Langdistance og jalousi over hendes ex
Hej alle
Jeg vil starte med at sige, at jeg ser mig nødsaget til at skrive lidt vagt mht. visse ting, da jeg ikke er sikker på om nogen jeg kender skulle følge dette forum, og jeg helst ikke vil "udstille" mit følelsesliv - det er jo en af de dejlige ting ved internettets anonymitet
Min historie er som følger:
Jeg er en mand i start-tyverne, og jeg har en kæreste som jeg elsker utrolig højt. Vi har været sammen i 7 måneder. Det er et langdistanceforhold, hun kommer faktisk fra et andet land, så vi ses kun omtrent hver anden måned. Til gengæld er det så i flere uger ad gangen.
Mit problem er hendes ex og den jalousi jeg føler omkring ham. Hendes ex var svensk (det er hun ikke) og hendes første seksuelle partner (det er en af de ting, der virkelig nager mig).
De slog op 6 måneder før hun mødte mig. Et par uger efter deres brud tog han afsted til Afghanistan (soldat). Mens han var der, skrev han på et tidspunkt at han elskede hende, men da hun svarede igen dagen efter, skrev han at han havde været fuld og han ikke mente det. Tror ikke han selv vidste hvad han ville.
Som skæbnen ville det kom han faktisk hjem samtidig med at jeg besøgte hende første gang, og han skrev til hende mens jeg var der, at han var i god behold. Hendes svar var at det var hun glad over, men hun var sammen med en anden nu. Det blev han vist såret over, selvom det var ham der havde slået op med hende (hvilket efterlod hende totalt i spåner) og han skrev en meget hård og kold besked. Hun svarede at sådan måtte han ikke sige og at hun elskede ham, men han var blot kold.
Jeg fandt senere denne sms, da hun aldrig sletter hverken sms'er, mails eller noget andet (hun tænker ganske enkelt ikke på det). Vi havde allerede talt meget igennem på det tidspunkt, og hun sagde at det betød ikke noget og at hun bare var forvirret, og at hvad hun mente var at hun elskede ham dengang de var sammen, men at han havde forspildt chance. Det var dog ikke hvad der stod i SMSen.
Jeg skammer mig dog over at have læst hendes beskeder, men hun tilgav mig det heldigvis (hun var egentlig ikke sur overhovedet, da hun er meget åben om alting).
Men jeg accepterede hvad der var skrevet, for jeg vil ikke miste hende, og slet ikke over den idiot.
En måned eller to senere skrev han til hende igen, tydeligvis fuld, men smuttede offline (det var over MSN) før hun kunne svare. Hun blev bekymret for ham (han drikker vist ret meget efter Afghanistan fik hun at vide af en af hans kammerater) og hun fik endelig fat på ham et par dage senere, men der bad han hende bare om at skrubbe af.
Hun har ikke snakket med ham siden (3 måneder nu), men jeg er stadig bange for at hun er uafklaret om sine følelser for ham. Hun siger godt nok at det er hun blevet sammen med og på grund af mig, fordi jeg behandler hende så meget bedre.
Hun havde også stadig billeder liggende som jeg fandt for et par måneder siden, og hun havde svært ved at skille sig af med dem, men gjorde det alligevel et par dage senere, da jeg havde sagt, at jeg simpelthen ikke kunne acceptere, at hun gemte billeder af sin eks. Kald mig kontrollerende eller hvad det skal være, men det så jeg simpelthen som et tegn på, at hun ikke havde givet slip, og det kan jeg bare ikke leve med, når det er mig hun kalder manden i hendes liv nu, ikke ham.
Det kan yderligere nævnes, at hun var sammen med ham i 6 måneder i alt, og at de faktisk ud af disse kun var fysisk sammen en uge, hvor hun mistede sin mødom til ham.
Som jeg også nævnte tidligere er jeg meget jaloux omkring, at hun har haft sex med ham, og at denne ikke har været dårlig, selvom hun siger at det er bedre med mig. Jeg er pisse hamrende hyklerisk om dette, da jeg naturligvis også selv har haft tidligere kærester og god sex, men jeg kan simpelthen ikke slå det ud af hovedet. Men netop det med, at hun mistede sin mødom til ham hjemsøger mig. Jeg tror evt. mit problem er den lettere romantiserede udgave jeg har af en en piges første gang som noget specielt hun husker for evigt. Jeg tror nu også, at hendes første gang rent faktisk var ret 'intens', rent følelsesmæssigt, siden hun var ret forelsket i ham.
