Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme
Indstillinger

Hvis jeg har stress, hvad kan jeg så gøre?

Redigeret 2 december, 2011, 02:44 i Stress
Hej
I et halvt til et helt års tid, har jeg håndteret det at have travlt ret dårligt, syntes jeg. Jeg har også travlt for tiden - midt i 3g med ekstra høj niveau-fag, store beslutninger om fremtiden, køre-timer, ekstra ansvar på mit frivillige arbejde osv. osv, og så er jeg lige blevet bestjålet, hvilket jo heller ikke er rart.

Så, fair nok at jeg har lidt travlt, men jeg syntes jeg 'overreagerer'.
Jeg sover næsten ikke fordi jeg ligger vågen og bekymrer mig hele tiden - også over de ting jeg ikke har travlt med for tiden. Jeg skærer tænder så meget, at jeg har nedslidt mine tænder så hurtigt at folk troede jeg havde knækket en tand. Jeg er også begyndt at bide negle så meget, at det nogen gange bløder. Jeg er også blevet mere og mere sart - jeg bliver alt for hurtigt såret, eller får dårlig samvittighed.
For tiden kan jeg også begynde at græde, uden at jeg er ked af det (jeg er faktisk ret glad for livet, mig selv, min omgangskreds og min skolegang). Tit hvis jeg sidder og tænker på ting jeg skal nå eller klarer jeg nu ditten og datten, snørrer min hals sig sammen, eller jeg får hjertebanken. Jeg har også næsten konstant ondt - enten i hoved eller i leddene.
Her for tiden er min venner også begyndt at kommenterer det - de har lagt mærke til at jeg tit ser meget bekymret ud, og at mit blik flakker meget - de sagde jeg så stresset ud, og jeg har ellers overhoved ikke sagt noget til dem om hvordan jeg har det.
Siden jeg blev bestjålet har jeg også selv mærket at det er kørt mere af sporet - jeg er ret forvirret hele tiden, og giver let op på ting.
Jeg har også taget sådan en stress test på forbygstress.dk og stress-teamet.dk, og der er jeg helt oppe i det mørkerøde og sorte område.

Mit spørgsmål er så, hvis jeg har stress, hvad gør jeg så? Jeg læser på f.eks stress-teamet at så skal man sige fra, og evt. sygemelde sig, men jeg kan jo ikke bare droppe ud af gymnasiet nu. Mit kørekort bør jeg heller ikke droppe - jeg er jo næsten færdig (eller, det må man da håbe efter at have taget 3 gange så mange lektioner som normalt - bl.a. fordi jeg ikke kan slappe af når jeg kører), og mit frivillige arbejde holder jeg utroligt meget af, og der er også folk der regner med mig - jeg har personligt ansvar for andres ve og vel, og det kan jeg ikke bare hoppe fra.
Så, hvis ikke jeg kan skærer ned i aktiviteter, hvad kan jeg så gøre? Jeg burde jo kunne overkomme sådan et program, det kan de fleste jo, så hvordan kan jeg?

Kommentarer

  • Indstillinger
    Hej gå til din læge og få noget medicin der hjælper dig, inden det bliver varigt problem, stop alle de store livs drømme de stresser dig, tag det naturligt som det kommer , det perfekte liv findes kun i drømmene. og disse drømme stresser livet, få din uddanelse, kan du tage orlog et par uger, og lige få lidt ro på inde i hjernen, når du har stress kan du heller ikke køre bil , så sig til køre læren at du har stress om du må vente med terorien og gå op til prøve, når hjernen igen er rask, ellers vil det koste endnu flere penge og du risikere at dumpe, så længe du selv er i stress, skal du ikke have så stort et ansvar for andres ve og vel, hvis du er en betroet med arbejder, har du vel lov til at være syge meldt. og af respekt til dem du passer, og dig selv sygmelder du dig. ellers bliver du skadet for livstid med dit stress, kan få følge sygdomme hvis du ikke stopper op nu, med depression, samt psykose. så hvis du mener du kan klare alle de ting på en gang, så bliver du nok meget mere syg, og varig syg. alle andre mennesker kan ikke klare så mange ting på en gang. god bedring
  • Indstillinger
    Hej H311aw

    Ligesom Spider synes jeg, at du skal bestille en tid ved lægen, så du kan blive grundigt undersøgt. Du skriver, at du har ondt i leddene og i hovedet. Selv om det muligvis kan være almindeligt, at stress giver hovedpine, så mener jeg ikke, at det er normalt at have ondt i leddene i din alder.

    Det er vigtigt, at du fortæller lægen om alle dine symptomer, altså at du både fortæller om det psykiske og det fysiske. Tingene hænger jo sammen.

    I den forbindelse er det meget vigtigt, at du får taget blodprøver til undersøgelse af, om der skulle være fysiske grunde til, at du har det skidt. Hvis man mangler vigtige næringsstoffer, kan man have nedsat modstandskraft mod stress og depression. F.eks. kan D-vitaminmangel både være årsag til smerter i leddene og til depression. Det kan du læse på denne Internetside, der tilhører praktiserende læger:

    http://www.cure4you.dk/749/D-vitamin.pdf

    Men der kan også være andre fysiske grunde til din tilstand.

    Hvad enten der findes fysiske grunde til dit psykiske ubehag eller ikke, så synes jeg ligesom Spider, at det er vigtigt, at du sygemelder dig til en del af alt det, du skal.

    Jeg forstår godt, at det kan være vanskeligt, for mens man står i det, er det jo ligesom et tog, der bare kører med én. Men intet menneske er uundværligt. Selv om de på det frivillige arbejde regner med dig, så vil de helt sikkert hellere have, at du bruger tid på at komme dig, end være vidne til, at du går helt i spåner.

    Til forskel fra Spider har jeg nu aldrig hørt om, at der skulle findes medicin, der virker mod stress. Der findes ganske vist beroligende medicin af stesolid-typen, men det er en dårlig ide at tage den slags, fordi man nemt bliver afhængig af det, og det virker egentlig kun, som når man tisser i bukserne for at holde varmen.

    Jeg foreslår, at du tager dig nogle sygedage, hvor du også sørger for at komme til læge. Hvis du havde en grim influenza, ville du jo også være nødt til at melde dig syg. Når du så vender tilbage til skolen, er der ikke så lang tid, til du har juleferie, og juleferien skal så bruges til virkelig at koble fra og tænke på noget helt andet end alle bekymringerne.

    Mange hilsner og god bedring

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.