Mit Hjerte opfører sig underligt?
Hej,
Hvor er det da godt at du nu ved, at dit hjerte ikke fejler noget.
På mig lyder det som om du har følt angst.
Angst er helt ufarligt for hjertet, men får hjertet til at pumpe hurtigere, fordi kroppen gør sig parat til at flygte eller kæmpe. Det kan tolkes som om noget er galt med én. Men det er altså ikke tilfældet ved angst. Tværtimod viser det at dit hjerte fungerer som det skal. Din krop reagerer simpelthen bare på det der foregår i dit hoved.
Vi mennesker har jo en laaang forhistorie. Engang var vi nogle mærkelige "aber" som faktisk var nødt til at kæmpe mod vilde dyr eller andre stammer eller flygte fra dem. Og den mekanisme findes stadig i vores moderne hjerner. Vi er da også stadig nødt til at kunne "flygte", hvis vi går over vejen og der pludselig kommer en bil ud foran os. Så selvom vi ikke skal flygte fra vilde dyr, så er det altså rigtig smart at vores hjerter kan pumpe hutigt, så vi kan løbe væk og redde os selv fra at blive kørt ned.
Nogen gange bliver vi bange uden at der egentlig er noget der truer os. Der er slet ingen bil eller nogen vilde dyr.
Og når vi ikke længere kan se det vi er bange for, så foregår det kun i vores fantasi. Måske i vores værste fantasi, men stadig kun i fantasien.
Jeg tror, at du er blevet skræmt af at høre om drengen som døde. Og så har du måske tænkt: Kan det nu også ske for mig? Det er naturligt at tænke sådan. Og det skal du endelig ikke være flov over. Men det er stadig kun noget du forestiller dig. Når man forestiller sig at der kan ske noget forfærdeligt, så kaldes det bekymring. Og hvis man bekymrer sig meget uden at få fornuften med i betragtning, så kan man blive angst. Man føler sig faktisk næsten ligeså bange, som hvis det nu var virkeligt.
Så jeg tror, du har oplevet et angstanfald. Det føles netop som du beskriver og mange der får angst køres i ambulance til hospitalet, fordi de tror, de fejler noget med hjertet. Men det er altså "bare" angst. Bagefter kan man måske føle sig svag eller flov. Men det er der altså ingen grund til. Du vidste jo ikke hvad der skete i dig.
Men jeg synes det er vigtigt, at du taler med nogen om, hvad du følte i situationen og hvorfor du reagerede som du gjorde, så du kan få tænkt over, hvad du egentlig blev så bange for? Kan du måske tale med dine forældre?
Hvis man har angst er rygning og alkohol faktisk en ret dårlig ting. Når man ryger, kommer der mindre ilt rundt i kroppen og dét kan få angsten til at stige. Når man drikker kan man få en følelse af at miste kontrol og blive svimmel og det kan også få angsten til at stige. Så jeg ville kvitte smøgerne og nøjes med at drikke ganske lidt, hvis jeg var dig. Du kan skam stadig gå ud med vennerne. Måske kan du endda fortælle en af dine mest forstående venner om hvordan du har det, så der er en der forstår dig, når I går ud?
Man bestemmer helt selv om man vil drikke og ryge eller ej. Så lad ikke de andres meninger påvirke dig. Du kan selv bestemme
Jeg håber jeg har ramt rigtigt med mine betragtninger? Kh.
Hvor er det da godt at du nu ved, at dit hjerte ikke fejler noget.
På mig lyder det som om du har følt angst.
Angst er helt ufarligt for hjertet, men får hjertet til at pumpe hurtigere, fordi kroppen gør sig parat til at flygte eller kæmpe. Det kan tolkes som om noget er galt med én. Men det er altså ikke tilfældet ved angst. Tværtimod viser det at dit hjerte fungerer som det skal. Din krop reagerer simpelthen bare på det der foregår i dit hoved.
