ide jeg altid har været positiv tænkende og handlende får dette her..men det er ovre.. jeg maler ikke mere, min guitar står stille, venner bliver? sat på standby... jeg har været til læge fået nogle piller jeg skal tage de næste 3 uger ?men jeg tror på samtaler er at fortrække ved det ik...bekendte og familie taler jeg med kun i tlf ellers finder jeg en undskyldning for ikke at ringe?det er aldrig sket før jeg er yderst social anlagt ellers...breve åbnes ikke regninger bliver ikke betalt til tiden....ja jeg kunne blive ved faktisk....
jeg er træt i hovedet meget af tiden, jeg har gået med en tanke mere pga at min søn ikke kan klare sig uden mig ..at det ville være fredsfyldt hvis han går væk før mig den dag det skal ske tænker ikke på selvmord overhovedet det fraholder han mig... jeg har tænkt dette et par år nu men kun pga han ingen andre har end mig og er yderst afhænnig af mig på alle fronter...og ikke forstår..
jeg har aldrig fået hjælp omkring min barndom eller min store søn eller da deres far forsvandt ud af vores liv.. jeg spurgte på psykolog ved lægen men fik citalopram mod depression hvilke jeg også har tror jeg .men hvad kan jeg evt få hjælp til ?tænker på psykolog... økonomisk- ide jeg efter lang tids. svær migrene og konstatering af rygerlunger er røget på kontanthjælp.. jeg er meget i tvivl omkring .hjælp i det hele taget.. hvor går jeg hen evt..hilsen esbjerg...
børnenes far har ikke været med på banen de sidste ti år pga min søn fortæller mig hans far var pedofil.. min søn havde set noget film hvor han(far) var med.rystende og dybt i scok var jeg .og derefter måtte melde ham til politiet siden har vi ingen kontakt haft til ham det er tilb i start a 2003 siden har jeg været alene med mine drenge..
jeg havde i en periode derefter det svært.minsøn på 19 idag, gik til psykolog den store forsttod det ikke rigtigt
jeg er det de kalder for et fortidl voksen barn ide jeg i min barndom fik forældre rollen over 3 mindre søskende i al min barndom. min mor var der ikke..vokset op med en mor der altid lå i sengen , og jeg ordnede alt der´hjemme llige fra mad,tøjvask til afl. a de mindre i vuggestue skole mm...
det startede faktisk med kraftig hjertebanken, jeg ikke kunne huske, hvor jeg skulle hen el hvor jeg var. kunne køre i min bil og ikke vide hvor jeg var på vej henad. pludseligt men 3-6 sek senere faldt tiøren jo..jeg havde og har stadig konstant hovedpine som er blevet til kronisk migrene.. jeg sover ikke om natten vågen fra 3-6 gange hver nat dette stod på i 3-4 uger nu nede på 2-3 gange hver nat,,ufatteligt rastløs er jeg blevet ukonsentreret og kort lunte...tuder over ingen ting.
.føler mig fuldstændig ligeglad med alt lige bortset fra min syge søn ,den mindste a drengene klarer sig- kæretse og flytter hjemme fra her om 14 dage de flytter sammen dejligt...den ligegyldighed jeg føler er jeg bange for, ide jeg altid har været positiv tænkende og handlende får dette her..men det er ovre.. jeg maler ikke mere, min guitar står stille, venner bliver? sat på standby... jeg har været til læge fået nogle piller jeg skal tage de næste 3 uger ?men jeg tror på samtaler er at fortrække ved det ik...bekendte og familie taler jeg med kun i tlf ellers finder jeg en undskyldning for ikke at ringe?det er aldrig sket før jeg er yderst social anlagt ellers...breve åbnes ikke regninger bliver ikke betalt til tiden....ja jeg kunne blive ved faktisk....
jeg er træt i hovedet meget af tiden, jeg har gået med en tanke mere pga at min søn ikke kan klare sig uden mig ..at det ville være fredsfyldt hvis han går væk før mig den dag det skal ske tænker ikke på selvmord overhovedet det fraholder han mig... jeg har tænkt dette et par år nu men kun pga han ingen andre har end mig og er yderst afhænnig af mig på alle fronter...og ikke forstår..
jeg har aldrig fået hjælp omkring min barndom eller min store søn eller da deres far forsvandt ud af vores liv.. jeg spurgte på psykolog ved lægen men fik citalopram mod depression hvilke jeg også har tror jeg .men hvad kan jeg evt få hjælp til ?tænker på psykolog... økonomisk- ide jeg efter lang tids. svær migrene og konstatering af rygerlunger er røget på kontanthjælp.. jeg er meget i tvivl omkring .hjælp i det hele taget.. hvor går jeg hen evt..hilsen esbjerg...
