Depression og ensomhed
Jeg har igennem det sidste år været lagtidssygemeldt 2 gange. Først med en svær depression sidste år og nu med fysiske problemer (plus tror jeg har fået en svær depression igen).
Har det sidste år tager 50 mg. Valdoxan hver aften. Men har ikke kunne mærke en bedring de sidste 6 måneder. Tvært i mod, føler jeg at det går ned af bakke igen.
Grunden til at jeg tror jeg har fået en depression igen er at jeg er begyndt at lukke mig inde i mig selv igen - som jeg altid gør når jeg har det dårligt. Jeg føler ikke jeg er god nok til hverken mit arbejde eller min uddannelse, og at jeg skuffer alle omkring mig, fordi jeg har det dårligt med mig selv. Jeg bygger en mur op, som ingen kan se igennem, ikke engang mine nærmeste. Og nogle gange kan jeg ikke engang selv se igennem den. Men det er en løgn. Mit liv er en løgn.
Jeg har ingen selvtillid eller selvværd. Og ved ikke hvad jeg kan gøre mere? Har efterhånden været omkring alt.
Føler ikke at det er det værd at have det så elendigt heletiden. Det er bare IKKE dét værd.
Jeg er under uddannelse, så det er rigtig skidt at jeg ikke kan sove om natten, være vågen om dagen, og koncentrere mig i skolen.
Jeg er ovenikøbet gået hen og blevet rigtig ensom. Føler mig overset når jeg er sammen med venner og familie. De ser mig ikke alligevel, så hvorfor være her?? Er jeg sammen med en eller flere har jeg stadig en meget tom følelse inden i. Jeg smiler meget sjældent mere, og plejede altid at være glad smilende og se positivt på livet.. Men har ikke gjort det de sidste 4 år. er "kun" 22 år Og har haft 5 svære depressioner. Den første da jeg var 15 år.
Jeg græder flere gange om dagen, og kan ikke huske hvornår jeg sidst ikke har grædt mig selv i søvn.
Jeg vil gerne høre om der er nogle der kender til ligende situationer, eller kender nogen det har haft det ligene, og hvad i har gjort for at få det bedre.
Eller bare om i har nogle fifs til hvad jeg kan gøre?
For kan virkelig ikke se ud over min egen næse tip ligefortiden.
Håber på respons..
På forhånd tak..
Har det sidste år tager 50 mg. Valdoxan hver aften. Men har ikke kunne mærke en bedring de sidste 6 måneder. Tvært i mod, føler jeg at det går ned af bakke igen.
Grunden til at jeg tror jeg har fået en depression igen er at jeg er begyndt at lukke mig inde i mig selv igen - som jeg altid gør når jeg har det dårligt. Jeg føler ikke jeg er god nok til hverken mit arbejde eller min uddannelse, og at jeg skuffer alle omkring mig, fordi jeg har det dårligt med mig selv. Jeg bygger en mur op, som ingen kan se igennem, ikke engang mine nærmeste. Og nogle gange kan jeg ikke engang selv se igennem den. Men det er en løgn. Mit liv er en løgn.
Jeg har ingen selvtillid eller selvværd. Og ved ikke hvad jeg kan gøre mere? Har efterhånden været omkring alt.
Føler ikke at det er det værd at have det så elendigt heletiden. Det er bare IKKE dét værd.
Jeg er under uddannelse, så det er rigtig skidt at jeg ikke kan sove om natten, være vågen om dagen, og koncentrere mig i skolen.
Jeg er ovenikøbet gået hen og blevet rigtig ensom. Føler mig overset når jeg er sammen med venner og familie. De ser mig ikke alligevel, så hvorfor være her?? Er jeg sammen med en eller flere har jeg stadig en meget tom følelse inden i. Jeg smiler meget sjældent mere, og plejede altid at være glad smilende og se positivt på livet.. Men har ikke gjort det de sidste 4 år. er "kun" 22 år Og har haft 5 svære depressioner. Den første da jeg var 15 år.
Jeg græder flere gange om dagen, og kan ikke huske hvornår jeg sidst ikke har grædt mig selv i søvn.
Jeg vil gerne høre om der er nogle der kender til ligende situationer, eller kender nogen det har haft det ligene, og hvad i har gjort for at få det bedre.
Eller bare om i har nogle fifs til hvad jeg kan gøre?
For kan virkelig ikke se ud over min egen næse tip ligefortiden.
Håber på respons..
På forhånd tak..
Kommentarer
Der er en grund til at du har det sådan, det er sikkert noget der er sket tidligt i dit liv. Du skal have god professionel hjælp til at bearbejde det.
Jeg håber du har fulgt spiders råd eller i det mindste været til lægen og fået reguleret din medicin, ellers er det på tide med en samtale.
I tråden ’Tilbagevendende depressioner’ blev jeg hurtigt klar over at årsagen til mit personlige problem var overgreb, måske har du oplevet noget tilsvarende?
Du er velkommen til at læse med og kommentere hvis du har lyst. Jeg skriver stadig selv i den når jeg synes der er noget relevant at fortælle. KH Helle8
Jeg har dog ikke ringet til nogen endnu, men min plan er at til tage på til lægen på mandag og få en tid, og så se jeg kan få noget professionelt hjælp af den ene eller den anden slags..