Stadig en smule angst?
Hej alle sammen. prøver at forklare min historie kort.
Siden sommerferien 2010 har alt gået ned af bakke og har kæmpet med mange svære ting i mit liv. Til sidst blev det så nok og begyndte at ryge hash med nogle venner, på et tidspunkt fik jeg så en utrolig dårlig oplevelse hvor jeg troede jeg skulle dø og gik i panik (panikanfald) det var så væk næste dag da jeg stod op var dog lidt skræmt efter det men tænkte ikk yderligere over det. Ugen efter røg jeg så lidt igen og oplevede et par gange hvor jeg blev lidt angst og det tror jeg opstod af at jeg var bange for det ville ske igen. Da jeg så en dag hvor jeg ikke havde røget, hørte nogle snakke om hvor farlig hash kan være og man kan få psykose osv. blev jeg utrolig bange og følte jeg var ved at gå i panik over tanken. Efter det røg jeg ikke mere og jeg tænkte jeg ikke over det mere. Efter nogle dage hvor jeg har haft det fint hørte jeg så nogle snakke om det igen og fik den samme ubehagelige følelse af panik og at jeg var i risiko og tænkte at når jeg ville komme hjem om nogle dage ville jeg søge på internettet om det. Det skulle jeg aldrig have gjort, alle de forfærdelige ting jeg læste på internettet gav mig en idé om jeg fejlede et eller andet..af og til kunne jeg sidde og læse om alle mulige ting som bare gjorde mig endnu mere bange. Jeg valgte så at tage til lægen som sagde at der var intet galt med mig og at jeg ikke skulle bekymre mig om de ting jeg havde læst. Men alligevel kunne jeg ikke helt få alle de skrækkelige tanker ud af hovedet. Og besøgte ham igen et stykke tid efter hvor jeg fortalte ham at jeg var bange for at det ville ødelægge min fremtid at jeg havde røget osv. Han sagde at det bare var en angst som ville forsvinde med tiden. Efter det har jeg stort set kun haft gode dage. Det eneste som irritere mig nu er at jeg er bange for at angsten kommer tilbage og at det så vil ødelægge muligheder for mig i fremtiden som arbejde familiefar osv.. Det skal lige siges at samme dag jeg stoppede med at ryge gik min kæreste fra mig til fordel for en anden hvilket måske er det som har gjort mig angst?
Har overvejet at prøve at ryge meget lidt igen for at se om angsten forsvinder helt ved at overvinde frygten, tror i det ville virke? Og mit andet spørgsmål er at hvordan får jeg den lille bekymring om at angsten vil vende tilbage og ødelægge min fremtid væk? Det skal lige siges at jeg har været meget angst men det har aldrig ødelagt noget for mig, det har mere været en livsopvækker for mig.
Håber i kan hjælpe mig
Siden sommerferien 2010 har alt gået ned af bakke og har kæmpet med mange svære ting i mit liv. Til sidst blev det så nok og begyndte at ryge hash med nogle venner, på et tidspunkt fik jeg så en utrolig dårlig oplevelse hvor jeg troede jeg skulle dø og gik i panik (panikanfald) det var så væk næste dag da jeg stod op var dog lidt skræmt efter det men tænkte ikk yderligere over det. Ugen efter røg jeg så lidt igen og oplevede et par gange hvor jeg blev lidt angst og det tror jeg opstod af at jeg var bange for det ville ske igen. Da jeg så en dag hvor jeg ikke havde røget, hørte nogle snakke om hvor farlig hash kan være og man kan få psykose osv. blev jeg utrolig bange og følte jeg var ved at gå i panik over tanken. Efter det røg jeg ikke mere og jeg tænkte jeg ikke over det mere. Efter nogle dage hvor jeg har haft det fint hørte jeg så nogle snakke om det igen og fik den samme ubehagelige følelse af panik og at jeg var i risiko og tænkte at når jeg ville komme hjem om nogle dage ville jeg søge på internettet om det. Det skulle jeg aldrig have gjort, alle de forfærdelige ting jeg læste på internettet gav mig en idé om jeg fejlede et eller andet..af og til kunne jeg sidde og læse om alle mulige ting som bare gjorde mig endnu mere bange. Jeg valgte så at tage til lægen som sagde at der var intet galt med mig og at jeg ikke skulle bekymre mig om de ting jeg havde læst. Men alligevel kunne jeg ikke helt få alle de skrækkelige tanker ud af hovedet. Og besøgte ham igen et stykke tid efter hvor jeg fortalte ham at jeg var bange for at det ville ødelægge min fremtid at jeg havde røget osv. Han sagde at det bare var en angst som ville forsvinde med tiden. Efter det har jeg stort set kun haft gode dage. Det eneste som irritere mig nu er at jeg er bange for at angsten kommer tilbage og at det så vil ødelægge muligheder for mig i fremtiden som arbejde familiefar osv.. Det skal lige siges at samme dag jeg stoppede med at ryge gik min kæreste fra mig til fordel for en anden hvilket måske er det som har gjort mig angst?
