Ja selvfølgelgi er det ok at se en anden når man ikke er kærester. At man lærer en at kende er ikke ensbetydende at man er kærester før man snakker om det. Så du skal bar være ærlig og sige at du så en anden mens du datede ham for da havde du ikke følelser for ham men at du afsluttede det da du fik følelser for ham, det må han da forstå du gør det være når du lyver om det. han må have fundet ud af det på et eller andet måde siden han bliver ved med at stille det spørgsmål så vær ærlig og fortæl som det er. Hvis han går fra dig af den grund så har han ikke ægte følelser for dig.
Ja, jeg er da enig med Nada. Måske I skulle prøve at definere begrebet utroskab. Man kan da ikke være tro mod personer, man ikke aner engang vil blive ens kæreste.
Min nuværende mand og jeg kendte hinanden - og var i øvrigt rigtigt gode venner - i 20 år, før vi blev kærester. Faktisk har vi har vi fået børn hver især i den periode, og vi kender/kendte hinandens tidligere ægtefæller. Først år efter vi begge var blevet skilt, fandt vi sammen - og nej, tanken om at vi således var hinanden utro den gang, har altså ikke strejfet os.
Og - jeg har da flere gange i mit liv oplevet at en mand, der startede med at være en god ven, senere er blevet kæreste, og mon ikke vi alle har oplevet det?
Det er da en yderst underlig holdning for din kæreste at have, men han HAR altså en pointe: Du har løjet for ham om det, og hvorfor i alverden har du det?
Og det er der, han måske kan have et problem med at stole på dig, for når du kan lyve om noget så uvæsentligt, som hvem du har haft sex med, før han blev din kæreste, så kan du jo lyve om hvad som helst.
Så mit forslag er da, at du hurtigst muligt får ryddet op i det, og fortæller ham, at du altså lige i farten - og måske for ikke at såre ham - stak ham den løgn, men da du virkelig er voldsomt glad for ham, så bør der også være 100% rene linier mellem jer.
Og er der ikke det - rene linier - så kommer jeres forhold ikke til at gå.
Tak for jeres svar!
Problemet med min kærester er bare at han er sygeligt jaloux. Jeg kan nærmest ikke tage i byen med mine veninder, uden han tror det er for at være sammen med andre drenge. Og han bryder sig bestemt ikke om at jeg snakker med andre fyre..
Og jeg ved jo at hans jalousi skyldes at han holder af mig. Men jeg kan bare ikke fortælle ham det nu.. Det er ligesom for sent.
Åh men det er bare så svært. For et eller andet sted synes jeg også, der er ting man skal have lov at have for sig selv. Og når man nu ikke har været utro eller noget, så har jeg vel ikke gjort noget forkert.?
Den 1,5 måned vi ikke var sammen, skyldes også hans jalousi. Han gik altså fra mig fordi han ikke kunne holde ud at han var sådan, og han sagde at det intet havde med mig at gøre.
Det er også først efter vi fandt sammen igen at vi fik kæreste-titlen på. Så jeg ser det også lidt som vi er startet på en ny, og at det at jeg så en anden i starten ikke betyder noget længere.
Skal man ikke have lov, at holde visse ting for sig selv, hvis man selv mener det er det bedste??
jeg er en mand som har prøvet noget ala det samme, bare det var min kæreste som var "utro".
hun krøb da til korset, da jeg igennem nogen tid havde mistanke til det.
hun ville ikke fortælle mig det da, hun var bange for at vi gik fra hinanden,
jeg levede med det noget tid, men efter det kunne jeg ikke holde det ud mere.
jeg blev kun mere og mere mistrorisk, snagede i hendes telefon mv. hun havde jo så ikke slettet ham som kontakt i telefonen, så vi gik fra hinanden.
den dag i dag, har jeg stadig svært ved at stole på kvinder, pga en dårlig oplevelse, så jeg ville faktisk ønske hun den gang bare havde fornægttet det, slettet hans telefon nr. og droppet kontaken helt. så ville hun havde det skidt med at lyve for mig, men med tiden glemme det, og jeg ville leve lykkeligt i uvished...
