C5/C6 diskus i nakken - bange for operation.. Hjælp!
Hej alle!
Ja, som overskriften siger, så render jeg rundt med en diskusprolaps mellem C5/C6 - det har stået på on/off siden februar 2011.
Jeg har været gennem 3 MR scanninger (pyh jeg hader den maskine). Først konstaterede de, at den var der. Så var billederne ikke skarpe nok, så om igen. Nu havde den trukket sig lidt og mine symbtomer havde lagt sig en del. Efter 3 måneder, kontrol igen med ny scanning - nu mener de igen, at operation er bedste mulighed.
Mit forløb er lidt underligt, for jeg er i den "lykkelige situation" at jeg ikke har smerter og hvis jeg har en enkelt gang, så kan det klares med en Bonyl eller ipren/panodil. Mine symptomer startede med "gummiben", at jeg ikke helt kunne styre dem når jeg løb og gik på trapper, dette faldt til ro efter et par måneder og er ikke set siden. Ellers sover mine arme og prikker, men kun hvis jeg sidder på en bestemt måde.. Venstre skulder er lidt "stram" og "låst". Det er det..
Lægerne på OUH siger, at prolapsen trykker på min rygmarv og at der derfor er risiko for at det kan forværres med tid, enten pludseligt eller snigende. Det kan blandt andet føre til ufrivillig vandladning osv samt lammelser.
Nå, men de har tilbudt mig operation - problemet er, at min første læge "malede fanden på væggen" og da han fortalte at der var risiko for total lammelse i forbindelse med operationen - ja så har jeg været rædselsslagen lige siden... Jeg har en datter på 4 år og jeg vil nødigt at hun skal se sin far i en kørestol resten af livet.. Jeg har absolut hellere ikke ønsket om at sidde bundet sådan, da jeg er meget aktiv og tilmed fotograf..
Nu har jeg læst lidt hist og her og ved godt det er under 1% der kan risikerer lammelser (helt eller delvist) og lægen siger også at de er ekstra forsigtige når det trykker på rygmarven som i mit tilfælde.. Men jeg kan ikke få det ud af hovedet og er skrækslagen, så meget at jeg har været ved egen læge 2 gange og fået en akut henvisning til psykolog..
Er der nogle herinde som kan fortælle lidt om sådan en operation - og om den er så risikofyldt eller bør jeg hoppe på vognen og få det lavet?.. Jeg synes jeg kan se mange gode succes historier herinde og har også selv kendskab til en del af bekendte.
Jeg er meget i tvivl, men omvendt så vil jeg jo hellere ikke risikerer at få det meget værre hvis jeg ikke får den prolaps fjernet..
Er sat til OP næste uge...
På forhånd tak!
De bedste hilsner
Ole
Ja, som overskriften siger, så render jeg rundt med en diskusprolaps mellem C5/C6 - det har stået på on/off siden februar 2011.
Jeg har været gennem 3 MR scanninger (pyh jeg hader den maskine). Først konstaterede de, at den var der. Så var billederne ikke skarpe nok, så om igen. Nu havde den trukket sig lidt og mine symbtomer havde lagt sig en del. Efter 3 måneder, kontrol igen med ny scanning - nu mener de igen, at operation er bedste mulighed.
Mit forløb er lidt underligt, for jeg er i den "lykkelige situation" at jeg ikke har smerter og hvis jeg har en enkelt gang, så kan det klares med en Bonyl eller ipren/panodil. Mine symptomer startede med "gummiben", at jeg ikke helt kunne styre dem når jeg løb og gik på trapper, dette faldt til ro efter et par måneder og er ikke set siden. Ellers sover mine arme og prikker, men kun hvis jeg sidder på en bestemt måde.. Venstre skulder er lidt "stram" og "låst". Det er det..
Lægerne på OUH siger, at prolapsen trykker på min rygmarv og at der derfor er risiko for at det kan forværres med tid, enten pludseligt eller snigende. Det kan blandt andet føre til ufrivillig vandladning osv samt lammelser.