Har overvejet at prøve at ryge meget lidt igen for at se om angsten forsvinder helt ved at overvinde frygten, tror i det ville virke? Og mit andet spørgsmål er at hvordan får jeg den lille bekymring om at angsten vil vende tilbage og ødelægge min fremtid væk? Det skal lige siges at jeg har været meget angst men det har aldrig ødelagt noget for mig, det har mere været en livsopvækker for mig.
Håber i kan hjælpe mig
Kommentarer
Det bedste du kan gøre er at holde op med at ryge hash. Det er en meget dårlig idé at ryge det igen blot for at prøve, om du kan modsætte dig din angst for, hvad der kan ske ved det. Jeg tror ligefrem det kan medvirke til at din angst øges. For der kan jo ganske rigtigt ske noget ved at ryge hash og det faktum forsvinder jo ikke ved at du gør det igen. Men jeg forstår godt din trang til at undersøge angsten for at få den til at forsvinde.
Jeg tror nu at du skal være glad for din bekymring/angst netop i dette tilfælde. Vær glad for, at der ikke er sket noget med dig... andet end at du bekymrer dig om, hvad der kunne ske. Brug hellere krudtet på at se din generelle angst i øjnene. Den du nævner i dit indlæg. Hvad er det dén handler om?
Kh.
Det er noget jeg sagtens kan leve med og det giver mig en slags styrke til at leve livet fuldt ud selvom jeg på den anden side er bange for min fremtid. Men vil bare gerne vide hvad årsagen er til jeg føler de her ting.
Tak for svar.
Det er da en god beslutning du har truffet.
Du har ret i, at der altid er en årsag til angsten. Og du skriver faktisk selv hvad årsagen er, nemlig tankerne.
Angstfølelser opstår ikke pga. det vi tænker, men pga. den måde vi tolker det vi tænker på. Mange angstramte skal derfor først hen og finde ud af hvad de egentlig tænker, som får dem til at reagere med angst, før de kan begynde at arbejde med angsten. Det er først når man finder ind til tanken bagved at man kan gøre noget ved følelsen. Det handler ikke om at lade være med at tænke det man gør, snarere om at fortolke tankerne på en ny måde. Og i sidste ende vil man så måske tænke dejligere tanker end før.
Det er ikke forkert eller flovt at føle angst. Angsten er som regel et udtryk for, at man trænger til at ændre nogle tankemønstre, der ikke er gode for én. Ofte stiller man for høje krav til sig selv, man er måske opdraget til at lade andre dominere fremfor at lære at tro på, at man kan klare sig selv, måske har man lært at overhøre sine egne behov, ofte er man oversensitiv eller overopmærksom på andres vurderinger af én, måske fordi man har oplevet meget kritik fra andre og ofte tænker man negativt om eller undervurder sig selv.
Jeg kender alt til det med at være bange for at få angst et sted hvor "man ikke må". Men det må man jo godt. For man skal huske at angsten kun kommer når der er noget vi tror, vi skal være, som vi slet ikke kan være. Vi kan fx. ikke være perfekte, altid i kontrol, altid i overskud, altid glade og altid ven med alle. Angsten handler om at vi har lært at lægge en alt for "høj overlægger" for vores liv. Og så vi bliver frustrerede, fordi vi hopper og hopper, men ikke kan hoppe over. I stedet for at blive ved at hoppe, skal vi selv ha´ fat i overlæggeren og sætte den ned til det mål, hvor vi kan komme over. Vi skal fatte, at den er lagt for højt!