men bare vigtigt at DROPPE kontakten helt, med den 3 part, for ellers vil han opdage det. mænd er MEGET nysgerrige så vi vil finde ud af det hvis ikke kontakten bliver droppet.
jeg ved ikke helt hvordan dit forhold ser ud men hensyn til sin "elsker" men hvis han stadig er en ven så fortæl alt, det kan være med tiden han lærer at stole på dig, men hvis du aldrig snakker med ham mere, og din kæreste ingen mulighed har for at finde ud af det, så lad ham leve lykkeligt i uvished.
Okay. Du har en kæreste, der er sygeligt jaloux, og det er netop sygeligt - og det skal du sige fra over for øjeblikkeligt.
Det er ham, der har et problem, og ham, der skal gøre noget ved det. Det vil nok være fornuftigt, at han søger noget professionel hjælp, når det er sygeligt, som du skriver.
Selvfølgelig har du ret til at have ting for dig selv, selvfølgelig har du ret til at tage ud med veninderne, og nej - han har ikke ret til at få alle detailler, når du har været ude for sig selv. Og nej - I skal ikke ringe sammen konstant, så han kan kontrollere dig.
Det kan godt være, han dækker det ind med, at det er fordi han er så glad for dig, men enten elsker han dig og stoler på dig eller også gør han ikke - længere er den ikke. Han har øjensynligt et behov for at kontrollere dig, og ligegyldigt hvad du gør for at forklare og for at stille ham til pas, så vil han stadig ikke synes, det er godt nok.
Du må forklare ham, at enten gør han noget ved sit problem, eller også bliver det ham, der kommer til at ødelægge jeres forhold - ikke dig.
Du skal være voldsomt opmærksom på, hvad det her gør ved dig, for han kan faktisk risikere at få dig fuldstændigt ødelagt, inden det hele revner.
Selv om du er glad for ham og elsker ham, så vil den jalousi langsomt men 100% sikkert kvæle jeres forhold, så jo før han indser, at det altså er ham, der har et problem, og ham, der må gøre noget ved det, jo bedre.
Du kan sagtens fortælle ham, at hvis ikke han selv gør noget, så vil du forlade ham, inden han ødelægger dig.
Og til dig, Jeppe. Måske du også skulle prøve at arbejde lidt med dig selv. Som jeg læser dit indlæg, så fortæller du også om en kæreste, som havde en anden før dig? Måske endda også lige i begyndelsen af jeres kontakt?
Hvad er problemet, at hun stadig skulle have et godt forhold til en eks? Hvorfor er det forkert at være gode venner med en tidligere kæreste? Det, der betyder noget er, hvor man er NU i sit parforhold.
Jeg synes faktisk det er noget nær utilstedeligt at forlange af sin kæreste at hun/han ikke må have nogen form for kontakt til eventuelle eks'er. Det er jo for pokker et menneske, man har haft noget meget nært med - at det ikke holdt betyder jo ikke nødvendigvis, at man så skal hade vedkommende.
Jeg har da haft flere eks'er som jeg efterfølgende har haft - ja har endnu med nogen - et godt venskabeligt forhold til - det er der altså ikke noget som helst galt i, og min mand møder da også jævnligt tidligere veninder - og?? Ja, det er da hyggeligt at ses ind i mellem, men derfor dyrker man jo ikke sex med dem mere. Alle er jo kommet videre.
Jeg har f.eks. heller intet problem i at min mand og hans ekskone ind i mellem har et stort behov for at tale sammen - for pokker, de har været gift i mange år og har børn sammen. Faktisk er jeg lidt misundelig over det, for så tæt forhold har jeg ikke til min eksmand og far til mine børn - det kunne jeg faktisk godt bruge, at vi havde.
Både min mand og jeg siger da også tit til hinanden: Vor herre bevares - at få eks'en tilbage i dobbeltsengen? Nej tak. Så der er absolut ikke det fjerneste at være jaloux over.
