Har jeg anoreksi?

Amalie97

Hej alle. Jeg er forvirret, jeg kan ikke finde ud af om jeg har anoreksi. Jeg er ikke utilfreds med min krop eller noget, jeg spiser bare ikke. Jeg kan også bare kigge på min mave hvis den er sulten, også bare sige; ''Stop! Du er ikke sulten!'' også er jeg ikke sulten. Jeg har ikke lyst til mad eller at spise, og tit når jeg spiser får jeg kvalme og har lyst til at kaste op. Hvad sker der?

Helle8

Hej
Ønsker du ikke at spise, siden du siger stop til maven, må der være en årsag?
Tag evt. en snak med Landsforeningen for Spiseforstyrrelse om din tvivl.
Ellers er det normalt ikke at være lige sulten altid. God bedring Helle8

spider68

Hej nej jeg tror ikke du har anoreksi, du fortæller om dit liv med angst, jeg kender også det du skriver, også med evig angst men også med maden og sulten, det er en måde vi bruger for at kontrolere vores krop. vi mærker sult, men bevidst fornægter at kroppen skal have med, for vi vil selv bestemme hvornor vi skal spise, men problemet er bare at det er vores mave der bestemmer, og når vi ikke gør det som kroppen vil at spise, laver vores mave meget mave syre, og vi får kvalme og skal kasteop når maven er tom, når vi piner den til det yderste, og når vi får mad kan vi godt kaste op for vi har ventet forlænge med at spise, men så er det godt lige at tage en banan, et stykke druesukker, for det stopper kvalmen, for vores blodsukker bliver meget lav når vi presser kroppen til ikke at få mad, og vi får også mavesår når vi bliver ved sådan, for en mave uden mad etser maven indeni , det er en slags straf til os selv , når vi gør det, vi straffer os selv, fordi vi er blevet omsorgssvigtet, vi påtager os selv skylden ubevidst for noget af det vi har været igennem, og det er en slags selv had, og at vi ikke respektere det vores krop har brug for, jeg gør det også med at holde urin længere, men får dog dårligsamvittighed, at nu må jeg heller gå derud, inden min blære springer, om din psykolog kan hjælpe dig til at stoppe det og tænke bedre om dig selv ved jeg ikke. når jeg er ensom, straffer jeg mig selv mere, jeg kan heller ikke rigtigt holde mit eget selvskab ud i længden, og skal helst lave noget kreativ. for at få tankerne væk fra det det engang var, jeg forstår ikke de forældre der forlader deres børn at tage ind ibyen , eller på arbejde mens barnet er helt alene hjemme, min mor fortalte mig at en af mine søstre havde været derhjemme i gården at sove til middag, og de voksne gik i roe marken og hakkede roer. og posten kørte forbi og fortalte hvis barnet var vågen. det var i 1950 erne, det forstår jeg slet ikke de turde. men der var vel ikke skygge på marken. det er da bare et held der ikke er sket noget uden opsyn. jeg selv var også et ojeblik uden opsyn , i landbruget jeg var under 2 år, og spiste jernvitreol. i dag til mos i græsplæner, men dengang omkring 1970 blev det brugt til jern tilskud til smågrisene, men det var hurtigt til læge, jeg blødte ud af tarmen og alle mine slimhinder i tarmen blev skadet. så min mave har aldrig fungeret særlig godt.