Kan depression eller depression medicin give krampeanfald?
Hej Netdoktor,
Min søster på 36 år (162cm, 65kg) tager medicin mod depression (Cipralex 1 om dagen og 3x1 Bromazepam), hvor hun har nogen personlighedsforstyrrelser (ikke koncentreret, glemmer ting osv.) I dag faldt hun om og fik et krampeanfald, hvor hun besvimede og var væk i 2 min. Hun begyndte at savle og havde krampe i hele kroppen. Jeg forsøgte at stikke mine fingre i hendes mund så hun ikke bed sig i tungen, hvor jeg samtidigt ringede til 112. Jeg har en gang hørt, at man kan kvæle sig med sin egen tunge? Efter 5 min. begyndte hun at komme sig men kan intet huske noget af episoden. Hun var helt væk og vrøvlede. Ambulance personalet nåede frem og undersøgte hende mens hun stadigvæk var disorienteret og kunne bl.a. ikke huske hvilken dato vi havde i dag. Hun kunne huske sit cpr. nr efter 10 min.
Dette er første gang hun har haft et krampeanfald og det har været et chok for mig. Jeg har et par spørgsmål, som jeg håber I vil kunne besvare:
Kan ovenstående medicin give krampeanfald? Hvad skal man gøre ved krampeanfald (besvimende krampeanfald)? Jeg har en fornemmelse, at hun selv har skåret ned i indtagelsen af medicinen og måske har det givet hende et krampeanfald. Kan et krampeanfald komme igen? Hvad skal jeg gøre, hvis det kommer igen? Hvad er syptomerne? Ambulance personalet tog hende ikke med og anbefalede, at vi tog til skadestuen eller kontaktede hendes læge.
Skal hun henvises til en neurolog eller psykiater? HJÆLP mig. Jeg elsker min søster rigtig meget og har aldrig været så bange, som i dag for at miste hende. I morgen tidligt ringer jeg til hendes læge.
De bedste hilsner fra en bekymret bror.

Kommentarer
Jeg skriver dette indlæg, fordi det muligvis kunne se ud til, at du tror, at du kommer i kontakt med en læge her.
Du skal vide, at dette er en debat, hvor almindelige mennesker debatterer helbredsproblemer. Der findes også en lægebrevkasse her på Netdoktor, hvor man kan stille spørgsmål, men svartiden vil være temmelig lang, og så vidt jeg ved, er det ikke sikkert, at ens spørgsmål bliver udvalgt til at blive besvaret.
Jeg kan godt forstå, at du er bekymret og har brug for at vide noget mere. Men din søsters læge er den bedste til at give vejledning.
Du spørger, om det kan have en betydning, at din søster måske har skåret ned i sin medicin.
Man skal altid være meget forsigtig, når man ændrer på sin medicin-dosis, især medicin der griber ind i hjernens funktion. Hvis der skal trappes ned, skal det ske i samarbejde med lægen, og man skal trappe MEGET langsomt og forsigtigt ned.
Hvis du kigger i Netdoktors information om bromazepam:
http://www.netdoktor.dk/interactive/med ... fo&id=1708
...vil du se, at der står:
"Efter høje doser kan der opstå kramper ved pludseligt ophør efter længere tids brug."
Nu ved vi jo slet ikke, hvad der har skylden for din søsters anfald. Men bromazepam er jo et såkaldt benzodiazepin, altså et Stesolid-lignende, beroligende stof. Den slags er det ikke godt at blive afhængig af. Derfor er der nogle, der forsøger at komme hurtigt ud af det. Men det går ikke! Man er nødt til at trappe meget langsomt og forsigtigt ud af det. Ellers opstår der problemer.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg ser, at Spider i et af sine indlæg råder din søster til at vente med at tage medicin, til hun har talt med lægen. Det er muligvis også et godt råd, hvis anfaldet skyldes, at din søster ikke tåler medicinen.
Men hvis anfaldet skyldes abstinenser, fordi din søster prøver på at komme af med bromazepam, så er det vigtigt, at din søster tager lidt bromazepam igen. Hun må derefter aftale en bedre nedtrapningsplan med sin læge.
