Indstillinger
Skam og flovhed
Hej!
Jeg er en pige på 17 år (18 til marts), vejer 44 kg og er 163-164 høj. På et år har jeg tabt mig ca. 13 kg. Jeg er ikke i tvivl om at mine spisevaner ikke er normale, men har bare for det meste utrolig svært ved at ændre dem. Jeg har overhovedet ikke lyst, og kan virkelig ikke forstå at der er andre der skal blande sig i hvad jeg spiser og ikke spiser. Alligevel får jeg dog nogengange lyst til at få hjælp....siger det bare ikke til nogen.
Det værste af det hele er at min bror for 2 år siden fik anoreksi, og året efter fik min søster bulimi. De er begge under behandling og nogenlunde raske. Jeg har oplavet hvor hårdt det slider på familien og hvor ked af det jeg selv har været. Nu er det så bare jeg ikke ved hvad jeg skal gøre?? Jeg tør ikke sige til nogen at jeg konstant tænker på hvordan jeg kan springe det næste mlstid over, og har fuldstændig mistet lysten til mad.
Jeg synes det er så flovt og skammer mig ekstrem meget. Er bange for at min mor og resten af familien vil bebrejde mig hvis jeg siger hvordan jeg har det. Eller om man overhovedet kan kategorisere det som en spiseforstyrrelse?
Håber der er en der kan hjælpe lidt..
Hilsen en forvirret teenager.
Jeg er en pige på 17 år (18 til marts), vejer 44 kg og er 163-164 høj. På et år har jeg tabt mig ca. 13 kg. Jeg er ikke i tvivl om at mine spisevaner ikke er normale, men har bare for det meste utrolig svært ved at ændre dem. Jeg har overhovedet ikke lyst, og kan virkelig ikke forstå at der er andre der skal blande sig i hvad jeg spiser og ikke spiser. Alligevel får jeg dog nogengange lyst til at få hjælp....siger det bare ikke til nogen.
Det værste af det hele er at min bror for 2 år siden fik anoreksi, og året efter fik min søster bulimi. De er begge under behandling og nogenlunde raske. Jeg har oplavet hvor hårdt det slider på familien og hvor ked af det jeg selv har været. Nu er det så bare jeg ikke ved hvad jeg skal gøre?? Jeg tør ikke sige til nogen at jeg konstant tænker på hvordan jeg kan springe det næste mlstid over, og har fuldstændig mistet lysten til mad.
Jeg synes det er så flovt og skammer mig ekstrem meget. Er bange for at min mor og resten af familien vil bebrejde mig hvis jeg siger hvordan jeg har det. Eller om man overhovedet kan kategorisere det som en spiseforstyrrelse?
Håber der er en der kan hjælpe lidt..
Hilsen en forvirret teenager.
Kommentarer
Siden dine to søskende har haft spiseforstyrrelser, er det faktisk ikke så underligt at du har det sådan, dine forældre må nu vide hvordan det bliver grebet an når du fortæller dem det.
Landsforeningen for spiseforstyrrelser er et sted du kan henvende dig for at få støtte og hjælp til at overvinde dit problem, som i virkeligheden er hele din families, spørg evt. om muligheden for familieterapi. God bedring Helle8
kom afsted --jo før jo bedre ---du må have hjælp ---
men det-er noget jeres forældre må gå med i ---for der må være nogle spicielle mønstre i jeres familie ---som skal rettes op på ---så i alle kan blive raske
Du skal have hjælp og du skal fortælle din mor og familie hvordan du har det, og selvfølgelig er det ikke flovt.
Det værste du kan gøre er at gøre ingenting, for du har en spiseforstyrrelse, og den skal du have hjælp til.
Din mor kan vel også godt se på dig, at du er alt for tynd, så det undrer mig, at hun ikke reagerer ved at snakke med dig om det og tage affære.
Jeg ønsker dig god bedring, hilsen fra Sofie