Hvilken angsttanke ligger til grund for din angst for at gå i panik et sted? Det er dét du må undersøge. Hvilke tanker kan du lave denne uspecifikke angstanke om til? Det er nødvendigt at nuancere denne uklare tanke, så du kan begynde at undersøge dens bestanddele!
Kan du fx. lave den om til lidt mere specifikke angsttanker som: "Jeg kan nok ikke klare mig selv når...". Eller: "Jeg må ikke vise svaghed for så...". Eller: "Jeg skal altid være i kontrol ellers... kan andre ikke li´ mig" fx. Når du finder ind til de mere specifikke angsttanker, kan du endelig begynde at stille kritiske spørgsmål til dem og omstrukturere dem til noget der gør dig rolig fremfor angst. Men det kræver nok lidt mere eller ny viden. Det kan du jo få gennem terapi eller fx. nogle gode bøger.
Læs evt. bøgerne: At overvinde lavt selvværd af Mellanie Fennell samt bogen Fri for angst- metoder i hverdagen, af Henrik Tingleff. De er bare gode!
Kh.
Men undre mig stadig over hvad det er som har udløst angsten, for det skete en uges tid efter jeg havde røget. I samme periode havde jeg været meget meget stresset i flere måneder og tænker at det måske kan have noget med det at gøre?
Det var da dejligt at høre, at du fik sat noget på plads.
Du skriver, du følte angstfølelser efter flere måneders stressfølelse. Det er slet ikke underligt. Faktisk er bekymring, stress og angst i samme familie/ flere sider af samme mønt.
Derfor må du finde ud af, hvad der har gjort dig stresset og hvad du evt. går og bekymrer dig om. Prøv at skrive ned på papir hvad der stresser/har stresset dig i denne periode og også hvilke bekymringer du har/har haft. Prøv så at huske tilbage om det er noget der har fulgt dig i mange år, måske hele livet eller om det er nye situationer/vilkår der har fået dig ind i en stress-tilstand. Og husk nu at være ærlig. Det er jo kun dig selv du skal se i øjnene.
Når man føler angst er det som regel udtryk for at ens grænse er nået. Måske forlængst. Men vi har ofte tendens til at overhøre vores grænser, især hvis vores "overlægger" ligger så højt, at vi ikke kan leve op til den. Fx. at vi aldrig rigtig tillader os selv at slappe af eller sørge for at være den der læner sig lidt tilbage i forskellige sammenhænge. Spørg evt. dig selv om hvornår du sidst har gjort noget kun for dig selv? Hvornår du sidst har slappet helt af? Og om du husker at gøre noget af det du gerne vil i livet? Prøv evt. at aftale med dig selv at bruge 10-20 min. hver eneste dag i en uge på at sidde eller ligge og slappe helt af i en stol evt. til noget rolig musik, hvis du kan li´ det. (uden at falde i søvn og uden at tænke på noget).
Hvordan havde du det da du røg hash efter din stress-periode? Var du stresset da du røg? Blev du meget afslappet af at ryge? Var du nedtrykt inden du røg? Hash udvider jo sanserne og måske er det sådan set "bare" det der er sket for dig. Opmærksomheden på din tilstand af ubearbejdet stress og angst, som du har følt gennem lang tid, kan muligvis være blevet forstærket fordi du røg?
Jeg bider mærke i, at du har undersøgt nogle fakta om angst, men ikke synes, du falder ind under en bestemt kategori/ikke opfylder kriterierne. Samtidig siger du, at du har følt angst i mange år. Du beskriver, at du er bange for at blive bange. Måske er du i bund og grund angst for at komme til at føle angst. Det er meget almindeligt, at man udvikler en angst for angsten. Men at fortrænge angsten fjerner den ikke. Hvis du i stedet kan finde modet til at sige: Ok angst, hvad er det så du har så travlt med at fortælle mig? Hvad er det du mener, jeg overser i mit liv? ...så kan du måske begynde at se angsten som en "god ven", der faktisk fortæller dig, at du har godt af lige at give dit liv et serviceeftersyn. Angsten rummer et kæmpe udvilkingspotentiale, hvis man tør møde den.
Kh.