Ked af det eller hvad skal man sige??
Jeg er en pige på 15 snart 16. Jeg går i 9. klasse....
Jeg er typen som presser mig selv meget til at klare mig godt og det fungere fint nok jeg er self. også typen som aldrig rigtig er tilfreds medmindre der står 10-12 som karakter det lykkes så ikke altid...
Jeg har haft problemer med førhen at sulte mig selv lidt og sådan men kom ud af det usunde mønster af mig slev... men jeg har også skåret i mig slev ikke mere end et par gange men....
Jeg er begyndt tit og være ked af det jeg plejer at komme ovenpå igen så snart jeg har haft en fysik/kemi eller matematik time for der er jeg god og det giver mig et slags "sus" men jeg kan ikke rigtig blive glad længere? Jeg kan have en god dag men den føles ikke god jeg har bare lyst til at sætte mig i et hjørne og græde... Jeg har mistet 2 dyr som betød mere end noget andet for mig i løbet af et års tid så det gav et lille ryk i glæden men! Jeg har til tider haft nogle meget gode måneder og uger hvor jeg har været meget glad... men på det sidste kan jeg ikke rigtig finde glæden frem og jeg har snakket med min lære om det... han siger at det har noget at gøre med at jeg er igang med at uvikle mig psykisk (altså blive ældre) men jeg kan ikke rigtig forstå hvorfor jeg er ked af det?? Jeg kan sagtens skjule det for mine forældre jeg høre musik og sidder på værelset så de lægger ikke rigtig mærke til det.... Men det er svært at være "glad" en hel skoledag så folk ser det og de spørger hvorfor jeg er ked af det men jeg ved ikke hvorfor... Jeg ved ikke hvad jeg skal svare for jeg forstår ikke selv hvad jeg er ked af hvad skal jeg gøre ?? er det nogle som har nogle råd eller andet??
Jeg er typen som presser mig selv meget til at klare mig godt og det fungere fint nok jeg er self. også typen som aldrig rigtig er tilfreds medmindre der står 10-12 som karakter det lykkes så ikke altid...
Jeg har haft problemer med førhen at sulte mig selv lidt og sådan men kom ud af det usunde mønster af mig slev... men jeg har også skåret i mig slev ikke mere end et par gange men....
Jeg er begyndt tit og være ked af det jeg plejer at komme ovenpå igen så snart jeg har haft en fysik/kemi eller matematik time for der er jeg god og det giver mig et slags "sus" men jeg kan ikke rigtig blive glad længere? Jeg kan have en god dag men den føles ikke god jeg har bare lyst til at sætte mig i et hjørne og græde... Jeg har mistet 2 dyr som betød mere end noget andet for mig i løbet af et års tid så det gav et lille ryk i glæden men! Jeg har til tider haft nogle meget gode måneder og uger hvor jeg har været meget glad... men på det sidste kan jeg ikke rigtig finde glæden frem og jeg har snakket med min lære om det... han siger at det har noget at gøre med at jeg er igang med at uvikle mig psykisk (altså blive ældre) men jeg kan ikke rigtig forstå hvorfor jeg er ked af det?? Jeg kan sagtens skjule det for mine forældre jeg høre musik og sidder på værelset så de lægger ikke rigtig mærke til det.... Men det er svært at være "glad" en hel skoledag så folk ser det og de spørger hvorfor jeg er ked af det men jeg ved ikke hvorfor... Jeg ved ikke hvad jeg skal svare for jeg forstår ikke selv hvad jeg er ked af hvad skal jeg gøre ?? er det nogle som har nogle råd eller andet??
Kommentarer
du kunne jo tale med jeres læge ---måske du kunne få nogle psykolog timer
er der ikke en sygeplejerske der tilhører skolen ---som du kunne snakke med ---om hun har et foreslag ---
hvor længe har du haft det sådan ---spiser du sund kost ---og får vitaminer ---du mangler måske vitaminer ---