Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Åndenød

Hejsa, nogen der oplever åndenød i forbindelse med deres stofskiftesygdom? jeg har for lavt stofskifte, men har ligget for højt et stykke tid, Tsh. 0,02, nu er jeg så nedreguleret og mit tsh ligger på 0,4, men oplever stadig den dumme åndenød, især når jeg spiser. Det føles somom jeg ikke får nok ilt og ikke kan få luften helt ned i lungerne. Havde også en følelse af at noget konstant satte sig fast i halsen, mest i højre side, og jeg blev kvalt, dette er nu væk efter nedreguleringen. Men den åndenød er ret skræmmende og fremkalder en vis angstfølelse......

Kommentarer

  • Hej,

    Spørgsmålet er om det reelt er åndenød du har eller om det kunne være angst du føler? Du beskriver ikke åndenøden som noget der kommer ved bevægelse og du skriver heller ikke at du er i dårlig form eller har vægtproblemer, som jo er noget der normalt forbindes med åndenød.

    Jeg er selv stofskiftepatient og døjer samtidig med angst, som i begyndelsen netop mest føles som ikke at kunne få luft nok ned i lungerne. Jeg havde nøjagtig samme problem som dig med at være bange for ikke at kunne synke min mad uden at blive kvalt. Det er mange år siden og jeg er her endnu :)
    Angsten opstod dog inden jeg fik konstateret stofskiftesygdom, men den kan jo allerede have ligget og luret i kroppen dengang. Det er jo en langsom, snigende sygdom.

    Jeg ved at angst og stofskifte (og også depression) kan hænge sammen både på den ene og den anden led. Alle celler påvirkes jo af stofskiftesygdommen, også signalsystemet i hjernen. Omvendt kan angst (eller depression) også påvirke kroppen negativt og i teorien medvirke til at udløse stofskiftesygdommen.
    Der er ligeledes mange med et forhøjet stofskifte (også forårsaget af overbehandling) som får angstsymptomer og ved for lavt stofskifte depressionssymptomer.
    Så et godt råd er at tænke tilbage på om du tidligere i livet har haft angstsymptomer og prøve at gøre noget ved det.
    Har det ikke noget med angst at gøre, kan det være du skal nedreguleres yderligere. Dit tsh er jo stadig meget lavt, hvilket vil sige du har et noget højt stofskifte lige nu.

    Følelsen af synkebesvær kan desuden være forårsaget af struma, som en del stofskiftesyge har. Så det er da også værd at få undersøgt hos din endokrinolog.
    God bedring.

    Kh.
  • Tak for dit svar. Og ja jeg lider også af angst, generaliseret angst og får medicin for det. Ed ikke om det kan være stress betinget eller måske er det musklerne omkring min brystkasse der er lidt irriteret eller svage som de fleste andre muskler i min krop.... Ja stofskiftesygdomme påvirker alle celler og det kan jeg tydelig mærke, det er ret ubehageligt når man oplever så mange mærkelige symptomer, det er helt sikkert min krop der bestemmer tingene og ikke mig der bestemmer over min krop. Mener den at nu skal der hviles, ja så skal der hviles, den skal sørme nok sige fra når det bliver for meget og der skal desværre ikke så meget til.... Ja det er en sur sygdom at rende rundt med....

    Hilsen Christina
  • Hej hvis du føler åndenød uanset årsagen er det klogt at kontakte lægen for en sundhedstjek snarest mulig for at udelukke mere alvorlige årsager. held og lykke
Log in eller Registrér for at kommentere.