Julestress?
lotte123
✭
I den sidste uges tid, har der i feltet "Kun for sjov" været ja/nej spørgsmålet: "Bliver du julestresset?"
En lidt mærkværdig formulering, for det er øjensynligt noget, der forventes at nogle SKAL være? Hvis man på forhånd ved, at man før er blevet stresset op mod jul, så har man vel gjort noget for at forhindre det, eller hvad??
Det er godt nok kun 25 % der hidtil har svaret ja til spørgsmålet, men det vil jeg alligevel mene er 25% for mange. Stress er da en yderst ubehagelig tilstand, som endda koster mange sygedage, så hvis man på forhånd ved, man vil blive stresset, kan der så ikke gøres noget for at undgå det?
Kan nogle forklare, hvorfor de bliver julestressede? Jeg mener - det er jo en årstid, hvor der godt nok ikke sker meget, som er totalt uforberedt - tvært i mod - alt skal jo helst være nøjagtigt det samme som alle foregående år, hvorfor man vel må formode, at de fleste vil være fuldt ud i stand til at forberede sig i god tid - eller hvad??
Husk nu - vi bliver tudet ørerne fulde af, hvor hyggeligt det hele skal være, og at alle skal være noget så glade, og tja..... det i sig selv kan man vel egentlig godt blive stresset af.
En lidt mærkværdig formulering, for det er øjensynligt noget, der forventes at nogle SKAL være? Hvis man på forhånd ved, at man før er blevet stresset op mod jul, så har man vel gjort noget for at forhindre det, eller hvad??
Det er godt nok kun 25 % der hidtil har svaret ja til spørgsmålet, men det vil jeg alligevel mene er 25% for mange. Stress er da en yderst ubehagelig tilstand, som endda koster mange sygedage, så hvis man på forhånd ved, man vil blive stresset, kan der så ikke gøres noget for at undgå det?
Kan nogle forklare, hvorfor de bliver julestressede? Jeg mener - det er jo en årstid, hvor der godt nok ikke sker meget, som er totalt uforberedt - tvært i mod - alt skal jo helst være nøjagtigt det samme som alle foregående år, hvorfor man vel må formode, at de fleste vil være fuldt ud i stand til at forberede sig i god tid - eller hvad??
Husk nu - vi bliver tudet ørerne fulde af, hvor hyggeligt det hele skal være, og at alle skal være noget så glade, og tja..... det i sig selv kan man vel egentlig godt blive stresset af.
Kommentarer
Jeg lider lidt af julestress, og jeg ved egentlig ikke hvorfor. Hører vel til den gruppe, der har holdt jul i rigtig mange år, og som du mener vel har gjort noget ved det:-)
Ja det har jeg, jeg forsøger hvert år at være på forkant med det hele, og det er jeg, men alligevel kan jeg føle mig stresset.
Det der stresser mig er ikke maden, juleaften eller sågar julefrokosten for det har jeg jo helt styr på, men gaverne de stresser mig.
Jeg har en lille familie bestående af to voksne piger, to dejlige svigersønner og to dejlige børnebørn, og selvfølgelig min mand, som jeg har været gift med i over 40 år.
Jeg burde jo være blevet klogere men åbenbart ikke, når gaverne kan give mig stress. Jeg vil så gerne købe det helt rigtige til dem alle, men ønskelisterne kommer nogle gange så sent, så jeg tænker, at det når jeg ikke.
Min familie ønsker sig, føler jeg, meget specielle ting, især de unge, og jeg vil bare så gerne gøre dem glade juleaften. Min mand siger, at jeg altid har købt gode gaver til ”ungerne” men jeg tror ham åbenbart ikke, når vi når hertil i december og stressen melder dig.
Det kan godt lyde som om jeg joker lidt med det, men ærlig talt så bliver jeg stresset. Jeg er altid stresset over at jeg måske ikke kan leve helt op til hele min families forventninger til mig som mor og mormor og kone. Men jeg smiler stadig...
Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul og håbe at I ikke stresser over julen. For det er den jo alligevel ikke værd:-)
Hilsen og varme tanker Sofie
de gaver de vil ønske sig --er vel ikke noget der kommer her og nu i december måned ---
hvis det er det --må de lægge ders stil om ---for du bliver også ældre ---og jeg ved fra mig selv ---at man ændre rytmen efter hånden
venligst
Jeg tror faktisk, du rammer noget meget essentielt, nemlig at skulle leve op til egne forventninger, og det er vel egentlig det, der er den største stressfaktor.
Det er rigtigt nok; de der ønskelister kommer gerne meget, meget sent - ja, jeg har en søn, der vist nok overhovedet ikke tænker på jul før omkring d. 23/12, og det beundrer jeg ham faktisk temmelig meget for, men jeg må tilstå, at jeg ikke kan tage æren for den holdning, da det allerede var før han blev født, at jeg helt og aldeles fravalgte at vise mig i nogen butikker - bortset fra til dagligvareindkøb - i december måned.
