Bitterhed over tingene
Jeg føler lidt, at jeg er i krise.
Jeg sluttede min studentereksamen her i sommers og siden da, har tingene ikke helt gået som jeg gerne ville. Min drøm var, at efter endt gymnasietid, ville jeg afsone min værnepligt, for derefter at arbejde nogle måneder med det mål, at tage ud af rejse.
Desværre skulle det vise sig, at jeg har en skævhed i ryggen, som gør, at jeg er blevet erklæret uegnet til værnepligt. Fair nok, så må jeg satse på arbejdet. Så kommer jeg så ud til et benhårdt arbejdsmarked, hvor jeg stadig ikke har kunne finde et fast job. Så rejsen bliver heller ikke til noget foreløbig.
Mit problem er nu, at jeg er blevet utrolig sortsynet og bitter. Min kæreste og en masser af mine kammerater er nemlig nu ude at rejse eller sidder i et fedt job.
Imens sidder jeg er i suppedasen og er trist og bitter. Min kæreste vil så gerne dele ud af hendes rejse, når vi snakker sammen, men jeg kan slet ikke overskue det og bliver bare bitter og bebrejdende, når jeg hører om de fede ting, hun har oplevet, penge hun har brugt etc. Det samme gælder for mine kammerater. Samtidig med at jeg føler denne bitterhed - og savnet af venskaberne og kæresten - bebrejder jeg samtidig mig selv for, at være så forbitret over det hele. Jeg føler lidt, at det er totalt uretfærdigt, at jeg skal sidde herhjemme, uden noget at give mig til, mens alle dem tæt på (udover familie), er ude og opleve en masse ting, som jeg selv havde set frem til. Min situation, sådan rent økonomisk og personligt, har samtidig gjort, at jeg er utrolig sortsynet og slet ikke kan se "lyset for enden af tunnellen".
Hvordan skal jeg lige tackle alle disse følelser. Og kunne der være noget om min antagelse, at jeg måske har en (let) depression?
Jeg sluttede min studentereksamen her i sommers og siden da, har tingene ikke helt gået som jeg gerne ville. Min drøm var, at efter endt gymnasietid, ville jeg afsone min værnepligt, for derefter at arbejde nogle måneder med det mål, at tage ud af rejse.
Desværre skulle det vise sig, at jeg har en skævhed i ryggen, som gør, at jeg er blevet erklæret uegnet til værnepligt. Fair nok, så må jeg satse på arbejdet. Så kommer jeg så ud til et benhårdt arbejdsmarked, hvor jeg stadig ikke har kunne finde et fast job. Så rejsen bliver heller ikke til noget foreløbig.
Mit problem er nu, at jeg er blevet utrolig sortsynet og bitter. Min kæreste og en masser af mine kammerater er nemlig nu ude at rejse eller sidder i et fedt job.
Imens sidder jeg er i suppedasen og er trist og bitter. Min kæreste vil så gerne dele ud af hendes rejse, når vi snakker sammen, men jeg kan slet ikke overskue det og bliver bare bitter og bebrejdende, når jeg hører om de fede ting, hun har oplevet, penge hun har brugt etc. Det samme gælder for mine kammerater. Samtidig med at jeg føler denne bitterhed - og savnet af venskaberne og kæresten - bebrejder jeg samtidig mig selv for, at være så forbitret over det hele. Jeg føler lidt, at det er totalt uretfærdigt, at jeg skal sidde herhjemme, uden noget at give mig til, mens alle dem tæt på (udover familie), er ude og opleve en masse ting, som jeg selv havde set frem til. Min situation, sådan rent økonomisk og personligt, har samtidig gjort, at jeg er utrolig sortsynet og slet ikke kan se "lyset for enden af tunnellen".
Hvordan skal jeg lige tackle alle disse følelser. Og kunne der være noget om min antagelse, at jeg måske har en (let) depression?
Kommentarer
hvad med at prøve røde kors om de har brugt for hjælp ---og så må du leve af din su ---
der er også andre der har brug for frivillig hjælp ---jeg er sikker på at kommer du først i gang --findes der noget andet hen ad vejen --
mange har brug for hjælp ---men de kommer ikke til dig --du skal opsøge dem ---det giver ikke penge --men-oplevelser ----
Jeg har ret svært ved at af lyset.
gå med aviser eller reklamaer ----søge ind i en børnehave --opvasker ---rengøring --det er nok ikke det du vil være en gang ---men en begyndelse på livet
søg ind på fulton ----
du skal ikke give op ----prøv noget du ikke havde drømt om --det kommer senere
Jeg har prøvet det næsten samme som dig da jeg blev student i sin tid. jeg troede også at det var ligetil at få et job og derefter komme ud at rejse. men det gik slet ikke som jeg havde drømt om. men i mit tilfælde viste det sig at jeg havde depression. jeg fik hjælp til min depression og har nu nok penge på kontoen til at tage ud at rejse. hvis man har en depression er det svært især at holde på jobbet. du skal nok komme til penge en dag. men jeg synes at du skal opsøge læge hvis du tror at du har depression. depression kan forhindre dig i at opnå penge og uddannelse, hvis ikke du får proffessionel hjælp. tit har almindelige folk heller ikke forståelse for mennesker med depression eller andre sindslidelser, som eksempelvis de to der har besvaret dit brev nada etc.
der er kommet der ind --og det skulle være ret spændende
Du kan jo altid søge studiejob ved siden af at du læser, der er ingen tvivl om at arbejdsgiverne lægger mærke til om der er go i de unge. Jeg kender flere der er i Bilka ell. lign. nogle aftener om ugen og af de penge sparer de så op til at rejse. Jeg ønsker dig held og lykke i det nye år. Vh. Janne.
Du må i gang med en uddannelse, så skal humøret nok blive bedre. Det er fremtiden, du skal satse på.