Hvad er jeg?
Men mit spørgsmål er bare om jeg er normal eller hvad.
Jeg har i nogle år nu døjet med et svingende soverytme. Enten kan jeg ikke sove eller at jeg er træt hele tiden. I starten prøvede jeg at køre mig selv helt træt, og det virkede nogle gange, men ikke mere. De dage hvor det går godt får jeg måske 5-6 timers søvn. Udover det føler jeg mig Følsesmæssigt på en karusel. Jeg er føler mig positiv, og det siger andre også at jeg er, men så nogle gange får jeg bare lyst til at græde eller jeg kan blive helt vred, vred eller ked af det helt inde fra, hvor jeg nogen gange ikke helt kan kontrollere det.
Jeg får også tit en speciel følse i brystet. Som om der er en pumpe, som pumper angst ud i kroppen på mig i bølger. Det sker tit også når jeg er ude i det offentlige at jeg glemmer hvordan jeg skal opføre mig og snakke til folk jeg ikke kender. Så jeg føler mig malplaceret. Og undgår alt form for kontakt. I andre perioder er jeg meget velkommen og udadgående. Jeg kan også i perioder ikke skældne mellem virkelighed og fiktion ( hvad jeg har drømt om) og tit kan jeg ingen ting huske, der som om jeg har infomationen men at jeg ikke har adgang til den. Desuden føler jeg mig tit overdrevet akavet i forhold til andre mennesker. Nogle gange er mit selvværd meget højt og de dage det ikke er, er det meget lavt. Mit hjerte og puls føles også tit som om det køre på fuldt drøn. Jeg besvimede også 2 gange på de sidste 6 måneder, hvor det føltes som om min krop gav op, forløbet skete relativt hurtigt, hvor jeg ingen ide havde om hvor langt tid jeg var væk. Jeg er i skiftende perioder også meget meget ked af det, og i andre perioder meget meget glad, og nogle gange løber disse perioder over hinanden hvilket resultere i at jeg føler mig inkompitent. Jeg har det med at jeg får det meste fravælger selskab fordi jeg til tider ikke orker det, og i stedet isolere mig på mit værelse i flere timer ad gangen. Jeg kan også virke meget flyvsk, i det jeg mentalt "flyver" et andet sted hen, nogen gange har jeg svært ved at holde kontakt og samtale kørende uden at jeg psygisk befinder mig et andet sted. Jeg kan være enorm bange for ingenting, og når den her" angst" kommer bliver det pumpet ud fra brystet i bølger. Nogen gange ved jeg ikke hvad angsten er. Jeg lider også af enormt meget skyldfølse, og det er konstant. Jeg straffer tit mig selv psygisk, selvom det ikke er bevist. Jeg kan ikke helt forklare denne skyldfølelse uden at skrive en roman. Men det fylder virkeligt meget. So om jeg er ufrivillig maschocist. Jeg vil meget gerne af med skyldfølelsen. Den hærger mig rigtig meget når jeg er alene med mine tanker. Den fylder alt.
Jeg har ikke turde at sige dette til nogen i dette omfang.
Jeg har i nogle år nu døjet med et svingende soverytme. Enten kan jeg ikke sove eller at jeg er træt hele tiden. I starten prøvede jeg at køre mig selv helt træt, og det virkede nogle gange, men ikke mere. De dage hvor det går godt får jeg måske 5-6 timers søvn. Udover det føler jeg mig Følsesmæssigt på en karusel. Jeg er føler mig positiv, og det siger andre også at jeg er, men så nogle gange får jeg bare lyst til at græde eller jeg kan blive helt vred, vred eller ked af det helt inde fra, hvor jeg nogen gange ikke helt kan kontrollere det.