Hvad anfaldet skyldes, kan vi Netdoktorbrugere ikke vide, og derfor er det vigtigt, at din søster ikke gør noget overilet.
Mange hilsner
Kameliadamen
Tak til jer begge for den hurtige feedback. Jeg har allerede ringet til lægen og vi har en tid i morgen.
Hun har ikke været alene hele natten og hele dagen i dag.
Vi tror at hun har fået et krampe anfald fordi hun har skåret kraftig ned i indtagelsen af bromazepam uden at vi har været klar ovet det. Normalt når man har en form for depression benægter de fleste mennesker det og mener selv de ikke har et 'problem'.
Hun har sovet det meste af søndag dag og nat samt har hun ligget det meste af mandagen. Ved ikke om det er normalt?
Jeg er klar ovet at dette er et debat forum og at man kan skrive til lægebrevkassen. Men som der står er det ikke alle der bliver offentliggjort og der kan gå lang tid før man får et svar, hvis man får et svar. Derfor valgte jeg 'Debat'.
Skal personen ligge i en bestemt stilling ved krampeanfald (hvis man besvimmer)? (på ryggen eller på siden)
Og endnu en gang Tusind tak for jeres gode råd.
Nu skette det på en søndag og jeg følte at jeg ikke havde nogen at gå til.
De kærligste hilsner,
Papazec1 - Bror til søster
Jeg synes, at det var dejligt, at du kom med en tilbagemelding.
Ja, benzodiazepiner som Bromazepam er noget frygteligt stads, og der er ikke noget at sige til, at din søster gerne vil ud af det. Mange læger har igennem tiderne været flittige til at udskrive midlet, men når folk så er blevet afhængige, kniber det ofte med lægehjælp til en forsvarlig nedtrapning.
Så sker det, at folk kommer i en klemme: På den ene side bliver de kritiseret af lægen, fordi de tager ”stadset”. På den anden side kan de ikke få kvalificeret hjælp til at komme ud af det.
Det er en meget ubehagelig situation, som folk så prøver at løse, så godt de kan. Men mange er ikke klar over, hvor langsomt en nedtrapning skal foregå og nedtrapper derfor for hurtigt.
Du skrev i dit første indlæg, at din søster foruden depression har personlighedsforstyrrelser (mister koncentrationen og glemmer ting).
I den forbindelse skal din søster være opmærksom på, at det sagtens kan være Bromazepam, der har skylden for dette! Bromazepam kan endda forårsage depression!
Jeg vil anbefale din søster, at hun virkelig sætter sig ind i problematikken angående disse afhængighedsskabende stoffer. Her er et nyttigt link:
http://www.benzoinfo.dk/index.php
Jeg kan forstå på dig, Papazec, at du troede, at Bromazepam var medicin mod depression, akkurat på samme måde som Cipralex. Men det er det altså ikke.
Jeg skal lige sige, at jeg ikke er ude på at kritisere KORTVARIG brug af et beroligende middel som Bromazepam. Der kan være situationer, hvor det giver mening at tage Bromazepam i ganske kort tid. Men langvarig brug af Bromazepam og lignende præparater kan føre til store problemer. Hvis man f.eks. tager midlet på skiftende måder (altså ikke helt regelmæssigt), kan det føre til, at man bliver meget dårligt fungerende, både fysisk og psykisk.
Nu håber jeg, at din søster får kvalificeret hjælp i dag.
Mange hilsner
Kameliadamen
I dag var vi til lægen, hvor hun valgte at sige sandheden om sit forbrug af Bramozepam medicinen. De sidste 3-4 dage lod hun som om hun tog medicinen, men i virkeligheden tog hun den ikke. Og det er forklaringen på hendes krampeanfald med besvimelse.
Hun har fået en henvisning til en neurolog. Hun har det godt igen efter, at hun er begyndt at tage medicinen normalt igen. Meget rolig og taler normalt, som om hun slet ikke har været besvimet. Det eneste hun klager over er muskelsmerter, hvilket er normalt efter et krampe anfald.
I skal have tusind tak for jeres indlæg og jeg håber, at nogen kan få gavn af denne information og viden, som vi har delt her.
Med venlig hilsen,
Papazec1