Nå, men de har tilbudt mig operation - problemet er, at min første læge "malede fanden på væggen" og da han fortalte at der var risiko for total lammelse i forbindelse med operationen - ja så har jeg været rædselsslagen lige siden... Jeg har en datter på 4 år og jeg vil nødigt at hun skal se sin far i en kørestol resten af livet.. Jeg har absolut hellere ikke ønsket om at sidde bundet sådan, da jeg er meget aktiv og tilmed fotograf..
Nu har jeg læst lidt hist og her og ved godt det er under 1% der kan risikerer lammelser (helt eller delvist) og lægen siger også at de er ekstra forsigtige når det trykker på rygmarven som i mit tilfælde.. Men jeg kan ikke få det ud af hovedet og er skrækslagen, så meget at jeg har været ved egen læge 2 gange og fået en akut henvisning til psykolog..
Er der nogle herinde som kan fortælle lidt om sådan en operation - og om den er så risikofyldt eller bør jeg hoppe på vognen og få det lavet?.. Jeg synes jeg kan se mange gode succes historier herinde og har også selv kendskab til en del af bekendte.
Jeg er meget i tvivl, men omvendt så vil jeg jo hellere ikke risikerer at få det meget værre hvis jeg ikke får den prolaps fjernet..
Er sat til OP næste uge...
På forhånd tak!
De bedste hilsner
Ole
Kommentarer
Han blev opereret akut, da han blev lam og kun kunne bruge øjnene. Så du risikerer altså også denne situation, hvis du ikke gør noget.
Du kan være 100% sikker på, at operation tilbydes eller anbefales ikke, hvis man mente det var bedre for dig, at lade være.
Jeg er godt klar over risikoen ved ikke at få den fjernet, så tager også operationen. Desværre har det ramt mig hårdt og jeg nu har fået lidt angstdæmpende af min læge.
De bedste hilsener
Ole
Med venlig hilen Linda Pihl
Nogen der har fået samme melding fra lægerne?
Mange hilsner,
Lars
Jeg skylder jo lige et svar... Det er noget tid siden nu, men tiden flyver ind i mellem.
Jeg blev "hasteindlagt" midt i December sidste år. Haste var pga min prolaps sad og trykkede på rygmarven - og til dels fordi jeg var ved at gå HELT NED psykisk og de "malen fanden på væggen" udtalelser min første læge havde meldt ud.
Jeg kom på OUH og den første dag var samtaler og undersøgelser. Jeg blev behandlet super godt - og alle havde stor forståelse for mit psykiske knæk..
Jeg fik en læge som direkte spurgte om han måtte få lov at operere mig - hvorefter jeg spurgte hvor mange af disse han havde bag sig - og succesfulde. Dem havde han en 50-60 stykker af. Jeg takkede pænt ja med et smil på læben.
Jeg fik dernæst en samtale med anæstesi og spurgte om jeg måtte tage beroligende medicin før operationen, det måtte jeg gerne. Efter samtale dagen besluttede jeg mig for at køre hjem og sove hjemme og møde næste morgen, det gjorde det nemmere for mig ikke at tænke så meget over det.
Jeg kom ind kl 0730, blev klargjort og kørt på OP kl 0900 (som lovet). Operationen endte dog med at vare til ca. 1215, så min familie fik lidt sved på panden, det viste sig at der var dannet en masse arvæv omkring selve prolapsen, så som lægen sagde "det gav lige lidt ekstra pillearbejde", men det er fint nu.
Da jeg vågnede havde jeg tæske ondt, men det blev hurtigt klaret med et skud morfin og da jeg vågnede igen havde jeg det meget bedre, men meget omtåget pga narkosen. Jeg kom hurtigt op og gå et par timer senere med en fysioterapeut og dernæst hvilede jeg en del, mens jeg drak meget vand og fik noget mad. Jeg havde et dræn i halsen som blev fjernet dagen efter og det havde sivet meget lidt, så alt var fint. Jeg skulle op og gå på trapper med fysio igen og hun sagde det så fint ud. Jeg blev herefter udskrevet et par timer senere.