Så - prøv lige at tænke lidt over, hvor meget ret, man i grunden har til at kræve, at ens kærestes eks altså skal slettes fuldkommen. Ekskæresten har altså også været med til at forme ens elskede til den hun /han er i dag, hvad enten man bryder sig om det eller ej. Sådan ER det.
Rigtig mange tak for jeres svar. Det var virkelig rart at dele det med nogen, som også har noget fornuftigt at svare tilbage. Også rart at høre det fra en mands side, for det er jo ikke altid til at vide hvad I går og tænker på. I går jo ikke lige frem med føleserne udenpå tøjet, tværtimod godt pakket ind
jeg kan se hvor du vil hen, og vil ikke sige jeg er uenig.
MEEEN, min ex-kæreste var mig utro i 1½ måned, hun boede sammen med sin nye kæreste, jeg boede på kasernen i det jeg lige var startet som konstabel elev.
jeg var hjemme i weekenderne og der var hun også hjemme i min og hendes fælles lejlighed, 1½ måned senere fik vi fri en dag før fra en øvelse og jeg ville tage hjem og overraske hende. det viste sig så hun ikke var hjemme, så rinede til hende og hun fortale at hun først troede jeg kom dagen efter, så hun sad hos en veninde og så film, men hun kom selvfølgelig hjem nu.
et par dage senere kunne jeg fornemme noget var galt, hun var aldrig hjemme når jeg ringede, næste weekend da jeg kom hjem begyndte jeg at snage for jeg er jo MEGET jalous, og kom til at kigge i hendes telefon, hvor jeg fandt intime beskeder til en rasmus.
Jeg konfronterede hende med det, hvorefter hun fortale hele historien, og dermed fortale at det ikke var noget nyt men at hun faktisk havde boet sammen med den nye kæreste i 1½ måned. og haft et seksuelt forhold til ham allerede inden jeg blev kærester med hende og flyttede sammen og igennem hele vores forhold på 2år.
Men pointen i alt dette er, hvis hun valgte mig og droppede kontakten med sin "elsker" og havde fornægtet at der var mere i det end somså, ville jeg aldrig have opdaget noget og jeg ville have levet lykkelig i uvished, men når hun vælger at fortælle mig det, ødelagde det selvfølgelig vores forhold, og ødelagde mig endnu mere i denforstand jeg efter det i meget langtid havde svært ved at stole på min nuværende kæreste.
så alt i alt, HVIS man allerede har droppet kontakten med den 3 part. så er mit forslag at tie stille, i det at det kun vil ødelægge mere end gavne.
MEN hvis det nu er en person som man stadig har kontakt med og "holder af" enten af venskab eller praktiske grunde, så kan man ligeså godt fortælle hele historien og tage koncekvensen af det da en kæreste som er jalous anlagt vil finde ud af det.
Kommentarer
Min nuværende mand og jeg kendte hinanden - og var i øvrigt rigtigt gode venner - i 20 år, før vi blev kærester. Faktisk har vi har vi fået børn hver især i den periode, og vi kender/kendte hinandens tidligere ægtefæller. Først år efter vi begge var blevet skilt, fandt vi sammen - og nej, tanken om at vi således var hinanden utro den gang, har altså ikke strejfet os.
Og - jeg har da flere gange i mit liv oplevet at en mand, der startede med at være en god ven, senere er blevet kæreste, og mon ikke vi alle har oplevet det?
Det er da en yderst underlig holdning for din kæreste at have, men han HAR altså en pointe: Du har løjet for ham om det, og hvorfor i alverden har du det?
Og det er der, han måske kan have et problem med at stole på dig, for når du kan lyve om noget så uvæsentligt, som hvem du har haft sex med, før han blev din kæreste, så kan du jo lyve om hvad som helst.
Så mit forslag er da, at du hurtigst muligt får ryddet op i det, og fortæller ham, at du altså lige i farten - og måske for ikke at såre ham - stak ham den løgn, men da du virkelig er voldsomt glad for ham, så bør der også være 100% rene linier mellem jer.
Og er der ikke det - rene linier - så kommer jeres forhold ikke til at gå.