Det skal nævnes at vi kommunikerer utroligt godt, og at jeg som sagt ikke betvivler at hun også elsker mig, og sikkert også højere end hun gjorde ham. Hun er også en meget loyal person, og jeg ved at hun aldrig kunne finde på at gå bag om ryggen på mig. Hun har været åben om alting overfor mig hele vejen.
Jeg er derfor ikke interesseret i at komme ud af forholdet, men jeg har brug for på en eller anden måde at arbejde med min jalousi, da jeg er bange for at den skal kile sig ned imellem os, så det der driver hende væk bliver det faktum, at jeg netop elsker hende så højt.
Jeg har i forvejen meget lavt selvværd (hård mobning og næsten daglige tæsk igennem 10 års folkeskolegang), så jeg har svært ved at afgøre, hvor meget jeg bilder mig ind omkring hendes følelser for ham, og hvor meget der så rent faktisk er noget om.
Jeg håber at der er nogen der har nogle gode råd.
Jeg vil starte med at sige, at jeg ser mig nødsaget til at skrive lidt vagt mht. visse ting, da jeg ikke er sikker på om nogen jeg kender skulle følge dette forum, og jeg helst ikke vil "udstille" mit følelsesliv - det er jo en af de dejlige ting ved internettets anonymitet
Min historie er som følger:
Jeg er en mand i start-tyverne, og jeg har en kæreste som jeg elsker utrolig højt. Vi har været sammen i 7 måneder. Det er et langdistanceforhold, hun kommer faktisk fra et andet land, så vi ses kun omtrent hver anden måned. Til gengæld er det så i flere uger ad gangen.
Mit problem er hendes ex og den jalousi jeg føler omkring ham. Hendes ex var svensk (det er hun ikke) og hendes første seksuelle partner (det er en af de ting, der virkelig nager mig).
De slog op 6 måneder før hun mødte mig. Et par uger efter deres brud tog han afsted til Afghanistan (soldat). Mens han var der, skrev han på et tidspunkt at han elskede hende, men da hun svarede igen dagen efter, skrev han at han havde været fuld og han ikke mente det. Tror ikke han selv vidste hvad han ville.
Som skæbnen ville det kom han faktisk hjem samtidig med at jeg besøgte hende første gang, og han skrev til hende mens jeg var der, at han var i god behold. Hendes svar var at det var hun glad over, men hun var sammen med en anden nu. Det blev han vist såret over, selvom det var ham der havde slået op med hende (hvilket efterlod hende totalt i spåner) og han skrev en meget hård og kold besked. Hun svarede at sådan måtte han ikke sige og at hun elskede ham, men han var blot kold.
Jeg fandt senere denne sms, da hun aldrig sletter hverken sms'er, mails eller noget andet (hun tænker ganske enkelt ikke på det). Vi havde allerede talt meget igennem på det tidspunkt, og hun sagde at det betød ikke noget og at hun bare var forvirret, og at hvad hun mente var at hun elskede ham dengang de var sammen, men at han havde forspildt chance. Det var dog ikke hvad der stod i SMSen.
Jeg skammer mig dog over at have læst hendes beskeder, men hun tilgav mig det heldigvis (hun var egentlig ikke sur overhovedet, da hun er meget åben om alting).
Men jeg accepterede hvad der var skrevet, for jeg vil ikke miste hende, og slet ikke over den idiot.
En måned eller to senere skrev han til hende igen, tydeligvis fuld, men smuttede offline (det var over MSN) før hun kunne svare. Hun blev bekymret for ham (han drikker vist ret meget efter Afghanistan fik hun at vide af en af hans kammerater) og hun fik endelig fat på ham et par dage senere, men der bad han hende bare om at skrubbe af.
Hun har ikke snakket med ham siden (3 måneder nu), men jeg er stadig bange for at hun er uafklaret om sine følelser for ham. Hun siger godt nok at det er hun blevet sammen med og på grund af mig, fordi jeg behandler hende så meget bedre.
Hun havde også stadig billeder liggende som jeg fandt for et par måneder siden, og hun havde svært ved at skille sig af med dem, men gjorde det alligevel et par dage senere, da jeg havde sagt, at jeg simpelthen ikke kunne acceptere, at hun gemte billeder af sin eks. Kald mig kontrollerende eller hvad det skal være, men det så jeg simpelthen som et tegn på, at hun ikke havde givet slip, og det kan jeg bare ikke leve med, når det er mig hun kalder manden i hendes liv nu, ikke ham.
Det kan yderligere nævnes, at hun var sammen med ham i 6 måneder i alt, og at de faktisk ud af disse kun var fysisk sammen en uge, hvor hun mistede sin mødom til ham.