Fik en genoptræningsplan hos kommunen og fulgte øvelserne. I dag har jeg det fint, men jeg kan stadigvæk mærke at mine reflekser ind i mellem er lige "livlige nok", hvilket kommer fra det tryk på rygmarven. Det er dog intet som generer mig - og som lægerne sagde, så kan det forsvinde ellers kan det ikke. Det er svært at sige med sådan nogle nerver, da de har været trykket længe.
Men, som sagt, jeg har det super, kan ikke mærke den "cage" jeg har i nakken, jeg kan ikke mærke forskel fra før operationen i forhold til bevægelighed. (Mener de siger man kan miste et par % - men jeg mærker intet.)
Jeg har fået lægens ord for, at jeg kan foretage mig alt fra før prolapsen, dog bør jeg holde mig fra kontaktsport.
Håber det kan hjælpe andre, at jeg skriver mit forløb. Jeg sad selv og var skide bange og nervøs. Jeg vil dog sige, VENT IKKE FOR LÆNGE - og når tilbuddet er der, så tag det. Det er også muligt at få hjælp hvis man bliver presset psykisk, både af egen læge men også psykolog.
Ha' det godt!
De bedste hilsner
Ole
Mvh Asya
Har i samme region slemme smerter
Har kun fået røntgen biller af en kraftig disdengenration C5 / c6
forsnævring af forarm
Hvad hed lægen der opererede dig ??
Er så bange , føler ikke rigtig jeg har styr på mine ben og venstre arm
Sovende fornemmelse hele tiden også om natten
Mvh
Helle
Hej med jer
Jeg har været igennem en operation af prolapser på c5-c6. Den 9/9-2019. Hvilket jeg i første omgang var rædselsslagen for. 😰
Men må nok sige, at der var intet at være bange for.
Jeg fik konstateret prolapser på c2, c5, c6, c8.
Det var dog kun c5 og c6 der blev ordnet, hvorfor det, dét aner jeg ikke.
Men der blev indsat Cage imellem c5ogc6 Og jeg var oppe samme dag uden de store problemer, ud over, at jeg simpelthen ikke kan huske den dag, jeg fik så meget smertestillende at jeg var helt væk 😂
Jeg havde endda overskud til at hjælpe min medindlagte patient på stuen, med, at ligge bedre.
Man er vel uddannet sygeplejerske 🤣
Næste dag skulle jeg så hjem. Så da min mand kom, styrtede jeg ellers kækt afsted med min høje gangvogn/talerstol.
Manden min mente nu nok, jeg lige skulle sætte farten lidt ned og tage den med ro. Men hvorfor det? Jeg har det skide godt 😂 Så han måtte ellers sætte farten op, for at kunne følge med mig 😂
Jeg har ikke haft nogle problemer eller komplikationer til indgrebet, alt gik fuldstændig efter planen.❤️
Så må sige, der er ikke noget at være bange for. De er virkelig dygtige og har gjort en kæmpe forskel for mig.❤️ på rygkirurgisk på Glostrup.
For jeg kunne nærmest ingenting før indgrebet, men det kunne jeg efter mit næste indgreb, som var i højre skulder.
Det skal dog nok lige tilføjes, at jeg også blev opereret for indeklemningssyndrom i højre skulder, som også trykkede på nakken, så efter den sidste operation er mit liv blevet så betydeligt meget bedre.❤️
Her tre år efter er der så opstået nye problemer med nakken og nu venstre skulder.🥴
Så skal formentlig hele skidtet igennem en gang mere gætter jeg på, da de nu har fundet indsnævring, som trykker på Rygmarven, samt osteofytter, hvor er jeg nu ikke helt klar over, da jeg i skrevne stund afventer indkaldelse til MR scanning.
Men først og fremmest, må jeg klart anbefale operation, da det virkelig har gjort en kæmpemæssig forskel for mig.❤️
Og osteofytter er ikke noget, som alle får, så bare rolig det er ikke en bivirkning, men person bestemt, om man får det problem eller ej.😉
Håber det kan give lidt ro i sjælen, hos jer som overvejer om det er en god ide, for det er det så sandelig ❤️
Knus Rikke