Problemet med min kærester er bare at han er sygeligt jaloux. Jeg kan nærmest ikke tage i byen med mine veninder, uden han tror det er for at være sammen med andre drenge. Og han bryder sig bestemt ikke om at jeg snakker med andre fyre..
Og jeg ved jo at hans jalousi skyldes at han holder af mig. Men jeg kan bare ikke fortælle ham det nu.. Det er ligesom for sent.
Åh men det er bare så svært. For et eller andet sted synes jeg også, der er ting man skal have lov at have for sig selv. Og når man nu ikke har været utro eller noget, så har jeg vel ikke gjort noget forkert.?
Den 1,5 måned vi ikke var sammen, skyldes også hans jalousi. Han gik altså fra mig fordi han ikke kunne holde ud at han var sådan, og han sagde at det intet havde med mig at gøre.
Det er også først efter vi fandt sammen igen at vi fik kæreste-titlen på. Så jeg ser det også lidt som vi er startet på en ny, og at det at jeg så en anden i starten ikke betyder noget længere.
Skal man ikke have lov, at holde visse ting for sig selv, hvis man selv mener det er det bedste??
jeg er en mand som har prøvet noget ala det samme, bare det var min kæreste som var "utro".
hun krøb da til korset, da jeg igennem nogen tid havde mistanke til det.
hun ville ikke fortælle mig det da, hun var bange for at vi gik fra hinanden,
jeg levede med det noget tid, men efter det kunne jeg ikke holde det ud mere.
jeg blev kun mere og mere mistrorisk, snagede i hendes telefon mv. hun havde jo så ikke slettet ham som kontakt i telefonen, så vi gik fra hinanden.
den dag i dag, har jeg stadig svært ved at stole på kvinder, pga en dårlig oplevelse, så jeg ville faktisk ønske hun den gang bare havde fornægttet det, slettet hans telefon nr. og droppet kontaken helt. så ville hun havde det skidt med at lyve for mig, men med tiden glemme det, og jeg ville leve lykkeligt i uvished...
men bare vigtigt at DROPPE kontakten helt, med den 3 part, for ellers vil han opdage det. mænd er MEGET nysgerrige så vi vil finde ud af det hvis ikke kontakten bliver droppet.
jeg ved ikke helt hvordan dit forhold ser ud men hensyn til sin "elsker" men hvis han stadig er en ven så fortæl alt, det kan være med tiden han lærer at stole på dig, men hvis du aldrig snakker med ham mere, og din kæreste ingen mulighed har for at finde ud af det, så lad ham leve lykkeligt i uvished.
Mvh.
Jeppe Christensen
Det er ham, der har et problem, og ham, der skal gøre noget ved det. Det vil nok være fornuftigt, at han søger noget professionel hjælp, når det er sygeligt, som du skriver.
Selvfølgelig har du ret til at have ting for dig selv, selvfølgelig har du ret til at tage ud med veninderne, og nej - han har ikke ret til at få alle detailler, når du har været ude for sig selv. Og nej - I skal ikke ringe sammen konstant, så han kan kontrollere dig.
Det kan godt være, han dækker det ind med, at det er fordi han er så glad for dig, men enten elsker han dig og stoler på dig eller også gør han ikke - længere er den ikke. Han har øjensynligt et behov for at kontrollere dig, og ligegyldigt hvad du gør for at forklare og for at stille ham til pas, så vil han stadig ikke synes, det er godt nok.
Du må forklare ham, at enten gør han noget ved sit problem, eller også bliver det ham, der kommer til at ødelægge jeres forhold - ikke dig.
Du skal være voldsomt opmærksom på, hvad det her gør ved dig, for han kan faktisk risikere at få dig fuldstændigt ødelagt, inden det hele revner.
Selv om du er glad for ham og elsker ham, så vil den jalousi langsomt men 100% sikkert kvæle jeres forhold, så jo før han indser, at det altså er ham, der har et problem, og ham, der må gøre noget ved det, jo bedre.
Du kan sagtens fortælle ham, at hvis ikke han selv gør noget, så vil du forlade ham, inden han ødelægger dig.