Vi mennesker har jo en laaang forhistorie. Engang var vi nogle mærkelige "aber" som faktisk var nødt til at kæmpe mod vilde dyr eller andre stammer eller flygte fra dem. Og den mekanisme findes stadig i vores moderne hjerner. Vi er da også stadig nødt til at kunne "flygte", hvis vi går over vejen og der pludselig kommer en bil ud foran os. Så selvom vi ikke skal flygte fra vilde dyr, så er det altså rigtig smart at vores hjerter kan pumpe hutigt, så vi kan løbe væk og redde os selv fra at blive kørt ned.
Nogen gange bliver vi bange uden at der egentlig er noget der truer os. Der er slet ingen bil eller nogen vilde dyr.
Og når vi ikke længere kan se det vi er bange for, så foregår det kun i vores fantasi. Måske i vores værste fantasi, men stadig kun i fantasien.
Jeg tror, at du er blevet skræmt af at høre om drengen som døde. Og så har du måske tænkt: Kan det nu også ske for mig? Det er naturligt at tænke sådan. Og det skal du endelig ikke være flov over. Men det er stadig kun noget du forestiller dig. Når man forestiller sig at der kan ske noget forfærdeligt, så kaldes det bekymring. Og hvis man bekymrer sig meget uden at få fornuften med i betragtning, så kan man blive angst. Man føler sig faktisk næsten ligeså bange, som hvis det nu var virkeligt.
Så jeg tror, du har oplevet et angstanfald. Det føles netop som du beskriver og mange der får angst køres i ambulance til hospitalet, fordi de tror, de fejler noget med hjertet. Men det er altså "bare" angst. Bagefter kan man måske føle sig svag eller flov. Men det er der altså ingen grund til. Du vidste jo ikke hvad der skete i dig.
Men jeg synes det er vigtigt, at du taler med nogen om, hvad du følte i situationen og hvorfor du reagerede som du gjorde, så du kan få tænkt over, hvad du egentlig blev så bange for? Kan du måske tale med dine forældre?
Hvis man har angst er rygning og alkohol faktisk en ret dårlig ting. Når man ryger, kommer der mindre ilt rundt i kroppen og dét kan få angsten til at stige. Når man drikker kan man få en følelse af at miste kontrol og blive svimmel og det kan også få angsten til at stige. Så jeg ville kvitte smøgerne og nøjes med at drikke ganske lidt, hvis jeg var dig. Du kan skam stadig gå ud med vennerne. Måske kan du endda fortælle en af dine mest forstående venner om hvordan du har det, så der er en der forstår dig, når I går ud?
Man bestemmer helt selv om man vil drikke og ryge eller ej. Så lad ikke de andres meninger påvirke dig. Du kan selv bestemme
Jeg håber jeg har ramt rigtigt med mine betragtninger? Kh.
Kommentarer
Jeg kan lige sige, at dengang jeg røg, så oplevede jeg også nogengange at blive dårlig (rislen gennem kroppen/kortvarig svimmelhed, hjertebanken og evt. kvalme. Det kunne fx. være hvis jeg ikke havde spist eller drukket nok eller var helt vildt træt og så røg.
Måske det skete for dig, og da du så følte det ubehag, så dukkede tanken om ham drengen op hos dig, og så blev du bange, hvilket gav dig angst som gjorde symptomerne værre.
Da du så var holdt op med at ryge, og efter nogle dage tog nogle hvæs af en smøg, så havde din krop allerede vænnet sig af med alt det gift, og derfor reagerede den kraftigt, og så blev du igen angst, hvilket gjorde det værre... Eller måske var du fra start af bange for igen at få de symptomer, hvilket gjorde at du fik dem.
Psyken kan sagtens give os fysiske symptomer.
Jeg undrer mig faktisk rigtig meget over, at ingen af lægerne har nævnt angst.
Du er meget angst selvom du godt ved, at risikoen for at du skulle få hjertestop er ekstremt lille. Og det kan du ikke gøre for. Angst er meget svært at styre. Det skal man have hjælp til.
Det er derfor virkelig, virkelig vigtigt, at du får talt med nogen om din angst hurtigst muligt.
Start med at tale med dine forældre om det. Fortæl dem hvor bange du er for at det samme skal ske for dig, som skete for ham, og fortæl dem, at du ikke kan sove på grund af det.
