Erektion - mangel på vilje?
Hej.
Jeg er en ung knejs på 18 år, der har lidt problemer med "vedligeholdelse" af erektion.
Jeg har nu været sammen med min kæreste i godt 1 ½ måned, vi er dybt forelskede og vi nyder hinandens selskab fuldt ud.
Anyways. Når der bliver lagt op til sex føler jeg mig vildt klar, og har på alle måder lyst til hende. Efter vi har nusset, kælet og "pjattet", tager vi skridtet videre til oralsex, hvor jeg heller ikke har noget problem. Når vi skal til og i gang med selve akten, kan jeg mærke at "fyren" pludselig bliver mere og mere slap...dette går mig ret meget på, da vi begge har lyst til hinanden, men altid må aflyse da jeg ikke lige kan samarbejde med det nedre hoved. Hvad kan dette skyldes? - Præstationsangst?
HJÆLP!
(Det skal lige siges, at de fleste af gangene vi har prøvet (i hvert fald hvis det er hjemme hos hende), kan jeg høre forældre gå rundt i huset og lukke døre osv. - kan dette have nogen effekt?).
Jeg er en ung knejs på 18 år, der har lidt problemer med "vedligeholdelse" af erektion.
Jeg har nu været sammen med min kæreste i godt 1 ½ måned, vi er dybt forelskede og vi nyder hinandens selskab fuldt ud.
Anyways. Når der bliver lagt op til sex føler jeg mig vildt klar, og har på alle måder lyst til hende. Efter vi har nusset, kælet og "pjattet", tager vi skridtet videre til oralsex, hvor jeg heller ikke har noget problem. Når vi skal til og i gang med selve akten, kan jeg mærke at "fyren" pludselig bliver mere og mere slap...dette går mig ret meget på, da vi begge har lyst til hinanden, men altid må aflyse da jeg ikke lige kan samarbejde med det nedre hoved. Hvad kan dette skyldes? - Præstationsangst?
HJÆLP!
(Det skal lige siges, at de fleste af gangene vi har prøvet (i hvert fald hvis det er hjemme hos hende), kan jeg høre forældre gå rundt i huset og lukke døre osv. - kan dette have nogen effekt?).
Kommentarer
Jeg tror nu bare, at I skal aftale, at I i mindst en måned ikke har samleje, og så er det ligegyldigt hvor meget I får lyst - men I må have lige så meget sex som I har lyst til - bare uden at have samleje.
Så bliver presset fjernet, og lige pludselig en dag sker det. Når den måneds tid er gået, så lad være med at lave en aftale. Altså ikke have sådan en dag hvor i flere dage i forvejen aftaler at I skal bolle den og den dag hvor I ved at I er alene hjemme.
Jeg er ret sikker på, at det er vejen frem.
Ville det bedste ikke være, at prøve en dag hvor man er alene? - så bliver man da ikke forstyrret af forældre etc. etc.
Det kunne måske være en idé, tror bare jeg vil få svært ved at skulle få sagt det til hende..
At aftale hvornår man skal have sex, har vi ikke gjort, det kommer naturligt at der bliver lagt op til det.. og så heller ikke mere end det, eftersom jeg har mit "problem".
Har tænkt meget på om jeg har præstationsangst, men, føler aldrig pres når jeg er sammen med hende, men, man ved jo aldrig. Hvis det er tilfældet, hvordan kan man så afskaffe denne angst? - er det ved at "fjerne presset" og lære personen bedre at kende?
At erektionen falder har intet at gøre med, at du ikke er tændt. Det er et problem som rigtig mange mænd oplever i løbet af livet, og at fjerne presset er altså vejen frem.
Så sig du bare direkte til hende, at du er rigtig ked af, at den ikke bliver ved med at være stiv når I skal bolle, men at du tror, at du måske har præstationsangst, og har læst, at det kan være en idé at lave en regel om al den sex man vil uden at bolle.
Præstationsangst er ikke et fy-ord. Og om ikke andet, så kan det ihvertfald ikke skade at droppe tanken om at bolle en måneds tid.
Selvfølgelig skal I ikke tage på hotel eller lignende for at komme igang med at bolle. Så vil der da først for alvor være pres på, og desuden kan jeg overhovedet ikke se idéen i at tage på hotel bare med det formål at skulle have sex. Uanset alder for øvrigt. Om det varer et par måneder eller flere før I kommer i gang med at bolle er da fuldstændig ligegyldigt så længe I nyder hinanden.
Med hensyn til om det er bedst at prøve en dag hvor I er alene; jo, det er det sikkert! Men at lave en aftale om, at I den og den lørdag skal bolle, fordi forældrene er væk er ikke nødvendigt.
Ret ubehagelig tanke alligevel, altså at hun nok ved det. Så sent som i går lå vi og hyggede lidt, følte faktisk godt at jeg kunne gennemføre det, men jeg valgte at stoppe inden..er jeg en freak når jeg siger at jeg hellere vil tage tingene stille og roligt? - og ikke bare skynde mig og kaste mig ud i det?
(Hun ved godt at hun tænder mig, ret meget..første gang vi skulle til at være sammen, sagde jeg til hende at jeg ikke synes vi skulle forhaste os, da vi rent faktisk godt kan lide hinanden. Sagde at jeg gerne ville lære hende at kende først, og vide hvad der er bag facaden..men at jeg havde lyst til hende, og at det pinte mig at sige, men at jeg for én gangs skyld ville følge den indre stemme).
Føler mig på en eller anden måde fesen..
Det kan du roligt sige til hende.
Det er nu rart med andres syn på tingene også!