Som jeg også nævnte tidligere er jeg meget jaloux omkring, at hun har haft sex med ham, og at denne ikke har været dårlig, selvom hun siger at det er bedre med mig. Jeg er pisse hamrende hyklerisk om dette, da jeg naturligvis også selv har haft tidligere kærester og god sex, men jeg kan simpelthen ikke slå det ud af hovedet. Men netop det med, at hun mistede sin mødom til ham hjemsøger mig. Jeg tror evt. mit problem er den lettere romantiserede udgave jeg har af en en piges første gang som noget specielt hun husker for evigt. Jeg tror nu også, at hendes første gang rent faktisk var ret 'intens', rent følelsesmæssigt, siden hun var ret forelsket i ham.
Det skal nævnes at vi kommunikerer utroligt godt, og at jeg som sagt ikke betvivler at hun også elsker mig, og sikkert også højere end hun gjorde ham. Hun er også en meget loyal person, og jeg ved at hun aldrig kunne finde på at gå bag om ryggen på mig. Hun har været åben om alting overfor mig hele vejen.
Jeg er derfor ikke interesseret i at komme ud af forholdet, men jeg har brug for på en eller anden måde at arbejde med min jalousi, da jeg er bange for at den skal kile sig ned imellem os, så det der driver hende væk bliver det faktum, at jeg netop elsker hende så højt.
Jeg har i forvejen meget lavt selvværd (hård mobning og næsten daglige tæsk igennem 10 års folkeskolegang), så jeg har svært ved at afgøre, hvor meget jeg bilder mig ind omkring hendes følelser for ham, og hvor meget der så rent faktisk er noget om.
Jeg håber at der er nogen der har nogle gode råd.
Kommentarer
Du skal huske, at vi som mennesker ikke ejer hinanden, og du ejer selvfølgelig heller ikke din kæreste. Det er meget ydmygende, at du lusker dig til at se hvad og hvem hun skriver til i mails, sms eller andet. Men det er du vist også godt klar over:-) Du beder hende også smide billeder væk af en tidligere kæreste, så jeg må sige til dig, pas på du ikke skubber hende fra dig. Det er med stor kærlighed til hende og stor accept af hende at du skal få jeres forhold til at blomstre, ikke med mistænkeliggørelse og kontrol.
Hendes fortid kan du af gode grunde ikke lave om, du må enten acceptere den eller gøre forholdet forbi. Her tænker jeg på, at det nager dig, at du ikke var den første mand i hendes liv, hallo! Nej selvfølgelig var du ikke det. Så du skal stoppe med at være sygelig omkring dette, og tænke på, at hun faktisk er den hun er i kraft af sin fortid.
Lær at stole på din kæreste, lyt til hende og tro på hvad hun siger, når du får svar på, hvad du spørger hende om.
Men du er ret ung, så jeg tror og håber på, at du vil blive mere voksen og moden og forstå flere ting bedre, som tiden går.
Måske er mit bedste råd til dig at du skal prøve at lægge din jalousi og kontrol langt væk og få så megen selvværd, at du føler, at netop du er værd at elske:-)
Jeg ønsker dig held og lykke med det hele…
Mange tanker Sofie
At din kæreste har en kontakt med sin eks og er bekymret for ham, taler udelukkende til hendes gode sider. Hun lader til at være et varmt og rummeligt menneske, som du bør være stolt af at være kæreste med. Hendes ekskæreste har været udsendt som soldat i et af verdens brændpunkter og sådanne oplevelser sætter sine spor, så naturligvis påvirker det hende, at han øjensynligt er kommet hjem med ar på sjælen. Det falder hende ikke ind at slette i sine private ting - simpelt hen fordi hun ikke har noget at skjule. Dog kan du overhovedet ikke tillade dig at snage i hendes ting; jeg forstår endda, at hun gerne vil svare på dine spørgsmål, og det bør du være tilfreds med.
Som jeg læser dit indlæg, så har hun ingen interesse i at få sin ekskæreste tilbage, men han HAR altså været en del af hendes liv, og der er intet galt i, at hun stadig holder af ham og ønsker ham et godt liv.
Jeg har meget svært ved at se, at det er et problem for dig, at hun har en fortid med seksuel erfaring, samtidig med at du slet ikke ser, at det at du også har andre seksuelle erfaringer, sådan set er nøjagtigt det samme??? Hvorfor er det okay,- ja, nærmest ligegyldigt - at du har haft seksuelle oplevelser med andre, men absolut ikke okay, at hun har??? Og så har hun endda kun haft en før dig. Helt ærligt - du er vist født i det helt forkerte århundrede.