Kommentarer
Jeg har selv være ramt af svær depression 3 gange, og hver gang er jeg kommet ud af det uden antidepressiv men det er en svær kamp at slås..
Psykolog vil være mit bedste bud til dig, da psykologhjælpen var min redning og grunden til jeg er her idag... ang. det økonomiske forstår jeg din bekymring for psykologer er på ingen måde en billig ting at gå til... Jeg gav 300kr pr konsultation med lægehenvisning og uden henvisningen kostede hun 800 kr, så henvisningen er guld værd... Jeg var selv på SU da jeg var nede, og med en psykolog 4 gange på en måned i starten, var 1200 meget ud af de 2100 jeg fik udbetalt, men gjorde op med mig selv at jeg havde brug for hjælp nu, og jeg fortjente det efter mange år af forsømmelse af migselv... En af de gode ting man kan gøre når man får diagnosen "depression" er at finde årsagen, for har man årsagen vil man nemmere kunne forholde sig til det.
Nogle redskaber jeg brugte da jeg var deprimeret var fx at skrive... At få tankerne og følelserne ned på papir, for det er de meget nemmere at holde styr på. Samtidig kan dagbog være en god ting... der er kun én regel, og det er, at man hver dag skal nævne 3 gode ting man har oplevet den dag, det måtte gerne være det samme flere dage i træk, men man skulle lige tænke sig om, ikke tænke negativt osv... Det hjalp meget...
En anden ting, der kan være godt, er at finde noget du elsker eller er god til... om det er at male, tegne, synge, danse osv, jamen spring ud i det selvom det måske virker uoverkommeligt... men det lindrer utrolig meget..
Depressioner er en skidt ting at få konstateret og det er en diagnose, der vil følge en resten af livet mere eller mindre da man trods "kurerring" altid vil være i farezonen for tilbagefald, som er hyppige for depressioner.. Det lyder som en trist diagnose, men så længe man har i sindet at man skal tage alt stille og roligt burde det gå.. Hvis man, som jeg nævnte i starten, kender årsagen til hvorfor verden kollapsede skal man altid være obs på det, da den årsag ofte er årsagen for tilbagevendende depressioner...
Jeg håber alt det bedste for dig, og håber du vælger psykologhjælpen da den er mere end guld værd!
Håber du kunne bruge svaret!
Mange hilsner fra Rikke
Lyder da til at du har en hel masse som fylder omkring dig og måske knap så meget "pleje af dig selv". Det er rigtig vigtigt.. Især når du kæmper så meget for og med din søn.
Jeg er selv lige pt. på rette vej ud af en depression. Der er stadig et stykke vej igen, men der er flere lyse sider og jeg bliver mere og mere "mig selv".
Jeg syntes helt bestemt du skal finde ud af om du kan få hjælp til psykolog. Ellers må du få en lægehenvisning, så koster det "kun" omkring 300,- pr. gang. Jeg får selv psykolog hjælp lige pt. og det hjælper mig rigtig godt. Har heller ikke masser af penge men har besluttet at der SKAL være råd til det. Ellers må jeg snakke med banken. For det er vigtigt for min helbredelse og for MIG. Nogen gange SKAL man være lidt egoistisk og ud fra hvad du skriver tror jeg ikke det er noget du er særlig tit??? Men hvis ikke du skal ryge længere ned tror jeg det er vigtigt du får hjælp NU... Måske den antidepressive medicin også skal til, det ved jeg ikke men kan varmt anbefale at "ofre" en god psykolog og få hjælp til at komme videre. Det er rart at snakke med en professionel. Håber virkelig du finder ud af at komme videre.. Og passe på dig selv. Husk der er kun dig til det;)
Knuz fra en som også slås med et tungt dumt hoved som smerter voldsomt i perioder. (Og jeg har 3 dejlige små børn, så ikke nemt at finde ro;) Men som der er en der foreslår dig, find noget som gør dig glad... Jeg har fundet glæde i løb. Og det er fantastisk hvad det gør ved/ for mig... Find noget der gør dig glad og gør det jævnligt.
Blev vist lidt rodet. Men håber du kan finde hoved og hale i det og måske endda bruge det til noget;)
Lonnie;)