Da jeg og min mand også for længst har indført at gaver; det er kun til vores børn og nu børnebørn - færdig slut, så er det jo til at overse, men vi har jo kontakt med familien hele året, så derfor holder vi også øje med, om der nu er noget, vi synes, de mangler eller ønsker sig, og det er faktisk meget ofte, at vi i vores sommerferie finder specielle gaver - især til de voksne. I år f.eks. fandt vi nogle spændende specialiteter på Samsø, hvor vi holdt ferie, så den var allerede klaret, inden vi kom ind i juli måned!! Sådan. Vi er gået over til orale fornøjelser, og de kan ikke byttes, men vi er på den anden side sikre på, de vil finde de ting, vi har fundet, ret sjove og spændende.
I øvrigt har min mand og jeg nu besluttet, at vi er fælles om en gave til hinanden - der sikkert bliver noget med et lækkert week-end op hold, eller noget i den retning. Men det er en gave, vi allerede nu går og glæder os meget til.
Jeg tror, det er vigtigt, at man netop holder sig for øje, at hvis forventninger er det nu, der skal indfries? Og det var - for mig at se - den du her ramte, er da den sikre stress-faktor, så det vil jeg da foreslå dig, at være opmærksom på. Jeg er helt sikker på, at dine børn meget hellere vil se en glad og afslappet mor til jul, end at gaven nu også er fuldstændig perfekt. Jeg tænker ofte på min ekssvigermor, der nu for længst ikke er her mere. Hun var fuldstændig lysegrøn i ansigtet af træthed juleaften, og kunne næsten ikke holde sig oprejst, men det var hende helt vildt op at gøre, at alle i familien nu kom "hjem" til jul, og at alt var "som det plejer", hjemmelavet og det hele. Efterhånden som hun blev ældre, tog det hende længere og længere tid at blive sig selv igen.
I øvrigt er der jo ikke noget forgjort i, at først købe gaver her i december, men skal jo bare have det med i sine forberedelser, og sikre sig, at man har sat rigelig tid af til det, så man også kan nyde en sådan dag.
Jeg bliver faktisk ofte ked af det, når jeg har forvildet mig til byen i den måned, og ser familier på julegaveindkøb, og de stakkels børn, der bliver helt rundt på gulvet af al den trængsel og alarm, og deres forældre, der bliver mere og mere opkogte og irritable, så det ender med at mindst et barn begynder at græde.
Så er det, jeg i mit stille sind tænker: "Neeeej, hvor er det hyggeligt, at tage på juleindkøb, og i den grad glæder hinanden og er sammen - det er jo så vigtigt i denne tid."
Det er altid noget personligt til dem selv, jeg gerne vil købe og ikke en eller anden køkkenting. Men en køkkenting det kunne jeg vel også godt vælge nu, når jeg tænker mig om, alt behøver jo ikke at være som det plejer og alt behøver heller ikke at være så perfekt, som Lotte så rigtigt skriver:-) Nu har jeg fået alle ønskelister og har allerede bestilt en del. Jeg køber meget over nettet, lidt dyrt i porto men dejlig, nemt og bekvemt.
Hej Lotte – jeg synes det er en god ide at købe og ønske sig orale fornøjelser eller nogle gode oplevelser. Oplevelser kan være alt fra et godt spisested, biograftur eller teatertur.
Min mand og jeg skal i år give hinanden teaterbilletter sammen med en god middag, og det kunne også være en hyggelig weekendtur, det er noget vi bruger meget.
Sidste år fik vi af vores børn billetter til det nye koncerthus, en fantastisk fornøjelse. Det ene par havde valgt at tage sammen med os og så invitere på mad hjemme hos dem. Det var en super god gave.
I morgen kører min mand og jeg til København, vi har sådan ca. 45 km. Og så hygger vi os og køber nogle gaver. Spiser en hyggelig frokost og ser om der er lidt jul og julestemning derinde.
Måske er jeg også lidt sart og følsom her i år, grunden er at jeg er stoppet med at ryge for sådan ca. 6 måneder siden:-) Jeg kan mærke at det påvirker mit ellers gode humør en del, ikke hver dag men når der sker noget såsom julen.
I går overvejede jeg at begynde at ryge igen, men nej, nu vil jeg lige tage en periode til, og så håbe på at mit rygestop bliver lidt lettere med tiden. Det er egentlig ikke fordi jeg savner røgen og nikotinen, men jeg savner det sociale og den ro jeg følte når jeg stod ude på terrassen med en kop kaffe og en smøg:-) eller et godt glas rødvin:-)
Men hvis I ikke er rygere eller har røget kan I nok ikke sætte jer ind det…
Kærlige tanker Sofie
God fornøjelse. Og - nej, lad nu den tobak ligge, når du har klaret det så flot, Jeg er desværre endnu ikke kommet så langt. :-(
Men - hvad er der ellers, der gør, at nogle mennesker på forhånd ved, de får stress? Og det er jo det, der bliver spurgt om i "kun for sjov".
Lige præcis her bør vi da kunne hjælpe hinanden med råd og ideer så de, der bukker under for stress år efter år, kan få nogle værktøjer til at undgå det.