Jeg får også tit en speciel følse i brystet. Som om der er en pumpe, som pumper angst ud i kroppen på mig i bølger. Det sker tit også når jeg er ude i det offentlige at jeg glemmer hvordan jeg skal opføre mig og snakke til folk jeg ikke kender. Så jeg føler mig malplaceret. Og undgår alt form for kontakt. I andre perioder er jeg meget velkommen og udadgående. Jeg kan også i perioder ikke skældne mellem virkelighed og fiktion ( hvad jeg har drømt om) og tit kan jeg ingen ting huske, der som om jeg har infomationen men at jeg ikke har adgang til den. Desuden føler jeg mig tit overdrevet akavet i forhold til andre mennesker. Nogle gange er mit selvværd meget højt og de dage det ikke er, er det meget lavt. Mit hjerte og puls føles også tit som om det køre på fuldt drøn. Jeg besvimede også 2 gange på de sidste 6 måneder, hvor det føltes som om min krop gav op, forløbet skete relativt hurtigt, hvor jeg ingen ide havde om hvor langt tid jeg var væk. Jeg er i skiftende perioder også meget meget ked af det, og i andre perioder meget meget glad, og nogle gange løber disse perioder over hinanden hvilket resultere i at jeg føler mig inkompitent. Jeg har det med at jeg får det meste fravælger selskab fordi jeg til tider ikke orker det, og i stedet isolere mig på mit værelse i flere timer ad gangen. Jeg kan også virke meget flyvsk, i det jeg mentalt "flyver" et andet sted hen, nogen gange har jeg svært ved at holde kontakt og samtale kørende uden at jeg psygisk befinder mig et andet sted. Jeg kan være enorm bange for ingenting, og når den her" angst" kommer bliver det pumpet ud fra brystet i bølger. Nogen gange ved jeg ikke hvad angsten er. Jeg lider også af enormt meget skyldfølse, og det er konstant. Jeg straffer tit mig selv psygisk, selvom det ikke er bevist. Jeg kan ikke helt forklare denne skyldfølelse uden at skrive en roman. Men det fylder virkeligt meget. So om jeg er ufrivillig maschocist. Jeg vil meget gerne af med skyldfølelsen. Den hærger mig rigtig meget når jeg er alene med mine tanker. Den fylder alt.
Jeg har ikke turde at sige dette til nogen i dette omfang.
Kommentarer
Tak for din tillid.
Det du beskriver lyder som dagdrømme, flugt fra virkeligheden omkring dig. Har du oplevet noget traumatiserende som præger dig så voldsomt, at det evt. kan være årsag til dine problemer? Tænker du meget på en bestemt hændelse når du ikke kan sove?
Det er nok normalt at man ikke er i det gode eller imødekommende humør altid.
Jeg kommer også til at tænke på om du får vitaminer og mineraler nok?
Uanset hvad du svarer på spørgsmålene har du brug for hjælp til at på styr på din angst og det du tumler med, helst akut. Få en tid hos lægen som kan henvise dig til den rigtige behandlig. Læger har tavshedspligt. God bedring Helle8
Havde brug for at blive hørt. Ja jeg har svært ved at holde jordforbindelse, men når det sker, er det ikke altid frivilligt. Det er svært at vende tilbage til virkeligheden. Der ligger mange grunde til hvorfor jeg ikke kan sove, som jeg skrev før. Men det er også fordi jeg til tider hører stemmer i mit hovede, det lyder måske mere ekstremt end det er. Men det gør mig bange for at sove nogle gange. Jeg spiser masser af vitaminer og guarana piller, som kvikker mig op. Jeg har det også med at få paranoia. Hvilket censurer mig meget. Jeg har ikke lyst til at besøge en læge. Men skal nok overveje det.
Hos mig hedder det bipolar rapid cykling og angst. Prøv at læse om de ting...
Jeg tror ikke du slipper af med de her problemer før du får en læge og psykolog/psykiater ind over.
Det var så lidt.
Jeg er enig med Anna i at du har brug for professionel hjælp.
Måske skulle du prøve at undvære det der virker opkvikkende; jeg kan selv have et problem med at sove hvis jeg ikke har været aktiv nok til at forbrænde de vitaminer som jeg tager når jeg mener jeg har brug for dem. KH Helle8
Jeg ville bare have at nogen skulle læse det. Om det var normalt, og om jeg er normal. Jeg prøvede at forklare det til en engang, men det blev skubbet til side, så jeg troede det var sådan alle havde det. Men det blev bare værre og værre.
Er du bange for lægen, så skift. Er du bange for at fortælle hvordan du har det eller noget andet?
Læger skal kunne høre på hvad som helst, de henviser til specialister når det er nødvendigt.
Konsekvenserne, at blive kronisk og mere syg er der større risiko for, hvis du ikke taler med en læge. Jo før jo bedre. Du kan ringe i telefontiden fra 8-9 hvis du er mere tryg ved det. Telefonnummeret står på sygesikringsbeviset.
God bedring Helle8
Det kunne godt lyde som om, at du har en snert at skizofreni.
Du hører stemmer, du har det svært socialt, du er parnonid og du har svært ved at skille virkeligheden og dine tanker fra hinanden, og du har angst.
Er du forholdsvis ung, under 30 år ?
Har du svært ved at passe dit hjem ?
Hvad med din personlig hygiejne ?
Er du bange for at komme til at skade dig selv eller andre ?
Du skal bede din læge om en henvisning til en psykiater med henblik på udredning. Desværre kan der gå rigtig lang tid med at blive udredt.
Der findes gode behandlings muligheder ved hjælp af antipsykotisk medicin, det hjælper på at man får jord forbindelsen igen.