Jeg tror, at det ville være rigtig godt for dig at få en snak med en psykolog, og jeg vil tro, at du kan komme til det gennem din skole.
Dine forældre kan hjælpe dig med at finde ud af det.
Bedste tanker herfra
P.S. Selvfølgelig skal du også til den hjertespecialist når din læge syntes det er en god idé. Men risikoen for, at noget skulle være galt med dit hjerte, når EKG'erne sagde der ikke var noget galt, er altså helt vildt lille. Jeg tror lige så meget det er for at berolige dig, at lægen vil sende dig til en specialist.
Du er jo allerede begyndt at se med nye øjne på dine tanker, bare igennem disse få indlæg. Tillykke! Tænk sig engang hvor meget du så kan ændre, hvis du begynder hos en god psykolog. Det er altså ikke småting.
Hvor er det bare godt, at du snakker med dine forældre og det er meget fint, at du beder om din fars støtte, så du kan blive tryg og rolig når du skal sove.
Når man føler angst for noget, kan man udvikle noget der hedder en sikkerhedsadfærd. Det er en adfærd (altså noget man gør) som man kun gør, for at blive mere sikker på, at angsttankerne ikke skal blive til virkelighed.
Derfor: Når du nu er bange for at du fejler noget med hjertet, er din sikkerhedsadfærd nu at tjekke dit hjerte, for at sikre dig, at det er i orden, så de grimme tanker ikke bliver til virkelighed. (Det er derfor du tog din fars pulsbælte på.)
Men ingen af os ønsker at gå og måle vores puls konstant.
Derfor: Sig til din far, at han gerne må sidde hos dig indtil du er tryg. Men bed ham om at gemme det pulsbælte langt væk! For det får dig kun til at gå længere ind i idéen om at du har en hjertefejl. Og husk: Ligegyldigt hvor forfærdelig tanken er, så er det altså kun en tanke. Kun en tanke. Det er din tolkning af tanken der skaber angst.
Snak alt det du vil med dine forældre. Jeg er sikker på de ønsker dig det bedste og vil lytte. Bed dem om at sætte tid af til at snakke med dig og om hvad I skal gøre, så du snart kan få det bedre. (Helst ikke lige før sengetid.)
Når du snakker med dine forældre, kan du foreslå dem, at du skal have en kognitiv adfærdspsykolog. Det er et langt ord, ikke? Men det er sådan en, der vil virke, og det kan du sige til dine forældre
Husk: Alle mennesker udvikler sig hele livet. Det handler derfor ikke så meget om at "få sit gamle liv tilbage", men mere om at skabe sig et godt liv, hvor man lærer af alt det man oplever. Altid. Hele livet. Også alle de svære ting. Der er nogen der siger, at der findes en diamant i enhver smerte man møder på sin vej.
Jeg ønsker at du får øje på diamanterne. Kh.
Det der skete i nat var med meget stor sandsynlighed en kombination af angst og alkohol.
Jeg håber, at du fik hentet din far eller mor, så du kunne få ro på. Det gik jo godt til julefrokosten i går! Du fik tøjlet angsten sammen med din far, og derfor gik symptomerne væk.
9 øl plus sprut er altså ret meget (JO det er!), og ærligt talt ret dumt, når du godt var klar over, at du skulle holde meget igen.
Håber at du har fået sovet og har det bedre nu. Og så er det vist på mandag at I skal få ringet til skolen og/eller lægen så du kan komme til psykolog
Så har du taget initiativet til en snak om angst. Måske kan lægen hjælpe dig ligesom en psykolog, og hvis ikke kan lægen måske sige til din far, at det kunne være godt for dig at komme til psykolog.
Kan lige tilføje, at smerter i brystet også kan komme af muskelinfiltrationer. Lige nu går du sikkert rundt og er helt vildt anspændt, og det hjælper ikke. Prøv at lave nogle øvelser der kan løsne op - fx rulle med skuldrene og svinge armene rundt og sådan.
Og bed din far om at få en tid hos lægen til dig hurtigst muligt, helst i morgen.
Hvordan gik mødet med hjertespecialisten?
Har du det bedre?
Er du under nogen behandling?
Niko1987