Det er dig, der skal gøre noget for at holde på hende - så prøv at få noget hjælp, muligvis nogle ganske få sessioner ved en psykolog kan hjælpe dig på rette vej.
Jeg er også yderst klar over, hvor lavt det er at have kigget på hendes beskeder men ja, fanden tog bare ved mig, og som sagt er det heller ikke noget jeg har tilgivet mig selv.
Og til Lotte, jeg ved udemærket godt selv hvor hyklerisk det er, at jeg får de her problemer med hendes seksuelle fortid. Jeg prøver virkelig ikke at hverken retfærdiggøre eller rationalisere den jalousi, det vækker i mig. Jeg vil bare af med den!
Jeg har ikke haft de her problemer med tidligere kærester og damebekendtskaber, på trods af at nogle af dem har haft langt flere partnere end jeg selv har. Og har heller aldrig været ude for utroskab (mig bevidst) eller haft mistanker derom. Det er noget der er opstået i mig med min nuværende kæreste, og det er netop så generende, fordi jeg simpelthen elsker hende på et helt andet plan end de forhenværende. Det er velsagtens også derfor, at det opstår. Hvad ved jeg
Og jeg ved udemærket godt, at det taler for hende at hun er så varmt et menneske som hun er. Det er jo en af grundene til at jeg elsker hende så højt! Mit problem er netop mit lave selvværd, og at jeg ser ting der ikke er der - herunder at hun skulle have romantiske følelser for ham endnu.
Men hun har ikke strittet imod at stoppe kontakt med ham, og det er heller ikke noget jeg har kommanderet hende til. Han behandlede hende ikke pænt set i bakspejlet, hun har teorier om at han var utro m.v. (og indicierne er kraftige nok)
Med til historien skulle jeg nok have tilføjet, at hun altså også har selvværdsproblemer, og at han bestemt ikke har hjulpet, da han gik vekslede meget mellem varm og kold, og efter bruddet holdt hende svævende i uvished (i dobbelt forstand pga. hans udstationering), i stedet for at være fair og sige, at han ikke ville det hvad hun ville.
Så derfor taler det da naturligvis endnu mere til hendes fordel, at hun stadig kan bekymre sig om hans helbred. Men som sagt, problemet ligger i at jeg med mit selvværd ikke rigtig kan håndtere den usikkerhed, det sætter i mig. Derfor er jeg glad for, at hun ikke har kontakt med ham mere, da det trods alt giver mig en del færre angstanfald. Men som sagt, det er ikke noget jeg hverken har eller ville kunne kommandere hende til.
Problemet med billederne var, at jeg stødte på dem ret uforvarende og ja, hvis man ser den man elsker i en andens arme, så gør det altså ondt. Meget ondt. På trods af at det er fortid.
Det korte af det lange er, at jeg godt ved at det er mig der skal have styr på min jalousi og mit selvværd. Jeg forsøger ikke at forsvare mine handlinger og tanker.
Hvad jeg håbede på var, at der evt. ville være nogen herinde, der kunne foreslå hvordan jeg kan arbejde med det her. Jeg har brug for nogle 'værktøjer' at arbejde med, men mit budget rækker hverken til coaches, terapeuter eller psykiatere.
Men jeg takker i hvert fald for feedback indtil videre, det kan jo være der dukker mere op?
Måske skal du bevidst og målrettet tænke dine tanker igennem, hver gang du føler at jalousien er ved at tage magten fra dig og så begynde at huske noget der ”beviser det modsatte” af hvad din jalousi handler om.
Her kunne det være noget hun har sagt, noget hun har gjort, og så tænke på de dejlige øjeblikke sammen med hende.
Du skal selvfølgelig også gøre hende klart, at du har et problem og er meget jaloux. Måske kan I sammen fjerne din usikkerhed.
Men et eller andet sted tror jeg det handler om, at du er bange for at miste, og det er en følelse som jeg tror, mange kan sætte sig ind i.
Har du ikke en god ven, som du kan betro dig til, for det er ingen skam at fortælle en ven, hvad du har af problemer, det er en større skam ikke at gøre noget ved det:-)
Det er meget svært at give dig de rigtige råd, for det er noget du kun selv kan arbejde med, og ingen her er jo professionelle.
Men prøv at vende dine negative tanker hver gang de opstår til noget brugbart, sandfærdigt og positivt. Det lyder så simpelt jeg ved det godt, men da du ikke har råd til at få lidt hjælp til det, er der kun dig selv tilbage.
Hilsen Sofie