Hvad er problemet, at hun stadig skulle have et godt forhold til en eks? Hvorfor er det forkert at være gode venner med en tidligere kæreste? Det, der betyder noget er, hvor man er NU i sit parforhold.
Jeg synes faktisk det er noget nær utilstedeligt at forlange af sin kæreste at hun/han ikke må have nogen form for kontakt til eventuelle eks'er. Det er jo for pokker et menneske, man har haft noget meget nært med - at det ikke holdt betyder jo ikke nødvendigvis, at man så skal hade vedkommende.
Jeg har da haft flere eks'er som jeg efterfølgende har haft - ja har endnu med nogen - et godt venskabeligt forhold til - det er der altså ikke noget som helst galt i, og min mand møder da også jævnligt tidligere veninder - og?? Ja, det er da hyggeligt at ses ind i mellem, men derfor dyrker man jo ikke sex med dem mere. Alle er jo kommet videre.
Jeg har f.eks. heller intet problem i at min mand og hans ekskone ind i mellem har et stort behov for at tale sammen - for pokker, de har været gift i mange år og har børn sammen. Faktisk er jeg lidt misundelig over det, for så tæt forhold har jeg ikke til min eksmand og far til mine børn - det kunne jeg faktisk godt bruge, at vi havde.
Både min mand og jeg siger da også tit til hinanden: Vor herre bevares - at få eks'en tilbage i dobbeltsengen? Nej tak. Så der er absolut ikke det fjerneste at være jaloux over.
Så - prøv lige at tænke lidt over, hvor meget ret, man i grunden har til at kræve, at ens kærestes eks altså skal slettes fuldkommen. Ekskæresten har altså også været med til at forme ens elskede til den hun /han er i dag, hvad enten man bryder sig om det eller ej. Sådan ER det.
jeg kan se hvor du vil hen, og vil ikke sige jeg er uenig.
MEEEN, min ex-kæreste var mig utro i 1½ måned, hun boede sammen med sin nye kæreste, jeg boede på kasernen i det jeg lige var startet som konstabel elev.
jeg var hjemme i weekenderne og der var hun også hjemme i min og hendes fælles lejlighed, 1½ måned senere fik vi fri en dag før fra en øvelse og jeg ville tage hjem og overraske hende. det viste sig så hun ikke var hjemme, så rinede til hende og hun fortale at hun først troede jeg kom dagen efter, så hun sad hos en veninde og så film, men hun kom selvfølgelig hjem nu.
et par dage senere kunne jeg fornemme noget var galt, hun var aldrig hjemme når jeg ringede, næste weekend da jeg kom hjem begyndte jeg at snage for jeg er jo MEGET jalous, og kom til at kigge i hendes telefon, hvor jeg fandt intime beskeder til en rasmus.
Jeg konfronterede hende med det, hvorefter hun fortale hele historien, og dermed fortale at det ikke var noget nyt men at hun faktisk havde boet sammen med den nye kæreste i 1½ måned. og haft et seksuelt forhold til ham allerede inden jeg blev kærester med hende og flyttede sammen og igennem hele vores forhold på 2år.
Men pointen i alt dette er, hvis hun valgte mig og droppede kontakten med sin "elsker" og havde fornægtet at der var mere i det end somså, ville jeg aldrig have opdaget noget og jeg ville have levet lykkelig i uvished, men når hun vælger at fortælle mig det, ødelagde det selvfølgelig vores forhold, og ødelagde mig endnu mere i denforstand jeg efter det i meget langtid havde svært ved at stole på min nuværende kæreste.
så alt i alt, HVIS man allerede har droppet kontakten med den 3 part. så er mit forslag at tie stille, i det at det kun vil ødelægge mere end gavne.
MEN hvis det nu er en person som man stadig har kontakt med og "holder af" enten af venskab eller praktiske grunde, så kan man ligeså godt fortælle hele historien og tage koncekvensen af det da en kæreste som er jalous anlagt vil finde ud af det.
-
Jeppe Christensen